08 nov. 2024
Højesteret
Ikke udvisning for trafikdrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel
Menneskerettighedskonventionen var til hinder for udvisning i sag om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel
Sag 15/24
Dom afsagt den 8. november 2024
Anklagemyndigheden
mod
T
T blev i landsretten dømt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have ført en personbil på en strækning i København på en særligt hensynsløs måde. T indlod sig under kørslen i kapkørsel med en eller to uidentificerede personbiler og kørte med hastigheder, der udgjorde en overskridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed. T påkørte et i fodgængerfelt F, der afgik ved døden.
Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år og 6 måneder, og T blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år og frakendt førerretten i 7 år.
For Højesteret angik sagen bl.a., om landsretten havde anvendt straffeloven korrekt, fastsættelse af straffen og om T skulle udvises.
Højesteret fandt, at landsretten havde anvendt straffeloven korrekt, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den straf, som landsretten havde fastsat.
Vedrørende spørgsmålet om udvisning bemærkede Højesteret om T’s personlige forhold bl.a., at han er født i Danmark og har boet hele sit liv her i landet, at han aldrig været i det land, som han er statsborger i, at han var ved at færdiggøre en gymnasieuddannelse, da han blev varetægtsfængslet, at han under varetægtsfængslingen færdiggjorde uddannelsen, at han ikke tidligere er straffet og ikke har begået ny kriminalitet efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen, og at han efter løsladelsen har været ansat i en virksomhed.
Ved vurderingen af kriminalitetens art og alvor måtte der lægges vægt på, at længden af straffen i det væsentlige var begrundet i en lovovertrædelse, der var begået ved uagtsomhed og i et forløb, som varede få minutter.
Efter oplysningerne om T’s personlige forhold og den begåede kriminalitet fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at antage, at der var risiko for, at T fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet.
Herefter fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født i værtslandet.
T blev herefter tildelt en advarsel om udvisning.
Landsretten var nået til et andet resultat.
Læs hele Højesterets afgørelse i sag 15/2024 (pdf)