Fratrådt funktionær var ikke berettiget til særlig godtgørelse

 A ophævede i september 2018 med hjælp fra sin fagforening, Djøf, sit ansættelsesforhold i virksomheden X med henvisning til, at virksomheden groft havde misligholdt sine forpligtelser ved ikke at have udbetalt A’s tilgodehavende løn for august 2018. 

A fremsatte herefter krav mod virksomheden om betaling af bl.a. den manglende løn og om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Virksomheden blev efterfølgende taget under konkursbehandling, og kravene blev anmeldt over for Lønmodtagernes Garantifond. 

Garantifonden anerkendte at dække de anmeldte krav bortset fra kravet om betaling af godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, idet fonden ikke mente, at funktionærlovens § 2 b fandt anvendelse, da ansættelsesforholdet blev bragt til ophør af A og ikke af hendes arbejdsgiver.

For Højesteret angik sagen navnlig, om A var berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. 

Efter funktionærlovens § 2 b, stk. 1, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse, hvis opsigelse af en funktionær, under visse betingelser, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning, jf. stk. 3. 

Højesteret udtalte, at bestemmelsen efter sin ordlyd finder anvendelse ved arbejdsgiverens opsigelse eller bortvisning af en funktionær, men at bestemmelsen også finder anvendelse i de ganske særlige situationer, hvor arbejdsgiveren udviser en adfærd, der i realiteten er udtryk for en opsigelse eller bortvisning. Højesteret udtalte endvidere, at bestemmelsen under hensyn til dens formål også kan komme til anvendelse i tilfælde, hvor funktionæren opsiger sin stilling eller ophæver ansættelsesforholdet under omstændigheder, der kan sidestilles med en uberettiget afskedigelse eller bortvisning. Det afgørende i sådanne situationer er, om det undtagelsesvis kan anses for godtgjort, at arbejdsgiverens misligholdelse af sine forpligtelse er udtryk for chikane begrundet i et ønske om at få funktionæren til selv at sige sin stilling op. 

Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at der forud for A’s ophævelse af ansættelsesforholdet var forskellige uoverensstemmelser mellem A og virksomheden, herunder om aflønning under sygdom og modregning af tidligere udbetalt løn m.v. Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at det ikke kunne anses for godtgjort, at virksomhedens misligholdelse med betaling af løn kunne karakteriseres som en adfærd, der i realiteten var udtryk for en opsigelse eller bortvisning, eller at misligholdelsen var chikanøst begrundet i et ønske om at få A til selv at sige sin stilling op. 

A var derfor ikke berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. 

Landsretten var nået til samme resultat

Læs hele Højesterets afgørelse i sag BS-18459/2024-HJR

Læs landsretten afgørelse i sag BS-18459/2024-HJR