Gå til sidens indhold

Højesteret

03 dec. 2024

Højesteret

Ikke grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse

Konkurrencemyndighedernes afgørelse i en sag om to selskabers overtrædelse af kon-kurrencereglerne led ikke af mangler, der kunne medføre ophævelse og hjemvisning

Sagerne BS-53152/2023-HJR og BS-53151/2023-HJR

Dom afsagt den 3. december 2024

Konkurrencerådet 
mod
Deutz AG

og 

Konkurrencerådet
mod
Aktieselskabet af 04.06.1965 (tidligere Diesel Motor Nordic A/S) 

Konkurrencemyndighedernes afgørelse i en sag om to selskabers overtrædelse af konkurrencereglerne led ikke af mangler, der kunne medføre ophævelse og hjemvisning 

Ved afgørelse af 12. juni 2013 fandt Konkurrencerådet, at Deutz AG havde overtrådt for-buddet mod misbrug af dominerende stilling, og at Deutz og Diesel Motor Nordic A/S (nu Aktieselskabet af 04.06.1965, i det følgende DMN) havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Konkurrenceankenævnet stadfæstede den 9. december 2013 Konkurrencerådets afgørelse. 

Konkurrencemyndighederne havde lagt følgende hændelsesforløb til grund for deres afgørel-ser:

DSB skulle have renoveret en række togmotorer, der var produceret hos Deutz. DSB forhandlede i foråret 2010 med Deutz og DMN, der var Deutz’ danske forhandler, om levering af reservedele til brug for renoveringen, men parterne indgik ikke nogen aftale. DSB forsøgte i stedet via et EU-udbud at finde en leverandør af reservedele. Deutz anbefalede sine samhandelspartnere ikke at byde på udbuddet, og det lykkedes ikke DSB at indgå en kontrakt på grundlag af udbuddet.

DSB indledte herefter individuelle forhandlinger med flere forskellige markedsaktører med henblik på at skaffe de nødvendige reservedele. DSB indgik aftale med bl.a. Fleco ApS om levering af reservedele. Fleco havde i den anledning forhandlinger med Deutz’ hollandske forhandler Equipco, som gav udtryk for, at selskabet ikke kunne levere reservedele til Fleco uden tilladelse fra Deutz. Efter DSB og Fleco havde indgået aftale om levering af reservedele, efter Equipco havde holdt et møde med Deutz, og efter Equipco havde afgivet et tilbud om levering af reservedele uden forbehold til Fleco, holdt Deutz og DMN et møde, hvor det blev aftalt, at Equipco ikke skulle have lov til at levere reservedele til Fleco. Samme dag, som dette møde fandt sted, tilbagekaldte Equipco sit tilbud til Fleco. Deutz iværksatte endvidere en blokering af en række reservedele for at forhindre Deutz’ andre forhandlere i at få de reservedele, der var nødvendige for at renovere de pågældende DSB-motorer.

Deutz’ leveringsnægtelse og aftalen om hindring af parallelhandel gennem forhandlernetværket virkede. Fleco forsøgte at bestille de nødvendige reservedele hos flere forskellige forhandlere og producenter, men det lykkedes kun i få tilfælde at få leveret reservedele. DSB endte herefter med at bestille reservedele hos DMN.

For Højesteret angik sagen, om der var grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse.

Højesteret udtalte, at det følger af Højesterets praksis, at domstolsprøvelsen af konkurrence-myndighedernes afgørelser fuldt ud omfatter det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens tilsidesættelse af vurderinger, der i det væsentlige bygger på et konkurrencemæssigt skøn, forudsætter et sikkert grundlag. Højesteret udtalte endvidere, at det følger af Højesteret praksis, at det som udgangspunkt påhviler den, der anfægter myndighedernes skøn, at godtgøre, at der foreligger mangler ved grundlaget for skønsudøvelsen, og at manglerne har haft betydning for afgørelsens indhold.

Ved vurderingen af, om Deutz’ havde overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, skulle konkurrencemyndighederne afgrænse det relevante marked og vurdere Deutz’ stilling på markedet, hvilket beror på konkurrencemæssige skøn. Om konkurrencemyndighedernes pligt til at undersøge sagen udtalte Højesteret, at myndighederne skal indhente de op-lysninger, der er nødvendige for at kunne foretage disse skønsmæssige vurderinger, herunder at sikre sig, at de indhentede oplysninger er tilstrækkelige til at kunne træffe afgørelse, og at der er en sådan sikkerhed om oplysningernes pålidelighed, at det er forsvarligt at træffe afgørelse. 
Højesteret bemærkede, at det må afgøres fra sag til sag, hvilke oplysninger der skal indhentes, idet dette afhænger af bl.a. omstændighederne i den enkelte sag, herunder sagens forløb og de involverede parters adfærd.

Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at konkurrencemyndighedernes undersøgelser havde været mangelfulde eller utilstrækkelige, ligesom det ikke var godtgjort, at konkurrencemyndighedernes konklusioner var baseret på faktuelt forkerte oplysninger. Der var på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndighedernes markedsafgrænsning og vurdering af Deutz’ stilling på markedet. Myndighederne havde endvidere med rette lagt til grund, at Deutz havde misbrugt sin stilling, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at dette havde udelukket den effektive konkurrence på markedet for reparation og vedligeholdelse af de omhandlede motorer.

Der var på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse om, at Deutz havde overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling

Højesteret fandt desuden, at konkurrencemyndighederne med rette havde lagt til grund, at Deutz og DMN havde indgået en aftale om, at Deutz skulle hindre parallelimport og passivt salg af reservedele fra Deutz’ forhandlernetværk til brug for renovering og vedligehold af DSB's togmotorer. Det var ikke nødvendigt at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger, da aftalen skulle sikre DMN absolut områdebeskyttelse. Højesteret fandt endvidere, at aftalen ikke var omfattet af den såkaldte vertikale gruppefritagelsesforordning, hvorefter visse konkurrencebegrænsende aftaler er lovlige.

Der var på den baggrund heller ikke grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse om, at Deutz og DMN havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. 

Landsretten var nået til et andet resultat. 

Læs hele Højesterets afgørelse i sag 53152/2023 og 53151/2023 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 53152/2023 og 53151/2023 i Domsdatabasen 

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag 53152/2023 og 53151/2023 i Domsdatabasen