06 dec. 2024
Højesteret
Landsretten var berettiget til at omgøre sin afgørelse om at tillade syn..
Da det ikke var muligt at finde egnede og habile skønsmænd, som opfyldte de kvalifikationskrav, som landsretten havde stillet, var landsretten berettiget til at omgøre sin afgørelse om at tillade syn og skøn, således at sagen gennemføres uden syn og skøn.
Sag BS-35784/2024-HJR
Kendelse afsagt den 6. december 2024
O.W. Supply & Trading A/S under konkurs
mod
OW Lux S.à r.l.,
Altor Fund II GP Limited,
Altor Equity Partners A/S,
A,
B,
Boet efter C,
D,
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
E
og
F
Da det ikke var muligt at finde egnede og habile skønsmænd, som opfyldte de kvalifikationskrav, som landsretten havde stillet, var landsretten berettiget til at omgøre sin afgørelse om at tillade syn og skøn, således at sagen gennemføres uden syn og skøn.
O.W. Supply & Trading A/S under konkurs (konkursboet) anlagde i december 2016 sag mod en række sagsøgte med påstande om en samlet betaling på ca. 1,2 mia. kr. Sagen angår bl.a., om Deloitte, som var O.W. Bunker-koncernens revisor, havde udført sit revisionsarbejde korrekt.
Under forberedelsen af sagen fremsatte konkursboet anmodning om syn og skøn, som landsretten tog til følge ved kendelse af 10. juli 2020. Den 22. december 2022 afsagde landsretten kendelse om skønstemaets udformning og om parternes spørgsmål til skønspanelet.
Den 14. februar 2023 besluttede landsretten, at FSR – danske revisorer (FSR) skulle anmodes om at udpege to mulige skønsmænd, og at de kvalifikationskrav, som skønsmændene skulle opfylde, var, at de ”skal have indgående kendskab til revision af børsnoterede virksomheders koncernregnskaber, herunder IFRS-standarderne”.
Den 19. maj 2023 godkendte landsretten det endelige skønstema af 15. maj 2023, der indeholdt konkursboets spørgsmål 1-24 samt Deloittes spørgsmål VIII A.1-VIII F.2.
Da det ikke lykkedes at finde habile skønsmænd, som opfyldte de nævnte kvalifikationskrav, blev sagens parter enige om på ny at anmode FSR om at foreslå skønsmænd, idet det nu ikke forudsattes, at disse kandidater havde kendskab til revision af koncernregnskaber, som aflægges af PIE-selskaber (Public Interest Entity), hvilket bl.a. omfatter børsnoterede selskaber. Samtidig var parterne enige om, at når nye skønsmænd var bragt i forslag, ville parterne ”tage stilling til, hvorvidt de mener de foreslåede kandidater konkret besidder de nødvendige faglige kvalifikationer”.
I forlængelse heraf foreslog FSR tre mulige skønsmænd, hvorefter landsretten meddelte sagens parter, at retten agtede at udpege to af disse som skønsmænd. Deloitte gjorde herefter indsigelse mod de foreslåede skønsmænd.
Den 17. april 2024 afsagde landsretten den påkærede kendelse om, at afgørelsen om at tillade syn og skøn skulle omgøres, således at sagen fremmes uden afholdelse af syn og skøn.
For Højesteret var spørgsmålet, om landsretten var berettiget til at træffe den nævnte afgørelse.
Konkursboet og F nedlagde påstand om, at syn og skøn skulle tillades, således at de af FSR foreslåede skønsmænd skulle besvare konkursboets spørgsmål 1-24, mens konkursboet subsidiært påstod, at de foreslåede skønsmænd skulle besvare konkursboets og Deloittes spørgsmål.
Højesteret udtalte, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering af, hvilke kvalifikationskrav der skulle stilles til skønsmændene. Efter de foreliggende oplysninger om de hidtidige bestræbelser på at finde egnede og habile skønsmænd var der heller ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering af, at det ikke var muligt at finde habile skønsmænd, der opfyldte de omhandlede kvalifikationskrav.
Højesteret fandt derfor, at landsretten var berettiget til at omgøre afgørelsen om syn og skøn, således at sagen gennemføres uden afholdelse af et syn og skøn på grundlag af konkursboets spørgsmål 1-24 og Deloittes spørgsmål VIII A.1-VIII F.2. Højesteret tog på den baggrund ikke konkursboets subsidiære påstand og Fs påstand til følge.
Vedrørende konkursboets principale påstand – om at foretage et syn og skøn, hvor alene konkursboets spørgsmål blev besvaret – udtalte Højesteret, at efter retsplejelovens § 197, stk. 1, har modparten til den part, som har begæret syn og skøn, som det klare udgangspunkt fri adgang til at stille sine spørgsmål til skønsmanden. Efter § 197, stk. 2, kan retten dog under visse særlige betingelser afvise spørgsmål. I den foreliggende sag havde Deloitte benyttet sin ret til at stille spørgsmål til skønsmændene, og spørgsmålene havde i vid udstrækning sammenhæng med konkursboets spørgsmål. Konkursboet havde ikke bemærkninger til Deloittes spørgsmål, og landsretten havde godkendt skønstemaet af 15. maj 2023, der som nævnt også indeholdt Deloittes spørgsmål. Landsretten havde således vurderet, at Deloittes spørgsmål ikke skulle afvises, og Højesteret havde efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering.
Efter det anførte fandt Højesteret, at der ikke kunne foretages et begrænset syn og skøn baseret alene på konkursboets spørgsmål 1-24 af skønsmænd, der ikke opfyldte de kvalifikationskrav, som landsretten havde stillet.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse, således at sagen gennemføres uden afholdelse af syn og skøn.