Gå til sidens indhold

Højesteret

20 dec. 2024

Højesteret

Varetægtsfængsling frem til dom i ankesag var berettiget

Betingelserne for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen frem til dom i en ankesag om voldtægt var opfyldt

Sag 60/2024

Kendelse afsagt den 19. december 2024

Anklagemyndigheden
mod
T

Ved Retten i Svendborgs dom af 30. maj 2024 blev T, der er syrisk statsborger, idømt 2 års fængsel for voldtægt efter straffelovens § 216, jf. til dels § 225. Ved dommen blev T udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. 

Byretten bestemte efter domsafsigelsen, at T skulle være varetægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. T kærede byrettens kendelse om varetægtsfængsling, som Østre Landsret stadfæstede den 4. juni 2024.

Anklagemyndigheden kontraankede byrettens dom den 13. juni 2024 med påstand om skærpelse. Samtidig anmodede anklagemyndigheden om varetægtsfængsling af T under anken. 

Den 26. juni 2024 meddelte Østre Landsret, at hovedforhandlingen er berammet til den 27. og 28. august 2025, og den 28. juni 2024 bestemte landsretten, at T skal forblive varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen af hensyn til retshåndhævelsen. 

Landsretten anførte i kendelsen af 28. juni 2024, at kravet om særligt bestyrket mistanke var opfyldt, da tiltalte ved byrettens dom var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225. Landsretten fandt med henvisning til, at tiltalte ved dommen var blevet idømt en straf af fængsel i 2 år samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, og til oplysningerne om forholdenes grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at tiltalte ikke var på fri fod. Herefter, og da fortsat varetægtsfængsling indtil dom, ikke var i strid med de proportionalitetshensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 762, stk. 3, bestemte landsretten, at T skulle forblive varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen.

På forespørgsel fra forsvareren og anklagemyndigheden oplyste landsretten, at det ikke var muligt at beramme sagen før august 2025, men at landsretten løbende vil holde øje med, om sagen kan berammes tidligere.

Det er landsrettens kendelse af 28. juni 2024 om varetægtsfængsling, som er indbragt for Højesteret. 

Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde anført, at betingelserne for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen under ankesagen var opfyldt, og fandt, at afgørelsen om varetægtsfængsling indtil dom på det foreliggende grundlag ikke var i strid med de proportionalitetshensyn, som fremgår af retsplejelovens § 762, stk. 3. 

Højesteret bemærkede bl.a., at det påhviler retten at fremme enhver sag med den fornødne hurtighed, således at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid, og at det følger af forarbejderne til retsplejelovens regler om varetægtsfængsling, at retten på grund af den belastning, som en varetægtsfængsling medfører for den tiltalte, skal være særligt opmærksom på, at disse sager fremmes mest muligt. 

I den foreliggende sag, hvor kendelsen af 28. juni 2024 indebærer fængsling helt frem til den 28. august 2025, burde landsretten derfor vurdere alle muligheder for at fremrykke den berammede hovedforhandling i ankesagen.

Med disse bemærkninger stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse. 

Læs hele Højesterets afgørelse i sag 60/2024 her (pdf)