Varetægtsfængsling var ikke uproportional

Kendelse afsagt den 15. februar 2024

Sagerne 99/2023 og 101/2023

Anklagemyndigheden
mod
T

Sagen angik, om det var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at forlænge varetægtsfængslingen af T den 10. august 2023 og den 22. september 2023, selv om han den 16. august 2023 havde været frihedsberøvet i en periode svarende til to tredjedele af den straf på fængsel i 6 måneder, som han var blevet idømt i byretten.

Fortsat varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis fortsat frihedsberøvelse vil stå i misforhold til bl.a. den retsfølge, som kan ventes, hvis den sigtede findes skyldig. Det fremgår af Højesterets tidligere afgørelser, at der ved vurderingen af den forventede retsfølge tillige må tages fornødent hensyn til muligheden for at opnå prøveløsladelse til normal tid. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør kriminalforsorgen, om den dømte skal prøveløslades. Løsladelse på prøve forudsætter bl.a., at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig.

Det er ved Højesterets tidligere afgørelser forudsat, at det ikke er udelukket, at varetægtsperioden efter en konkret vurdering kan overstige varigheden af den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid. Højesteret bemærkede herved, at der ved proportionalitetsvurderingen i forbindelse med rettens stillingtagen til forlængelse af varetægtsfængsling ikke skal indhentes en udtalelse fra kriminalforsorgen vedrørende muligheden for at opnå prøveløsladelse til normal tid.

Højesteret udtalte, at det ikke i den foreliggende sag var i strid med proportionalitetsprincippet at forlænge varetægtsfængslingen af T ud over to tredjedele af straffetiden. Højesteret lagde ligesom landsretten vægt på oplysningerne om sagens karakter, T’s personlige forhold, herunder omfattende forstraffe for ligeartet kriminalitet, det hurtige recidiv og oplysningen om, at han afsonede sin seneste dom for ligeartet kriminalitet fuldt ud.

Læs hele kendelsen i sag 99/2023 og 101/2023