Straf i sag om voldtægter begået under særligt skærpende omstændigheder

Sag 103/2023
Dom afsagt den 20. marts 2024

T
mod
Anklagemyndigheden

T var fundet skyldig i over en periode på ca. 1 år som arbejdsgiver for tre unge kvindelige ansatte i arbejdstiden i adskillige tilfælde bl.a. at have voldtaget og forsøgt at voldtage dem og tvunget dem til oralsex eller forsøg herpå samt stukket sine fingre op i deres vagina. En række af disse forhold blev begået på eller ved Hundige Strand under overværelse af fremmede mænd, der samtidig onanerede. T var endvidere fundet skyldig i flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse og et tilfælde af vidnetrusler.

Landsretten havde fastsat straffen til fængsel i 8 år og tilkendt de forurettede tortgodtgørelse. Landsretten havde endvidere udvist T af Danmark for bestandig og pålagt T et forbud mod ophold på eller ved Hundige Strand.

Sagen angik for Højesteret strafudmålingen, herunder om landsretten med rette havde henført en række af voldtægterne begået på eller ved Hundige Strand til strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 216, stk. 3. Der var for Højesteret endvidere spørgsmål om tortgodtgørelserne.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, er normalstrafferammen for voldtægt fængsel indtil 8 år. Straffen kan stige til fængsel indtil 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Landsretten fandt, at der ikke forelå voldtægt af særligt farlig karakter, men at der i øvrigt forelå særligt skærpende omstændigheder.

Højesteret udtalte, at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 216, stk. 3, at den omstændighed, at der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, eller at gerningsmanden tidligere har gjort sig skyldig i en tilsvarende forbrydelse, ikke uden videre vil bringe forholdet ind under den skærpede bestemmelse. Det samme gælder med hensyn til andre almindelige skærpelsesmomenter. Sådanne omstændigheder vil imidlertid kunne foreligge på en sådan måde eller i en sådan kombination, at sagen som helhed får en så graverende karakter, at der er grundlag for at anvende den skærpede strafferamme.

Højesteret henviste til, at de pågældende forhold omfattede adskillige seksuelle overgreb begået over for tre forskellige forurettede, der alle var unge, og som på gerningstidspunkterne var ansat i T’s virksomheder. Han kørte dem uden deres samtykke og under andet påskud til en offentlig strand i arbejdstiden, hvor overgrebene fandt sted under overværelse af fremmede mænd. Efter en helhedsvurdering, herunder at de seksuelle overgreb var begået på en for de forurettede meget ydmygende og nedværdigende måde, fandt Højesteret, at der forelå sådanne særligt skærpende omstændigheder, at de pågældende forhold med rette var henført til straffelovens § 216, stk. 3.

Med henvisning til samme omstændigheder forhøjede Højesteret straffen til fængsel i 9 år. Højesteret lagde endvidere vægt på, at T også var fundet skyldig i at have tvunget den ene af de forurettede til at udføre oralsex på ham, at han var fundet skyldig i over en periode fra oktober til december 2019 mindst én gang ugentligt på arbejdspladsen at have voldtaget en anden af de forurettede vaginalt og mindst én gang analt, og at han én gang havde voldtaget sidstnævnte forurettede i en swingerklub. Højesteret tillagde det endvidere betydning, at T var fundet skyldig i adskillige tilfælde af blufærdighedskrænkelse over for unge ansatte, og et tilfælde af vidnetrusler. Endelig tog Højesteret hensyn til de gældende udgangspunkter for straffastsættelsen i sager om voldtægt, og at sagen omfattede mindst 19 tilfælde af voldtægt, andet seksuelt forhold og forsøg herpå begået mod tre forurettede.

Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje tortgodtgørelserne.

Læs hele dommen i sag 103/2023 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 103/2023 i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag 103/2023 i Domsdatabasen