Varetægtsfængsling var ikke berettiget

Sag 110/2023

Kendelse afsagt den 14. marts 2024

Anklagemyndigheden
mod
T

T blev anholdt den 6. september 2023 og sigtet for at have været i besiddelse af en større mængde narkotika. T var svensk statsborger og havde boet i Danmark siden oktober 2021. Han var ifølge sin egen forklaring flyttet fra sin ekskone i løbet af sommeren 2023 og havde siden da boet på hotelværelser, hos venner og nogle gange på en nærmere angivet adresse hos sin nye kæreste. T blev fremstillet i grundlovsforhør den følgende dag, hvor han blev løsladt til kærestens adresse eller et hotelværelse. Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til landsretten, der den 11. september 2023 bestemte, at T skulle varetægtsfængsles som følge af flugtrisiko og påvirkningsrisiko.

Politiet søgte herefter to gange forgæves efter T på hans tidligere adresse (ekskonens adresse), men først den 24. oktober 2023 søgte de efter ham på kærestens adresse. Han befandt sig på adressen og blev anholdt. Den følgende dag blev han varetægtsfængslet med henvisning til, at grundlaget for landsrettens kendelse af 11. september 2023 fortsat fandtes at foreligge, og da det forhold, at han havde været på fri fod fra den 7. september 2023 og frem til den 24. oktober 2023 ikke kunne føre til andet resultat. Landsretten stadfæstede den 7. november 2023 byrettens kendelse.

Sagen for Højesteret angik, om betingelserne for varetægtsfængsling som følge af flugtrisiko og på-virkningsrisiko var opfyldt på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november 2023.

Højesteret fandt, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse ikke var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle T som følge af flugtrisiko. Højesteret henviste til, at T havde været på fri fod i knap 7 uger, da han blev anholdt igen, og at anholdelsen skete hos kæresten på den adresse, som han havde oplyst under grundlovsforhøret.

Højesteret fandt endvidere, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse heller ikke var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle T som følge af påvirkningsrisiko, da T havde været på fri fod i knap 7 uger, hvorfor der ikke var bestemte grunde til at antage, at han yderligere kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller påvirke andre eller ødelægge beviser.

Anklagemyndighedens begæring om varetægtsfængsling burde derfor ikke være taget til følge.

Læs hele kendelsen i sag 110/2023 (pdf)