Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger

Sag BS-58464/2023-HJR
Dom afsagt den 4. juni 2024.

A
mod
Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond var berettiget til at begrænse dækningen af de sagsomkostninger, som en lønmodtager havde afholdt til forfølgning af krav mod arbejdsgiveren til en forholdsmæssig dækning i en situation, hvor lønmodtageren ud over et krav omfattet af garantien også havde forfulgt et andet krav. Der var ikke grundlag for at pålægge Lønmodtagernes Garantifond at dække kæremålsomkostninger med henblik på at blive tilkendt sagsomkostninger

A var i 2018 ansat i DBK Byggeselskab IVS. Den 22. december 2018 stævnede han selskabet med påstand om betaling for manglende løn og godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt. Denne sag var i byretten blevet afgjort ved en udeblivelsesdom, hvor selskabet i sagsomkostninger skulle betale 500 kr.

A kærede afgørelsen om sagsomkostninger til landsretten, der efterfølgende forhøjede omkostningsbeløbet samt bestemte, at ingen af parterne skulle betale omkostninger for landsretten til den anden part. A kærede landsrettens kendelse til Højesteret, der efterfølgende bestemte, at selskabet, nu under konkurs, skulle betale sagsomkostninger (kæremålsomkostninger) for både landsretten og for Højesteret.

Lønmodtageren anmeldte sit krav til Lønmodtagernes Garantifond. Kravet omfattede både manglende løn og sagsomkostninger vedrørende retssagen mod selskabet. Der var mellem parterne enighed om, at lønkravet skulle dækkes af Lønmodtagernes Garantifond, hvorimod kravet vedrørende mangelfuld ansættelseskontrakt ikke skulle dækkes af fonden. Parterne var derimod ikke enige om, i hvilken udstrækning Lønmodtagernes Garantifond skulle dække sagsomkostningerne.

For Højesteret angik sagen for det første spørgsmålet om, hvorvidt den andel af sagsomkostningerne, som Lønmodtagernes Garantifond var forpligtet til at dække, skulle opgøres forholdsmæssigt, sådan som fonden havde gjort, eller om andelen skulle opgøres på en anden måde. For det andet var spørgsmålet, om Lønmodtagernes Garantifond var forpligtet til at dække kæremålsomkostningerne helt eller delvist.

Hverken loven om Lønmodtagernes Garantifond eller bekendtgørelsen om Lønmodtagernes Garantifond tager stilling til Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger i situation, hvor en lønmodtager under en retssag mod sin arbejdsgiver vedrørende et krav omfattet af garantien også fremsætter krav, der ikke er omfattet af garantien.

Lønmodtagernes Garantifond havde efter det oplyste i hvert fald siden 1982 dækket sagsomkostninger, der er afholdt med henblik på inddrivelse af krav, der er omfattet af garantien. Af fondens vejledning om fondens praksis pr. 1. januar 2004 fremgik bl.a., at afholdte sagsomkostninger blev udbetalt forholdsmæssigt, hvis det krav, som sagsomkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Lønmodtagernes Garantifonds faste og langvarige praksis, hvorefter afholdte sagsomkostninger som anført i vejledningen udbetales forholdsmæssigt, hvis det krav, som sagsomkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.

Højesteret tiltrådte derfor, at Lønmodtagernes Garantifond havde været berettiget til at opgøre den andel af sagsomkostningerne, der vedrører lønkravet og dermed er dækket af garantien, til 57 %.

Højesteret bemærkede herudover, at kæremålsomkostningerne ikke var afholdt for at opnå dækning for lønkravet under garantien i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, idet retten til dækning allerede var opnået ved udeblivelsesdommen. Højesteret tiltrådte derfor, at der ikke var grundlag for at pålægge Lønmodtagernes Garantifond at dække nogen del af kæremålsomkostningerne.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Læs hele dommen i sag BS-58464/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-58464/2023-HJR i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-58464/2023-HJR i Domsdatabasen