Værdiansættelse af ejendomme efter 15 %-reglen tilsidesat

Dom afsagt den 20. juni 2024

Sag BS-50037/2023-HJR

Skatteministeriet
mod
A, B, C, D, E og F

F og hans kone, G, overdrog som led i et generationsskifte 5/6 af deres ejendomsvirksomhed til deres fem sønner, A, B, C, D og E. Ejendomsporteføljen havde efter den offentlige ejendomsvurdering en samlet værdi på ca. 1,059 mia. kr. og var omfattet af F og G’s næringsvirksomhed med handel med fast ejendom. I henhold til værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel værdiansatte de ved overdragelsen ejendommene til ca. 900,4 mio. kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %.

Sagen angik, om skattemyndighederne ved beregningen af gaveafgift skulle acceptere denne værdiansættelse, eller om værdien skulle ansættes i overensstemmelse med Vurderingsstyrelsens vurdering på ca. 1,54 mia. kr.

Højesteret henviste til boafgiftslovens § 27, stk. 1, hvor det fremgår, at en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen og til lovforarbejderne til bestemmelsen, hvor det fremgår, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget.

Højesteret udtalte, at det fremgår af Højesterets praksis bl.a., at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, og at særlige omstændigheder kræver, at der er tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende faste ejendom.

Spørgsmålet var herefter, om henvisningen i forarbejderne til principperne i værdiansættelsescirkulæret og den daværende praksis indeholder det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen også på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges.

Herom udtalte Højesteret, at 15 %-reglen må antages at have til formål at sikre forudsigelighed og tryghed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien, således at hverken gavegiveren eller gavemodtageren skal bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med, at den offentlige ejendomsvurdering ikke er i overensstemmelse med ejendommens aktuelle handelsværdi. Da næringsejendomme er anskaffet for med videresalg for øje at opnå en fortjeneste, fandt Højesteret ikke, at de hensyn, som 15 %-reglen bygger på, gælder for næringsejendomme. Næringsejendomme er heller ikke udtrykkeligt nævnt som omfattet af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, som fokuserer på ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der ikke gælder for næringsejendomme. Eksemplerne i bilaget til cirkulæret angår heller ikke næringsejendomme.

På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges. Skattemyndighederne skulle derfor ved beregningen af gaveafgiften anvende næringsejendommenes handelsværdi.

Da der ikke var grundlag for at tilsidesætte Vurderingsstyrelsens værdiansættelse, skulle gaveafgiften således beregnes på baggrund af, at ejendommene havde en værdi på ca. 1,54 mia. kr.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-50037/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-50037/2023-HJR i Domsdatabasen