Optagelse af telefonsamtaler i fængsel

Dom afsagt 21. august 2024

Sag BS-60316/2023-HJR

A
mod
Direktoratet for Kriminalforsorgen
og
Storstrøm Fængsel

Under afsoning af en straf på fængsel i 4 år blev A overført til lukket afdeling i Storstrøm Fængsel. I fængslet havde han adskillige telefonsamtaler med en advokatfuldmægtig. Samtalerne, som fængslet optog, drejede sig bl.a. om, at A ønskede at klage over afsoningsforholdene.

For Højesteret var sagens hovedspørgsmål, om fængslets optagelse af telefonsamtalerne udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Derudover angik sagen, om A afsonede under forhold, der udgjorde en krænkelse af konventionens artikel 3 eller artikel 8.

Højesteret udtalte, at efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer retten til privatliv og korrespondance efter artikel 8, at frihedsberøvede har ret til fuld og uhindret adgang til at konsultere en advokat i fortrolighed. Dette gælder ikke kun i forhold til advokater i verserende retssager eller i påtænkte civil- eller strafferetlige sager, men også al anden advokatbistand. 

Ifølge Menneskerettighedsdomstolens praksis er optagelse af en frihedsberøvets telefonsamtaler et indgreb i retten til privatliv og korrespondance efter artikel 8, stk. 1. Indgrebet skal derfor opfylde kravene i artikel 8, stk. 2. Menneskerettighedsdomstolen har med hensyn til frihedsberøvede fastslået, at nationalstaterne har en snæver skønsmargin vedrørende indgreb i fortroligheden mellem den frihedsberøvede og dennes advokat. Et sådant indgreb i fortroligheden kan kun ske under ekstraordinære omstændigheder (”exceptional circumstances”), såsom for at forhindre alvorlig kriminalitet eller væsentlige brud på fængselssikkerheden.

Højesteret udtalte endvidere, at straffuldbyrdelseslovens regler om en indsats adgang til fortrolig kommunikation med en advokat, jf. lovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 6, jf. stk. 1, skal fortolkes i lyset af Danmarks internationale forpligtelser, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Højesteret lagde til grund, at fængslet var bekendt med, at telefonsamtalerne var med en advokatfuldmægtig, der var A’s juridiske rådgiver. Højesteret lagde endvidere til grund, at fængslet afslog at undlade at optage telefonsamtalerne, fordi advokatfuldmægtigen efter fængslets opfattelse ikke var omfattet af straffuldbyrdelseslovens regler om en indsats adgang til fortrolig kommunikation med en advokat. Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel havde ikke gjort gældende, at der forelå ekstraordinære omstændigheder (”exceptional circumstances”), som gjorde det nødvendigt at optage telefonsamtalerne.

På denne baggrund fandt Højesteret, at A havde krav på, at hans telefonsamtaler med advokatfuldmægtigen ikke blev optaget. Optagelserne var derfor i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at de forhold, som A havde afsonet under, udgjorde en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3 eller artikel 8.

Efter en samlet vurdering af krænkelsernes karakter og omstændighederne i øvrigt fandt Højesteret, at A havde krav på en godtgørelse på 10.000 kr. for fængslets uberettigede optagelse af telefonsamtalerne.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-60316/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-60316/2023-HJR i domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-60316/2023-HJR i Domsdatabasen