Udlevering til strafforfølgning i Moldova

Sag 7/2024
Kendelse afsagt 13. august 2024

Anklagemyndigheden
mod
T

T, der var både rumænsk og moldovisk statsborger, indrejste i Danmark i september 2022. I december 2022 anmodede de moldoviske myndigheder om udlevering af T til strafforfølgning.

Som led i udleveringssagen anmodede Rigsadvokaten de moldoviske myndigheder om oplysninger om, hvilke forhold T ville blive undergivet under varetægtsfængsling og afsoning, såfremt T måtte blive udleveret til Moldova. Myndighederne i Moldova afgav på denne baggrund en erklæring om, hvilke fængsler T ville blive fængslet i, ligesom myndighederne oplyste om de konkrete forhold for T’s fængsling.

Spørgsmålet var for Højesteret, om udlevering skulle nægtes i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2, med den begrundelse, at fængselsforholdene og afsoningsvilkårene, som T i givet fald ville blive undergivet, vil være af umenneskelig eller nedværdigende karakter, sådan at udlevering ville indebære en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og af den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 4, jf. artikel 19, stk. 2.

Højesteret fandt ligesom landsretten, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var reel risiko for, at T ville blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis han blev udleveret til Moldova. Højesteret bemærkede herved, at der under hensyn til det, som anklagemyndigheden havde anført, ikke var grundlag for at betvivle troværdigheden af de moldoviske myndigheders erklæring om de fængselsforhold, som konkret kunne forventes for T, hvis udleveringsanmodningen blev taget til følge.

Højesteret fandt herefter, at der ikke var grundlag for at nægte udlevering i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2, hvorfor Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.

Læs hele kendelsen i sag 7/2024 (pdf)