Om melde-, opholds- og underretningspligt

Sag 21/2024

afsagt den 27. september 2024

Anklagemyndigheden
mod
T

T, som var statsløs palæstinenser fra Syrien, blev i november 2014 meddelt asyl i Danmark. I november 2020 blev han idømt 30 dages fængsel for udøvelse af vold omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og han blev ved dommen udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Som følge af udvisningen bortfaldt hans opholdstilladelse.

I april 2021 pålagde Hjemrejsestyrelsen T melde-, opholds- og underretningspligt, og han blev tiltalt for at have overtrådt disse kontrolforpligtelser i perioden fra den 31. maj 2021 til og med den 4. januar 2023.

Ved landsrettens dom blev T dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne i perioden fra den 31. maj 2021 til den 30. august 2021, hvor han opholdt sig i Danmark, men frifundet for perioden fra den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023, hvor han ikke opholdt sig i Danmark. Landsretten lagde til grund, at han i den sidstnævnte periode først opholdt sig i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte om asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der. Han blev straffet med fængsel i 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Det principielle spørgsmål for Højesteret var, om der efter hjemrejseloven var hjemmel til at straffe T for at have undladt at overholde de pålagte kontrolforpligtelser i den periode, hvor han ikke havde opholdt sig i Danmark.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at udlændinge, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. I forarbejderne til bestemmelsen anføres det bl.a., at der ved udrejse forstås, at udlændingen forlader Danmarks territorium, og at formålet med loven er, at myndighederne har de fornødne redskaber til at understøtte, at udlændinge, som ikke (længere) har ret til lovligt at opholde sig på Danmarks territorium, udrejser. Herudover fremgår det, at kontrolforpligtelserne er fastsat for at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen.

Højesteret fandt på den anførte baggrund, at der ikke er hjemmel til i medfør af hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. straffelovens § 1, at straffe en udvist udlænding for overtrædelse af pålagte kontrolforpligtelser, når vedkommende har forladt Danmark med henblik på at tage varigt ophold i et andet land.

Da landsretten havde lagt til grund, at T var taget til Sverige og siden i Tyskland med henblik på at tage varigt ophold der, fandt Højesteret, at T ikke kunne straffes for manglende overholdelse af de pålagte kontrolforpligtelser i den periode, hvor han ikke havde opholdt sig i Danmark.

T blev herefter alene fundet skyldig i overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser i perioden fra den 31. maj 2021 til den 30. august 2021, hvor han opholdt sig i Danmark. Ved straffastsættelsen blev det lagt til grund, at T kunne have fået asyl umiddelbart efter landsrettens dom i november 2020 i den tidligere straffesag om voldsudøvelse og således også i den efterfølgende periode, hvor han var pålagt kontrolforpligtelser. Endvidere havde Hjemrejsestyrelsen efter landsrettens dom i den foreliggende sag om overtrædelse af kontrolforpligtelserne truffet afgørelse om, at T ikke længere skulle være pålagt kontrolforpligtelser, ligesom han på ny havde fået asyl. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 4 måneder. T blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Læs hele Højesterets afgørelse i Sag 21/2024 (pdf)