Om sammenligningsgrundlaget for lejen i småhuse

Sag BS-7731/2024-HJR

Rasmussen Ejendomme ApS
mod
A

Under en sag i boligretten om fastsættelse af størrelsen af lejen for et lejemål beliggende i et småhus omfattet af lejelovens § 7, fremlagde lejeren A 13 huslejenævnsafgørelser, som skulle anvendes som sammenligningslejemål. De 13 huslejenævnsafgørelser angik alle tilfælde, hvor huslejen var blevet nedsat af huslejenævnet med henvisning til dagældende boligreguleringslovs § 5, stk. 1 (nu lejelovens § 19, stk. 1), og hvor lejen ikke havde været reguleret efter lejelovens § 23 (tidligere boligreguleringslovens § 7).

For Højesteret angik sagen, om de 13 huslejenævnsafgørelser skulle tillades fremlagt som sam-menligningslejemål i den verserende sag for boligretten.

Højesteret udtalte, at det klart fremgår af ordlyden af lejelovens § 32, at der ved fastsættelse af det lejedes værdi skal sammenlignes med den leje, der betales i tilsvarende lejeforhold, og hvor lejen er reguleret efter § 23, hvilket også understøttes af forarbejderne til § 32.

Lejemål, hvor huslejenævnet har truffet afgørelse om omkostningsregulering efter lejelovens § 19, stk. 1, kan således kun anvendes som sammenligningslejemål, hvis der har været en efterfølgende lejeregulering efter § 23.

Da lejen i de 13 huslejenævnsafgørelser, som A havde fremlagt, ikke var reguleret efter lejelovens § 23, kunne de omhandlede lejemål derfor ikke anvendes som sammenligningslejemål, jf. § 32.

Højesteret fastslog på den baggrund, at de 13 huslejenævnsafgørelser ikke kunne tillades fremlagt under sagen, jf. retsplejelovens § 341.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele Højesterets afgørelse i sag BS-7731/2024 (pdf)