Ikke afvisning af anke efter retsplejelovens § 368 a

Sag BS-34943/2024-HJR

Kendelse afsagt den 28. januar 2025

Fyns Almennyttige Boligselskab
mod
A

Ved byrettens dom af 18. januar 2024 fik Fyns Almennyttige Boligselskab medhold i, at boligselskabet kunne opsige A. Boligselskabet blev ved dommen tilkendt sagsomkostninger med 16.172,22 kr., heraf 15.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

A havde anket dommen med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod at skulle fraflytte på et senere tidspunkt, der fastsættes af landsretten. 

Fyns Almennyttige Boligselskab havde for landsretten principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Boligselskabet havde derudover nedlagt påstand til selvstændig dom om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, således at der blev tilkendt et højere sagsomkostningsbeløb end i byretten til dækning af advokatudgifter.

Landsretten traf den 4. april 2024 afgørelse om, at ankesagen ikke afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten henviste til, at der ikke ses at være hjemmel i bestemmelsen til at afvise ankesagen, når Fyns Almennyttige Boligselskab har nedlagt en selvstændig påstand.

Sagen angik, om det var berettiget, at landsretten som følge af den nedlagte selvstændige påstand ikke tog Fyns Almennyttige Boligselskabs afvisningspåstand til følge.

Højesteret anførte, at ordlyden af retsplejelovens § 368 a ikke åbner mulighed for, at landsretten kan afvise dele af en ankesag og realitetsbehandle andre dele af ankesagen. Efter ordlyden kan landsretten således alene afvise en ankesag i sin helhed, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er ikke holdepunkter i lovforarbejderne for en anden forståelse af bestemmelsen.

Fyns Almennyttige Boligselskab havde som nævnt nedlagt selvstændig påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, og dette spørgsmål var således en del af ankesagen.

Højesteret fandt på den anførte baggrund, at det var berettiget, at landsretten ikke tog Fyns Almennyttige Boligselskabs afvisningspåstand til følge. 

Højesteret bemærkede, at retsplejelovens § 368 a ikke er til hinder for, at landsretten af egen drift beslutter at afvise en sag som den foreliggende i sin helhed, dvs. såvel det materielle spørgsmål som sagsomkostningsspørgsmålet, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 368 a er opfyldt.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens afgørelse.

Læs Højesterets afgørelse i Sag BS-34943/2024-HJR (pdf)