Ændring af passivpost var ikke omfattet af fristregel i boafgiftloven

Dom afsagt den 14. februar 2025

Sag BS-29841/2024-HJR

A og B
mod
Skatteministeriet 

Som led i et generationsskifte overdrog A halvdelen af sin landbrugsejendom til sin søn, B. Som en del af overdragelsen overtog B bl.a. en latent skattebyrde, der hvilede på landbrugsejendommen, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession. Overdragelsen indebar en gave fra A til B, som blev anmeldt til Skattestyrelsen på en gaveafgiftsblanket.

I anmeldelsen var foruden værdien af de aktiver og gældsposter, som var omfattet af overdragelsen, anført en passivpost på ca. 4 mio. kr. vedrørende den latente skattebyrde. Posten fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D og fratrækkes efter boafgiftslovens § 28 inden gaveafgiftsberegningen.

Det var ubestridt, at størrelsen af passivposten på ca. 4 mio. kr. var forkert, idet dette beløb ville være den latente skattebyrde ved overdragelse af hele og ikke kun halvdelen af landbrugsejendommen. På et tidspunkt mere end 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse traf Skattestyrelsen derfor afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift. 

Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det følger videre af stk. 2, at Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse, hvis styrelsen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse. 

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om Skattestyrelsen var afskåret fra at træffe afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften som følge af fristen i denne bestemmelse.  

Højesteret udtalte, at bestemmelsens stk. 2 efter sin ordlyd angår handelsværdien af en gave efter stk. 1. Ved denne fastsættelse kan indgå passivposter, hvis de har betydning for gavens handelsværdi. Den latente skattebyrde, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, har imidlertid ikke betydning for gavens handelsværdi. Højesteret henviste til, at denne forståelse støttes af lovens systematisk og sammenhæng mellem flere øvrige bestemmelser i boafgiftsloven, samt af forarbejderne til bestemmelsen. 

Højesteret fastslog, at fristen på 6 måneder på den baggrund ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift. Højesteret udtalte endvidere, at gaveafgiftsblanketten ikke kunne have givet A og B en berettet forventning om, at fristen fandt anvendelse. 

Landsretten var nået til samme resultat. 

Læs hele afgørelsen i sag BS-29841/2024 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-29841/2024 i Domsdatabasen