Gå til sidens indhold

Højesteret

15 apr. 2025

Højesteret

Om afskedigelse på grund af forestående fertilitetsbehandling

Afskedigelse på grund af forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4

Sag BS-28980/2024-HJR

A
(advokat Mads K. K. Sørensen, beskikket)
mod
B A/S
(advokat Peter Gerken)

A blev pr. 1 maj 2020 fuldtidsansat i virksomheden B A/S. Efter A blev henvist til fertilitetsbehandling, oplyste hun sin nærmeste leder om, at hun skulle have foretaget ægudtagning, hvilket hun også fortalte på et morgenmøde i sit team den 23. juni 2020. Den 26. juni 2020 gik hun på ferie. Da hun vendte tilbage fra ferie den 20. juli 2020, blev hun opsagt.

Sagen for Højesteret angik, om A havde krav på godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, eller § 14, jf. § 4, og i givet fald størrelsen af denne godtgørelse. 

Højesteret udtalte, at Højesteret i domme af 12. december 2002 og 29. marts 2012 har fastslået, at ligebehandlingslovens § 9 efter sit formål må forstås således, at den tillige omfatter afskedigelser, som er begrundet i, at den afskedigede forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning. Det følger af sidstnævnte dom, at det er en betingelse for, at en lønmodtager omfattes af beskyttelsen i § 9, at der er indledt en egentlig behandling, der har aktualiseret en mulighed for at blive gravid.

I tilfælde, hvor egentlig behandling ikke er indledt, er lønmodtageren beskyttet mod afskedigelse efter ligebehandlingslovens § 4, hvis afskedigelsen i øvrigt er begrundet i muligheden for graviditet. 

Om den konkrete sag udtalte Højesteret, at der på tidspunktet for afskedigelsen den 20. juli 2020 var lagt en plan for A’s fertilitetsbehandling, og hun havde den 10. juni 2020 fået en tid til konsultation hos fertilitetsklinikken den 5. august 2020. Da A først begyndte egentlig fertilitetsfremmende behandling den 5. august 2020, dvs. efter afskedigelsen, fandt Højesteret, at afskedigelsen af hende ikke var omfattet af ligebehandlingslovens § 9.

Angående ligebehandlingslovens § 4 udtalte Højesteret, at A blev fastansat den 1. maj 2020 og arbejdede i alt 29 arbejdsdage frem til den 20. juli 2020, hvor hun blev afskediget uden nogen skriftlig begrundelse. Det kunne efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at afskedigelsen skete kort tid efter, at hun havde meddelt sin leder, at hun påtænkte at påbegynde fertilitetsbehandling.

På den baggrund havde A påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at afskedigelsen skete i strid med ligebehandlingslovens § 4, og arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for det modsatte.

Betingelserne for at tilkende A en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, var herefter opfyldt. Højesteret udtalte, at godtgørelsen skulle fastsættes under hensyn til krænkelsens karakter, og at der i den forbindelse måtte lægges vægt på det godtgørelsesniveau, der anvendes ved fastsættelse af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. § 9. Det var uden betydning for bedømmelsen af krænkelsens grovhed, om A blev afskediget før eller efter fertilitetsbehandlingens påbegyndelse.

Under hensyn til, at A blev afskediget kort tid efter fastansættelsen, fandt Højesteret, at godtgørelsen passende kunne fastsættes til 150.000 kr., svarende til 6 måneders løn, jf. ligebehandlingslovens § 14, stk. 1.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-28980/2024-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-28980/2024-HJR i Domsdatabasen 

Læs byrettens afgørelse i sag BS-28980/2024-HJR i Domsdatabasen