Om lovligt forfald til straffesag var dokumenteret

Sag 79/2024

Kendelse afsagt den 28. april 2025

Anklagemyndigheden
mod
T

T var i byretten dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og lovgivningen om euforiserende stoffer. T ankede dommen, og ankesagen blev berammet til hovedforhandling i landsretten den 4. juni 2024. 

Den 3. juni 2024 oplyste T’s forsvarer, at T var blevet syg og derfor var forhindret i at deltage i retsmødet den 4. juni 2024. T befandt sig på dette tidspunkt i Pakistan. Som dokumentation for lovligt forfald sendte forsvareren to lægeerklæringer. Den ene var udfærdiget af en læge fra et hospital i Pakistan, som havde tilset T den 31. maj 2024. Den anden var udfærdiget af T’s læge i Danmark den 3. juni 2024. 

På grundlag af den fremlagte lægeerklæring af 31. maj 2024 fra hospitalet i Pakistan, som T’s forsvarer fremsendte til landsretten forud for retsmødet den 4. juni 2024, lagde Højesteret til grund, at T samme dag blev diagnosticeret med en maveinfektion, som medførte mavesmerter og opkast, og at han i overensstemmelse med lægens anbefaling skulle hvile sig i tre dage. 

På denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger fandt Højesteret, at T måtte anses for at have godtgjort, at han havde lovligt forfald ved retsmødet den 4. juni 2024.

Landsretten var kommet til et andet resultat. 

Læs Højesterets afgørelse i sag 79/2024 (pdf)