Om tilbageholdelse med henblik på udlevering

Sag 76/2024, 82/2024, 83/2024 og 102/2024

Kendelse afsagt den 31. marts 2025

Anklagemyndigheden
mod
T

T blev den 21. juli 2024 anholdt af politiet i Nuuk på baggrund af en international arrestordre udstedt af de japanske myndigheder. Han blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør og tilbageholdt.

Den 30. juli 2024 anmodede de japanske myndigheder om udlevering af T til strafforfølgning for to forhold begået i 2010. Tilbageholdelsen af T blev opretholdt under Justitsministeriets behandling af udleveringsanmodningen. Den 17. december 2024 traf Justitsministeriet beslutning om ikke at udlevere T til Japan, og han blev løsladt samme dag.

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om Grønlands Landsrets beslutninger om fortsat tilbageholdelse af T var berettiget.

Anmodninger om udlevering fra Grønland til strafforfølgning i Japan behandles efter reglerne i lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere (udleveringsloven af 1967). Loven gælder i Grønland med de afvigelser, der følger af den grønlandske retsplejelov. Det følger derfor af lovens § 13, at der for at sikre udlevering kan anvendes de retsmidler, der er omtalt i bl.a. den grønlandske retsplejelovs regler om tilbageholdelse af sigtede, i samme omfang som i sager vedrørende lovovertrædelser af tilsvarende art, der forfølges i Grønland.

Det følger af forarbejderne til § 13 i udleveringsloven af 1967, at allerede ved iværksættelse af et kriminalprocessuelt tvangsindgreb vil grundlaget for den ønskede udlevering blive gjort til genstand for en vis foreløbig domstolsprøvelse, idet f.eks. fængsling ikke kan anvendes, hvis retten på det foreliggende grundlag finder, at betingelserne for udlevering ikke er til stede. En fuldstændig prøvelse af grundlaget for udlevering forudsættes først at kunne ske efter afslutningen af den politimæssige undersøgelse og justitsministerens beslutning om udlevering. Det er anført, at den udenlandske beslutning om anholdelse og fængsling, som danner grundlag for anmodningen om udlevering, kan lægges til grund uden nærmere prøvelse af skyldspørgsmålet, medmindre det på grund af særlige omstændigheder må antages, at den udenlandske sigtelse savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag. 

Højesteret udtalte herefter, at retten i forbindelse med en anmodning om tilbageholdelse for at sikre udlevering – ud over en prøvelse af, om betingelserne for tilbageholdelse i den grønlandske retsplejelov er opfyldt – skal foretage en vis foreløbig prøvelse af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, sådan at tilbageholdelse ikke kan ske, hvis retten på det foreliggende grundlag finder, at betingelserne for udlevering ikke er til stede. Prøvelsen må ske under hensyn til, at den endelige beslutning om udlevering først træffes senere af justitsministeren.

Forud for rettens stillingtagen til tilbageholdelse har den sigtede og forsvareren ret til kontradiktion og bevisførelse. Retten kan afskære bevisførelse, som skønnes at være uden betydning for, om der kan ske tilbageholdelse, jf. den grønlandske retsplejelovs § 463.

Højesteret udtalte endvidere, at proportionalitetsprincippet i den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 3, indebærer, at tilbageholdelsen ikke må udstrækkes i længere tid end nødvendigt for at opfylde formålet. Karakteren og grovheden af de forhold, som udleveringsanmodningen angår, må indgå i vurderingen. Tilbageholdelsen må kun opretholdes, så længe Justitsministeriets behandling af udleveringssagen fremmes på rimelig måde. 

Højesteret fandt, at en prøvelse, som sker i en sag om tilbageholdelse for at sikre udlevering, og som er i overensstemmelse med de anførte rammer, lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5.

Om de konkrete beslutninger om tilbageholdelse tiltrådte Højesteret, at betingelserne for tilbageholdelse i den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, litra a, var opfyldt.

Med hensyn til den prøvelse, der skal ske under en sag om tilbageholdelse for at sikre udlevering, fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at fastslå, at udleveringslovens betingelser for udlevering ikke var opfyldt. 

Højesteret fandt, at Justitsministeriets behandling af udleveringssagen måtte anses for at være fremmet på rimelig måde. Herefter og henset til karakteren af de forhold, som udleveringsanmodningen angik, kunne den tidsmæssige udstrækning af tilbageholdelsen for at sikre udlevering ikke anses for uproportional. 

Højesteret fandt, at Retten i Grønlands og Grønlands Landsrets prøvelse af, om betingelserne for tilbageholdelse var opfyldt, var i overensstemmelse med kravene i Menneskerettighedskonventionens artikel 5. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at T havde haft adgang til kontradiktion, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Retten i Grønlands og Grønlands Landsrets løbende skønsmæssige vurderinger af, om forsvarets bevisførelse ville være af betydning for en stillingtagen til, om betingelserne for tilbageholdelse var opfyldt.

Højesteret stadfæstede herefter Grønlands Landsrets beslutninger om tilbageholdelse.

Læs Højesterets beslutning i Sag 76/24, 82/2024, 83/2024 og 102/2024 (pdf)


Tunniussinissaq siunertaralugu tigummigallaaneq pillugu

Suliaq 76/2024, 82/2024, 83/2024 aamma 102/2024

Eqqartuussutip inernera oqaatigineqartoq ulloq 31. marsi 2025

Unnerluussisussaatitaasut
illuatungeralugu
T

Tunniussinerup qulakkeerneqarnissaa anguniarlugu tigummigallaanerup ingerlatiinnarneqarnis-saanut piumasaqaatit

T Nuummi politiinit ulloq 21. juuli 2024 tigusarineqarpoq, nunat assigiinngitsut akornganni tigusarin-ninnissamik japanimi oqartussaqarfiit piumasaat tunngavigalugu. Ulloq taanna inatsit tunngaviusoq naapertorlugu killisiorneqarpoq tigummigallagaalerlunilu.

Ulloq 30. juuli 2024 japanimi oqartussaqarfiit 2010-mi pisimasunut marlunnut pineqaatissinnissaanut T tunniunneqarnissaanik qinnuteqarput. Justitsministeria tunniussinissamik qinnuteqaammik suliarin-ninnerani T tigummigallagaanera attatiinnarneqarpoq. Ulloq 17. decembari 2024 Justitsministeria aala-jangiivoq T Japanimut tunniunneqassanngitsoq, ullorlu taanna iperagaavoq.

Apeqqut pingaarneq Eqqartuussiviit Qullersaannut tassaavoq, Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqar-fiata T tigummigallaannarneqarnissaanut aalajangiineri naapertuunnersut.

Kalaallit Nunaannit Japanimut pineqaatissinneqarnissamut tunniussinissamik qinnuteqarnerit inatsisit naapertorlugit suliarineqarput, inatsimmi nr. 249 9. juuni 1967-imeersumi inatsisinik unioqqutitsisi-masunik tunniunneqartarnissaannik (tunniunneqartarnissaannik inatsit 1967-imeersoq). Inatsit Kalaallit Nunaanni atuuppoq kalaallit nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi allannguutit atuutsinneqartut malillugit. Taamaattumik inatsit § 13 naapertorlugu, tunniussinissaq qularnaarniarlugu inatsisitigut in-gerlatsinermi ilaatigut kalaallit nunaanni eqqartuussisarnermik inatsisimi malittarisassat eqqaaneqartut pasisamik tigummigallaanermut tunngasut atorneqarsinnaapput, tassa assingusumik pinerluuteqarsima-sut pillugit Kalaallit Nunaanni suliarineqartartutut.

§ 13 tunnissisarnermik inatsimmi 1967-imeersumi suliarinninnermi, pinerliisoqarnerani suliap aallarti-nneqarnerani aatsaat unioqqutitsisimasutut pasilliutigineqartup iliuuserisimasaanut atatillugu pisari-aqarsorineqartup tigusarinninnissaa tunngavissaqarluni eqqartuussiviup misissoqqaassavaa assersuuti-galugu paarnaarussineq atorneqarsinnaanngilaq, eqqartuussiviup aalajangiiffigisassaminut tunngavi-usoq tunngavigalugu tunniussinissamut piumasaqaataasut naammassineqarsimanngitsut aalajanger-pagu. Tigusarinninnermi tunngaviusup tamakkiisumik misissuiffigineqarnera aatsaat pisinnaavoq poli-tiit misissuisimanerisa naammassinissaata kingorna aamma eqqartuussivimmut tunniussisoqareerpat Justitsministerimit tunniussinissamik aalajangiisoqareerneratigut. Allassimavoq, nunanit allaneersut tigusarinninnermut aammalu tigummigallaaneq pillugu aalajangiinera, tigusarinninnermut qinnuteqar-nerup tunngaviusoq, pisuunerup misissorneqarnissaa annertunerusumik pisariaqartinnagu tunngavigi-neqarsinnaasoq, kisianni immikkut ittumik pissutsit tunngavigalugit ilimagineqarpat, nunanit allaneer-sup unioqqutitsisimaneranut pasilliut uppernarsaatissanik naammanngilluinnartunik tunuliaqutaqarpat.

Eqqartuussiviit Qullersaat oqarpoq, at eqqartuussivik, tigummigallaasinnaanerup akuersissutigineqar-nissaanut qinnuteqaat pineqartillugu – tassunga ilanngullugu misissussallugu, Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarnermut inatsimmi tigummigallaasinnaanermut piumasaqaataasinnaasut naammassi-neqarpat – ilutigalugu aamma misissussallugu, piumasaqaatigisat akuersissutigineqarsimanersut, taamaattoqartillugu tigummigallarsimanissaq pisinnaanngilaq, eqqartuussivik eqqarsaatigalugu upper-narsarneqarpat, akuersissuteqarnissap piumasaqaatai naammassineqarsimanngitsut. Misissuinissaq pisassaaq, eqqarsaatigalugu aalajangiisoqassasoq aatsaat kingorna Justitsministeriap aalajangiinissaata kingorna.

Eqqartuussiviup aalajangiinissaa sioqqullugu pasisaq illersuisorlu pisinnaatitaaffeqarput akisus-saasunngortitsinermut aammalu uppernarsaatinik saqqummiussinissamut. Eqqartuussivik pisinnaati-taavoq uppernarsaatinik saqqummiussisoqarnissaanik itigartitsisinnaalluni, pineqartoq tigummigalla-gassanngortinneqarsinnaanersoq aalajangiinermut taakkua pingaaruteqanngitsutut naatsorsuun-neqarsinnaappata, tak. kalaallit nunaanni eqqartuussisarnermut inatsit § 463.
Eqqartuussiviit Qullersaat isumaqarpoq naleqquttumik ingerlanneqarnissaa pillugu najoqqutassiaq, kalaallit nunaanni eqqartuussisarnerup inatsisaani § 359, imm. 3-imi allassimasoq, isumaqartoq pineqartoq tigummigallagaasinnaasoq piffissamik sivisunerusumik imaluunniit pisariaqartitsinerpaamik sivisussusilimmik aatsaat, anguniagaq anguneqarsinnaappat. Tunniussinissamik qinnuteqaat pillugu pinerluttulerinermi pisoqarneranik qanoq innera aamma peqqarniissusaa naliliinermi ilanngunneqarta-riaqarpoq. Tigummigallaaneq taamaatinnagu ingerlaannarnissaa naammanngitsumik tunngaviler-neqarsinnaavoq Justitsministeriap tunniussisussatut suliap ingerlannera naleqquttumik ingerlaartillugu. 

Eqqartuussiviit Qullersaat isumaqarpoq, tigumminnikkallarnissamut tunniunneqarnissaq qulakkee-rumallugu aalajangiiffigisassatut suliami ingerlanneqartoq, qulakkeerinissamut oqaatigineqareersunik killiliussanik naapertuunnerusumik ingerlanneqartillugu, Europami Inuit Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaani ilanngutassiaq 5-mi piumasaqaataasut naammassineqartut.

Tigummigallaanissamut aalajangiinerit pillugit Eqqartuussiviit Qullersaata akuersaarpaa kalaallit nuna-anni eqqartuussisarnermik inatsimmi § 359, imm. 1, litra a aamma nr, 2 litra a tigummigallaanissamik piumasarineqartut naammassisimasut.

Misilinneqarnerup pisinnaaneranik suliaqarnermi tunniussinissaq qulakkeerniarlugu tigummigallaa-nermut tunngatillugu, Eqqartuussiviit Qullersaat aalajangiivoq, tunngavissaqarsimanngitsoq oqaatigis-sallugu, tunniussinermut inatsimmi aalajangersakkat tunngavigalugit tunniussinissamut piumasaqaatit naammassineqarsimanngitsut.

Eqqartuussiviit Qullersaat isumaqarpoq, Justitsministeriap tunniussinissamik suliaqarnera naammagi-nartumik naatsorsuutigineqarsinnaasoq. Tamatuma kingorna tunniussinissamik qinnuteqartunut tunn-gatillugu pisimasut qanoq ittuuneri eqqarsaatigalugit, tigummigallaanermi piffissap sivisussusaa tunni-ussinissamik qulakkeerinninnissamut atorneqarsimasoq naleqquttuunngitsoq. 

Eqqartuussiviit Qullersaat isumaqarpoq, Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviup aamma Kalaallit Nunaan-ni Eqqartuussisuuneqarfiup aalajangiiffigisaani, tigummigallarneqarsinnaanermut piumasaqaatit naammassineqarsimanersut pillugit misissuinerit Europami Inuit Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Isu-maqatigiissutaani ilanngutassiaq 5-mi naapertorlugu piumasaqaataasut naapertorlugit ingerlanneqarsi-manersut. Tassunga atatillugu maluginiarneqarpoq, T akerliliisinnaaneq pisinnaatitaaffigigaa. Taaneqa-reersutut nassuiaateqarpoq, ilanngussanik videomik immiussanik saqqummiivoq. Eqqartuussiviit Qul-lersaat isumaqarpoq, Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviup aamma Kalaallit Nunaanni Eqqartuus-sisuuneqarfiup naliliisarnerinut akerliusumik isiginnissalluni pissutissaqanngitsoq, illersuisup upper-narsaatit saqqummiunneri tigummigallaanissamut piumasarineqartut naammassisinnaanerinut pingaaru-teqarsimasinnaanerinik naliliinernut.

Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfiup tigummigallaanissamik aalajangiineri Eqqartuussiviit Qullersaata attatiinnarpaa.

Eqqartuussutip inernera oqaatigineqartoq ulloq 31. marsi 2025 Suliaq 76/2024, 82/2024, 83/2024 aamma 102/2024 (pdf)