Udvisning af tyrkisk statsborger

Sag 105/24

Dom afsagt den 16. april 2025

Anklagemyndigheden
mod
T

T er tyrkisk statsborger. Han er ikke gift eller samlevende, men har en søn på 9 år, der er dansk statsborger. I landsretten blev T fundet skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang. T blev idømt en tillægsstraf på fængsel i 1 år samt udvist af Danmark med indrejse forbud i 6 år. 

For Højesteret angik sagen, om udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privatliv, Associeringsrådets afgørelse om associering mellem EØF og Tyrkiet artikel 14 og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20. 

Højesteret udtalte bl.a., at udvisning ville indebære et indgreb i T’s ret til privatliv og familieliv efter Menneskerettighedskonventionen, og at det er afgørende, om udvisningen må anses for nødvendig af hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsvurdering.

Efter associeringsafgørelsens artikel 14, kan en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørelsen, alene udvises, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kan kun træffes, hvis den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. 

TEUF artikel 20 er efter EU-Domstolens fortolkning – bortset fra i ekstraordinære tilfælde – til hinder for, at en tredjelandsborger udvises til et tredjeland, hvis den pågældende faktisk tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i medlemsstaten, og hvis udvisningen indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade unionens område. Vurderingen heraf beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen og barnet. 

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at der ikke bestod et sådant afhængighedsforhold, at sønnen ville være nødsaget til at forlade EU, hvis T udvises. 

Under henvisning til de strafbare forhold i sagen, T’s øvrige domme for personfarlig kriminalitet og mange øvrige domme fandt Højesteret, at der var betydelig risiko for, at T fremover ville begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist.

Endelig fandt Højesteret efter en vurdering af T’s kriminalitet og hans tilknytning til Danmark og Tyrkiet, at det ikke var uproportionalt at udvise T.

Højesteret besluttede herefter, at T skulle udvises med et indrejseforbud i 6 år. 

Landsretten var nået til samme resultat. 

Læs Højesterets afgørelse i sag 105/2024 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 105/2024 i Domsdatasen 

Læs byrettens afgørelse i sag 105/2024 i Domsdatabasen