Gå til sidens indhold

Læs om kompetence- og karriereudvikling for dommerfuldmægtige ved Danmarks Domstole

Danmarks Domstole har 24 byretter i Danmark, Sø- og Handelsretten, Retten på Færøerne, retterne i Grønland, Vestre og Østre Landsret samt Højesteret. Domstolene beskæftiger i alt ca. 2.500 personer, heraf ca. 650 jurister. Dommerfuldmægtige beskæftiger sig med alle sagstyper, som behandles af domstolene.

Nyansættelse som dommerfuldmægtig sker oftest ved en byret i Danmark, men der er også mulighed for at blive ansat som dommerfuldmægtig ved de overordnede retter eller ved retterne i Grønland og på Færøerne. Uddannelsesforløbet vil i disse tilfælde blive tilrettelagt ud fra en konkret vurdering af den nyansattes tidligere erfaringer og kvalifikationer.

Grunduddannelsen ved en byret

Nyansatte dommerfuldmægtige skal gennemgå en grunduddannelse, som er med til at udvikle de praktiske og teoretiske færdigheder, der er nødvendige for på kvalificeret vis at bestride en typisk dommer-fuldmægtigstilling. Grunduddannelsen for dommerfuldmægtige tager typisk tre år, men kan for nyansatte med mindst tre års forudgående relevant erhvervserfaring efter en konkret vurdering afkortes af retspræsidenten.

Grunduddannelsen består af en praktisk og en teoretisk oplæring. Der er ved hver ret en uddannelsesansvarlig, som tilrettelægger uddannelsesforløbet under hensyn til den nyansattes tidligere erfaringer.

Uddannelsesforløbet vil typisk bestå af ca. et års praktisk oplæring i hver af rettens specialafdelinger: Fogedretten, skifteretten m.v. Dommerfuldmægtigen kommer desuden typisk til at arbejde med forberedelse af civile sager samt administration og ledelse.

Sideløbende med oplæringen i specialafdelingerne vil der ske en oplæring i behandlingen af civile sager og straffesager. Denne ordning kaldes en dommerfølordning, da oplæringen typisk sker under vejledning af en dommer.

I grunduddannelsen indgår desuden to til tre korte besøgsophold på fx et advokatkontor eller hos anklagemyndigheden. Formålet er at højne dommerfuldmægtigens kompetencer og forståelse for samarbejdspartneres og andre aktørers arbejdsforhold samt medvirke til en tidlig karriereafklaring for fuldmægtigen.

Den praktiske uddannelse ved retterne suppleres af en teoretisk uddannelse, der – udover et introduktionsmodul – består af følgende 8 kursusmoduler:

  • Tvangsauktion
  • Dødsboskifteret
  • Retssagsbehandling
  • Insolvensskifteret
  • Fogedret
  • Regnskab
  • Administration og ledelse
  • Skriftlig kommunikation.

Der er fastsat overordnede læringsmål for dommerfuldmægtige under grunduddannelse samt læringsmål for de enkelte moduler under grunduddannelsen. Som afslutning på grunduddannelsen skal dommerfuldmægtigen udarbejde en synopsis og deltage i en mundtlig prøve, som synopsen danner grundlag for.

Karrieremuligheder som dommerfuldmægtig

Grunduddannelsen gennemføres som udgangspunkt ved én ret, men vi forventer, at man jævnligt rokerer mellem de enkelte retter i løbet af sin karriere.

Dommerfuldmægtiguddannelsen afsluttes i reglen med, at ens egnethed som dommer bliver bedømt i landsretten. Derfor forventes man at søge en stilling som konstitueret landsdommer i Østre eller Vestre Landsret, når man har ca. 9 – 12 års erhvervserfaring. Konstitutionen varer normalt 9 – 10 måneder, hvor man virker og voterer på lige fod med landsrettens øvrige dommere og udarbejder udkast til domme, kendelser m.v. Hvis man gennemfører konstitutionsperioden med et tilfredsstillende resultat, er det muligt at søge ledige dommerstillinger.

Vi lægger vægt på, at der skal være gode muligheder for løbende kompetence- og karriereudvikling for den enkelte. Uddannelsen som dommerfuldmægtig giver således også mulighed for at gøre karriere ved domstolene som leder, fx som funktionschef for en afdeling, ligesom den viden og erfaring, man får under grunduddannelsen, er bredt anvendelig i mange andre juridiske jobs også uden for domstolene.

Sidst opdateret: 13. januar 2023