Mød medarbejdere ved domstolene

Rune Seest
47 år
Cand.jur.
Dommer ved Retten i Viborg

Tekst: Mads Mortensen
Foto: Privat

Træffer beslutninger i en større sags tjeneste

Dommer Rune Seest er ikke et sekund i tvivl, da han bliver spurgt, hvorfor han er glad for sit arbejde som dommer ved Retten i Viborg.

”Så snart man tager kappen over skuldrene, så følger der et ansvar med, som man skal være sig bevidst, men som man også kan styrke sig i. Man sidder i sidste ende med det ultimative ansvar for at træffe afgørelse i sager, hvor andre ikke kan blive enige. Der er ikke så mange jobs, hvor man kan det”, siger han og uddyber:

”Der er mange jobs, hvor man skal løse problemer, men det her med at være det ultimative tvistløsningsorgan, det ligger et sted, og det er ved domstolene, og det giver altså mig et kick. Jeg kan virkelig godt lide, når man får mulighed for at sidde og arbejde med nogle problemer, som folk kommer med og siger, at dem kan vi ikke selv finde løsningen på. Vi er nødt til at få hjælp”.

Inden Rune Seest blev dommer, bragte han sin faglighed i spil forskellige steder. Han blev kandidat i 2004. Efter endt jurastudie arbejdede han en periode i et advokatfirma, inden han blev anklager ved politimesteren i Fredericia. Herfra gik turen ud i det private, hvor han arbejdede som skadechef ved et forsikringsselskab. Men efter nogle år trak retsvæsenet igen i ham.

”Jeg kunne mærke, at jeg var draget af at komme tilbage til domstolene og arbejde i en større sags tjeneste. Jeg ved godt, at det lyder lidt højtravende, men det er jo på eller anden måde det, vi gør”, fortæller han og fortsætter:

”Som jeg lige så det, så var der kun et sted, der kombinerede det med at træffe beslutninger og arbejde for samfundets bedste i statens tjeneste og samtidig have en varieret hverdag, og det var ved domstolene”.

Rune Seest blev udnævnt dommer 1. september 2023. Inden da havde han siden 1. januar 2020 arbejdet som funktionschef ved Retten i Randers. Men efter en landsretskonstitution ved Vestre Landsret fik han for alvor smag for dommergerningen.

”Da jeg var færdig i landsretten, kunne jeg godt mærke, at det var dommer, jeg skulle være. Det dér med at sidde for bordenden og træffe beslutningen, det er altså stort. Så da jeg var færdig med min landsretskonstitution, der kunne jeg mærke, at jeg var klar til at begynde at søge dommerstillinger” fortæller han.

”Så kom den her mulighed for at søge en dommerstilling i Viborg i sommeren 2023, og der var jeg så heldig, at det var mig, som blev valgt til det”.

Retsarbejdet fylder mest

Ved Retten i Viborg arbejdes der med en central forberedelse af sagerne, der skal i retten.

”Det vil sige, at os, der ikke sidder i forberedelsen, vi er sådan set dedikeret til at gå i retten. Så tre en halv dag om ugen har jeg retsarbejde med forskellige sagstyper”, fortæller han og fremhæver den store variation i retsarbejdet. Han nævner her som eksempel straffesagerne:

”Straffesagerne varierer jo fra små sager med bøder for færdselsforseelser og så op til de mest alvorlige sager med voldtægt, drab, narko og så videre”, forklarer han og fortsætter:

”Det gør også, at en arbejdsdag bliver temmelig varieret. De dage, hvor jeg går i retten, der har jeg både straffesager og civile sager, som kan dække alt fra to naboer, der er uenige om, hvor hegnet skal stå, til virksomheder, der er i juridisk slagsmål i millionklassen. Og så fylder det familieretlige også en del for os dommere. Vi har en del sager, hvor vi skal tage stilling til samvær med børn, hvor børn skal bo og hvem, der skal have forældremyndigheden”.

Ud over dagene i retten har Rune Seest og hans dommerkolleger en dag om ugen, som er forberedelsesdag. En såkaldt mellemdag. Dagen bliver typisk brugt på at skrive domsreferater og forberede sig til de kommende dages retsarbejde. Den resterende tid går typisk med grundlovsvagter, forskellige møder og arrangementer.

Stolthed over at arbejde ved domstolene

Rune Seest lægger ikke skjul på, at han er stolt over at arbejde som dommer i det danske retssystem.

”Jeg er stolt over den integritet, som jeg oplever, at de danske domstole har. Jeg synes, at det arbejde, vi gør, det er fuldstændig bærende for, at retsstaten fungerer. Hvis ikke vi – eller nogle andre - varetog det job, så ville det jo være en bananrepublik. Og den her magtens tredeling. Den har vi i det danske demokrati besluttet os for, at der er måden at gøre det på, og det synes jeg, at de danske domstole gør virkelig godt, så det er jeg stolt af at være en del af”, siger han og uddyber:

”Systemet fungerer simpelt hen, og jeg har også meget sjældent mødt folk, som ikke satte pris på den måde, som det danske retssystem er, og det er jeg faktisk stolt over. Det har jeg jo ikke den store del af æren for, men jeg prøver at gøre mit, der hvor jeg kan. Og det er der så mange der gør, og tilsammen tegner vi et billede af et domstolssystem og et retsvæsen i Danmark, som jo også scorer allerhøjest i tillidsundersøgelser på globalt plan, og det, synes jeg, er fantastisk”.

Interesse for gamle biler

Når Rune Seest ikke er på arbejde ved domstolene, så er det noget helt andet, der tiltrækker hans opmærksomhed:

”Jeg har jo en familie, som jeg tilbringer en masse tid med, men jeg har sådan en stor hobby, som skygger lidt over alt muligt andet. Jeg er svært glad for biler. Gerne lidt ældre biler. Biler fra 80’erne og 90’erne”, fortæller han med begejstring i stemmen.

Hans bilhobby har desuden medført, at han er blevet motorskribent. Både på hans egen hjemmeside www.bileriblodet.dk, hvor han skriver artikler om klassikere og investeringsbiler samt til FDM’s bilmagasin MotorClassic.

”Jeg har altid haft en svaghed for Ferrari. Jeg har prøvet et par gange at få en køretur i en, men jeg har aldrig selv ejet en, og det kommer jeg nok heller ikke til. Men sådan en god slut-firser Ferrari 288 GTO, det ville nok være toppen af poppen for mig", lyder det fra dommeren.

Bjarke Stig Andersen
44 år
Cand.jur.
Funktionschef for skifteretten ved Retten i Randers

Tekst: Mads Mortensen
Foto: Privat

Leder med borgerkontakt og udviklingsmuligheder

Bjarke Stig Andersen har altid arbejdet ved domstolene. Lige siden han blev uddannet jurist i 2008. Først som dommerfuldmægtig ved Retten i Aalborg, siden ved Retten i Randers. Han har desuden været i byretskonstitution ved Retten i Aalborg og i landsretskonstitution ved Vestre Landsret. Efter landsretskonstitutionen blev han i 2020 udnævnt til funktionschef for skifteretten ved Retten i Viborg, og året efter skiftede han til Retten i Randers, hvor han er i dag.

”Jeg er landet på den rigtige hylde. Domstolene står for grundighed, ordentlighed og retfærdighed, og det befinder jeg mig rigtig godt i. Det er også mine personlige værdier, og det er jeg glad for, at vores organisation kan tilbyde” fortæller han og fortsætter:

”Jeg er faktisk ret stolt af at være ansat ved domstolene, og jeg er ret stolt af at sige, at jeg er ansat ved domstolene. Vi bidrager med en vigtig samfundsmæssig rolle, borgerne har stor tillid til os og kan stole på os. Når man sidder i hverdagen, så kan man godt bare tænke, at det bare er en enkelt sag, man behandler, men hvis man lige træder et skridt tilbage, så kan man godt glæde sig over, at man er et tandhjul i en stor organisation, som grundlæggende er samfundsmæssigt vigtigt. Det er en væsentlig grund til, at jeg har været ansat ved domstolene i så lang tid”.

Stor variation i arbejdsdagen

Som funktionschef ved Retten i Randers har Bjarke Stig Andersen både den overordnede ledelse af domstolsjuristerne ved skifteretten og laver konkret sagsbehandling ligesom de øvrige jurister.

”Når jeg er blevet funktionschef, så er det ikke mindst, fordi jeg synes, at det er et virkelig spændende arbejdsområde at være i en skifteret. Jeg kan godt lide borgerkontakten, og at man kan hjælpe borgere i nogle svære situationer. Jeg synes, at ledelsesdelen er ret spændende, og det udfordrer mig med det administrative, planlægningen og driften af selve afdelingen”, fortæller han og uddyber:

”Det er et meget alsidigt arbejde af være funktionschef. Vi indgår både som jurister i vores afdeling på linje med de andre jurister, og derudover har vi ledelsen af afdelingen sammen med en HK-leder. Det er meget afvekslende og giver en rigtig spændende arbejdsdag”.

For Bjarke Stig Andersen er god ledelse i høj grad et spørgsmål om tillid:

”Jeg synes, at god ledelse er, at man er til stede for sine medarbejdere, er åben og respektfuld, og at man har stor tillid til sine medarbejdere. At man har tillid til, at de kan udføre arbejdet selv og giver plads til at gøre det. Samtidig skal de vide, at jeg er der, hvis de har brug for det. Det er jo også sådan, jeg selv bedst kan lide at blive ledet”, siger han.

Muligheder for udvikling

Bjarke Stig Andersen nævner mulighederne for både faglig og personlig udvikling som en værdifuld ting ved at arbejde ved Danmarks Domstole:

”Hvis man kan lide andet end at sidde og arbejde med sine sager, så giver domstolene muligheder for at prøve det. Der er både mange arbejdsgrupper, hvor man kan arbejde på tværs af domstolene, og man kan også undervise både internt og eksternt.

Sideløbende med arbejdet som funktionschef underviser han nye dommerfuldmægtige ved domstolene, og han har desuden i en årrække været ekstern lektor og undervist i formueret og familie- og arveret på Aalborg Universitet. Han er i dag fortsat tilknyttet det juridiske censorkorps, fagredaktør på Karnov og også stadig tilknyttet Aarhus Universitet som undervisningsassistent.

”Så der er gode muligheder for at udvide sit arbejdsområde med mange ting, både internt og eksternt i systemet. Det synes jeg er en stor fordel. Hvis man gerne vil prøve forskellige ting, så er der rigtig mange muligheder i domstolssystemet”, lyder det.

Når Bjarke Stig Andersen ikke arbejder, er han et stort familiemenneske sammen med sin hustru og tre drenge. Han har stor passion for at samle Lego-sæt. Seneste store sæt, han samlede, var caféen Central Perk fra tv-serien Friends, og derudover bruger han en del af sin fritid på at læse zombie-romaner.

”Det synes jeg er spændende at læse. I virkeligheden handler det jo også om værdier. Det handler om de gode mod de onde og om at have de rigtige værdier”.

Louise Juul Jensen
26 år
Kontorfuldmægtig ved Retten i Esbjerg
Ansat siden 1. august 2021
Tidligere kontorelev og kontorfuldmægtig ved Retten i Kolding

Tekst: Nana Vogelbein, november 2023
Foto: Privat

Louise Juul Jensen ser frem til sine faste grundlovsforhørsvagter hver anden uge. Uvisheden om, hvad vagten bringer, passer den 26-årige kontorfuldmægtige ved Retten i Esbjerg rigtig godt.

”Når jeg har vagt, er arbejdsdagen helt uforudsigelig. Der er for det meste fart på, og der er meget logistik og praktik at holde styr på i forhold til at lave aftaler med advokater og koordinere med rettens vagtpersonale. Det giver mig drive”, fastslår hun.

Hun begyndte som kontorelev ved Retten i Kolding i 2017. Efter endt læretid skiftede hun i 2021 til Retten i Esbjerg, hvor hun primært arbejder med straffesager i retsafdelingen. Når der er behov, aflaster Louise Juul Jensen i rettens fogedafdeling.

”Mit arbejde i retsafdelingen dækker en bred vifte inden for sagsbehandling. Jeg berammer sager og skriver forkyndelser, svarer telefon og ekspederer mails og domme. Jeg forbereder også sager til dommerne, inden de skal have hovedforhandling i sagen”.

Selvom Louise Juul Jensen ikke er med i retten, føler hun, at hendes arbejde er meget værdi- og meningsfuldt.

”Jeg er ofte i kontakt med borgere, som står i en sårbar situation. Jeg kan være deres første møde med domstolene, og derfor er det vigtigt, at de føler sig godt behandlet og oplyst. Det giver mig en supergod følelse af, at jeg er med til at udføre et vigtigt stykke arbejde for ret og retfærdighed”.

De dage, hvor hun hjælper til i fogedafdelingen, lærer hun gradvist mere om mere om sagsområdet.

”Selvom jeg har været en del år ved domstolene, bygges der hele tiden på mine faglige kompetencer og viden. Vi reviderer og optimerer løbende vores arbejdsgange ved retten. Det gør, at jeg føler, at der er udvikling i mit job. Jeg er desuden næstformand i HK-Klubben i retten og sidder med i vores samarbejdsudvalg. I år har jeg været med til lønforhandlingerne. Det har været en meget lærerig proces. Alt i alt føler jeg, at jeg karrieremæssigt er et rigtig godt sted”, siger Louise Juul Jensen.

Hannah Fink Nielsen
26 år
Stud.jur., studentermedhjælper ved Retten i Svendborg
Ansat siden 1. marts 2021
Første studierelevante job

Tekst: Nana Vogelbein, oktober 2023
Foto: Privat

Stud.jur. Hannah Fink Nielsen fik hurtigt indblik i forskellige sagsområder, da hun begyndte ved Retten i Svendborg. I dag har hun faste ansvarsområder, men får også regelmæssigt mulighed for at prøve kræfter med ad hoc-opgaver.

”Jeg begyndte i retsafdelingen, hvor jeg efter oplæring fik til opgave at samle berammelser. Nu sidder jeg i specialafdelingen, hvor jeg primært arbejder for skifteretten, men også af og til for fogedretten. Mine opgaver i skifteretten består bl.a. i at udlevere dødsboer, og arbejdsgangen forbundet hermed, behandle krav og anden mailkorrespondance og udarbejde retsbøger i specifikke sager”, forklarer hun og fortsætter:

”Der kommer også løbende ad hoc-opgaver. Det kan fx være at behandle klager over bobestyrere. Gennem min ansættelse har jeg fået et godt indblik i forskellige sagsområder, og den viden, jeg har tilegnet mig undervejs, har været værdifuld, når jeg har rokeret til et nyt område”.

Hannah Fink Nielsen forventer at blive færdiguddannet som jurist til sommeren 2024. Studiet er nået ind i den afsluttende fase, og det fylder derfor meget i hendes liv. Retten i Svendborg har været og er fleksibel, når det kommer til at få studie, studiejob, privatliv og rejselyst til at gå op i en højere enhed.

”I dette semester arbejder jeg fast om tirsdagen og har så nogle timer spredt ud på resten af ugen, hvor jeg arbejder hjemmefra, som det nu passer retten og i mit studieskema. Jeg har en god dialog med mine ledere, som er meget fleksible. De er hurtige og villige til at omstille sig, hvis der fx, som i dag, er nedbrud på togforbindelsen mellem Odense, hvor jeg bor, og Svendborg, og jeg derfor må arbejde på distancen”, fortæller Hannah Fink Nielsen.

Hvad angår fremtiden, når jurastudiet er ovre, er Hannah Fink Nielsen i gang med at overveje og udforske sine muligheder.

”Det er superspændende at være ved domstolene, og jeg kunne godt se mig selv søge en stilling som dommerfuldmægtig på sigt. Jeg er dog også meget bevidst om, at det er vigtigt at have en ballast fra andre steder i retsvæsenet, hvis man vil være dommerfuldmægtig. For nu ser jeg tiden an”, siger hun.

Catherina Hjelm Parastatis
34 år
Cand.jur.
Dommerfuldmægtig ved Retten i Glostrup siden 1. januar 2023
Desuden tillidsrepræsentant for dommerfuldmægtigene ved retten
Tidligere bl.a. Finanstilsynet og Anklagemyndigheden i Københavns Politi

Tekst: Nana Vogelbein, oktober 2023
Foto: Privat

Meningsfuldt retsarbejde

Det var ønsket om og lysten til mere retsarbejde, der fik Catherina Hjelm Parastatis til at søge en stilling som dommerfuldmægtig. Den første tid stillede høje krav til overblik og faglighed, men har også været med til at gøre hende til en mere velfunderet jurist, fastslår hun.

”Retsarbejde som juridisk disciplin er i høj grad med til at skabe ret og retfærdighed. Det er for mig meget meningsfuldt. Fagligt oplever jeg desuden, at jeg bliver mødt af nye krav. Det er nødvendigt med et klart, objektivt overblik over hele sagen, før man kan skære ind til kernen, ligesom man skal have indgående kendskab til retsgrundlag og praksis på flere forskellige sagsområder. Man er generalist og skal jonglere flere forskellige bolde, også i forhold til processer. Det er svært i begyndelsen, men når man er landet i arbejdet, får man skabt et rigtig stærkt juridisk fundament”.

En ekstrovert juridisk schweizerkniv

Fagligheden får masser af plads at boltre sig på i det daglige, når Catherina Hjelm Parastatis dømmer i sager af vidt forskellige karakter.

”Jeg er en juridisk schweizerkniv på en anden måde, end jeg har oplevet det tidligere i min karriere, men mit arbejde er samtidig meget spændende og dynamisk. Retsgrundlaget på de forskellige områder ændrer sig, og man bliver nødt til at følge udviklingen og kontinuerligt tilegne sig ny viden”.

Hun har en stor kontaktflade med domstolenes brugere og professionelle aktører og skal derfor også kunne trække på forskellige personlige kompetencer.

”Det kræver i min optik en vis grad af udadvendthed og social intelligens at navigere i en hverdag som dommerfuldmægtig. Hvis jeg eksempelvis skal behandle sager i fogedretten, møder jeg ofte mennesker, der kan være i dyb krise, og det er nødvendigt at have et psykologisk beredskab at trække på, for at håndtere de følelser, der er på spil. Det er også komplekst at skulle foretage de mange skift mellem opgaver og retsområder, så man skal også kunne mønstre et vist personligt overskud for at sikre, at man behandler alle mennesker og sager ens”.

Vigtige værdier

Catherina Hjelm Parastatis er tillidsrepræsentant for dommerfuldmægtigene ved retten. Valget til posten blev udskrevet på hendes tredje arbejdsdag i Glostrup. Da hun altid har interesseret sig for at arbejde med området, meldte hun sig til at føre faklen videre. Hun får god hjælp af en kollega med flere års erfaring ved retten, som supplerer hende på posten.

Når dommerkappen er hængt på knagen ved dagens afslutning, kaster hun sig over træning, skønlitteratur og madlavning. Fritidsinteresserne er afgørende for, at hun kan præstere på arbejdet, fastslår Catherina Hjelm Parastatis.

”Jeg går meget op i, at der skal være en sund balance mellem arbejdsliv og fritid. Hvis jeg ikke har det tilstrækkelige mentale overskud, kan det påvirke mig både professionelt og privat. Mit arbejde kræver, at jeg er et helt menneske. Selvom man som dommerfuldmægtig på mange måder repræsenterer nogle hårde værdier, er balancen med de bløde værdier også vigtig for mig”.

Mikkel Ruhnau
28 år
Cand.jur.
Dommerfuldmægtig ved Retten på Frederiksberg siden 1. juli 2021
Tidligere advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten

Tekst: Nana Vogelbein, januar 2023
Foto: Privat

Ansvar, meningsfuldhed og stejl læringskurve

Under sit jurastudie havde Mikkel Ruhnau et job ved Retten på Frederiksberg, hvor han bl.a. oprettede civile sager og fogedsager. Efter endt uddannelse arbejdede han halvandet år hos Kammeradvokaten, men søgte så tilbage til Retten på Frederiksberg som dommerfuldmægtig.

”Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at jeg ville tilbage til domstolene på et tidspunkt, for jeg havde været glad for mit studiejob, men havde ikke helt besluttet mig for, hvordan vejen skulle være”, siger Mikkel Ruhnau, der har været ansat ved retten siden 1. juli 2021.

Mikkel Ruhnau mødte blot en enkelt gang i retten, mens han arbejdede hos Kammeradvokaten. Ved Retten på Frederiksberg fik han hurtigt meget ansvar og et stort indblik i processen inden for de enkelte sagstyper.

”Jeg blev fra begyndelsen kastet ud i en masse opgaver, men ikke nogle, som jeg følte, at jeg ikke var klar til. Man er tilknyttet en uddannelsesdommer, eller mentordommer, som man kan sparre med, så rammerne er trygge, og man bliver i den første tid af ansættelsen ikke kastet ud i en hovedforhandling, men sat på de sager, som uddannelsesdommeren vurderer, at man er klar til”, forklarer Mikkel Ruhnau og fortsætter:

”At være dommerfuldmægtig er en meget ansvarsfuld stilling, men også et virkeligt spændende arbejde med en stejl læringskurve. Jeg er glad for, at jeg tog skridtet. I dag er jeg langt mere sikker i mine juridiske vurderinger og de afgørelser, jeg træffer”, fastslår han.

Personlig og faglig udvikling

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv vægtes højt ved domstolene. At det er legitimt at holde fri og gå på weekend uden sin arbejdscomputer under armen, var da også en af de medvirkende årsager til, at Mikkel Ruhnau i sin tid søgte stillingen hos Retten på Frederiksberg, fortæller han. Tre til fire gange om ugen, når arbejdsdagen er ovre, spiller Mikkel Ruhnau volleyball i den lokale klub, der ligger 500 meter fra retten.

Overvejer man at søge en stilling som dommerfuldmægtig, har Mikkel Ruhnau nogle gode råd, som man kan tage med i sine overvejelser.

”En stilling som dommerfuldmægtig kræver, at man trives godt med at tage et stort ansvar, at man har lyst til at lære meget og hurtigt, og at man er selvstændig og tror på egne evner. Man kommer i nogle situationer, hvor der sidder udsatte mennesker over for en i retten. Det skal man være bevidst om og kunne håndtere. Når det så er sagt, er arbejdet for ret og retfærdighed meget meningsfuldt. Jeg har allerede gennemgået en utrolig stor personlig og faglig udvikling”.

Mikkel Nøhr, konstitueret dommer ved Retten i Glostrup

Konstitueret landsdommer ved Venstre Landsret fra 1. juni 2021 til og med 31. marts 2022.

Da jeg i foråret 2021 besluttede som advokat i København at søge en stilling som konstitueret landsdommer i Vestre Landsret, havde jeg ikke gjort mig de store overvejelser om, hvordan praktikken omkring hverdagen i Viborg skulle falde på plads.

For at sige det ligeud blev jeg lidt overrasket over at være kommet i betragtning. Den umiddelbare panik over at stå uden tag over hovedet blev hurtigt manet til jorden af en meget hjælpsom medarbejder fra landsretten, som oplyste, at der i realiteten blev stillet en bolig til rådighed for mig.

Hun skulle vise sig at være en forsmag på min generelle oplevelse af forløbet i Vestre Landsret. Alle har bestræbt sig på, at jeg som midlertidig besøgende skulle have et godt og lærerigt ophold. I en uddannelseskonstitution er man fast tilknyttet tre forskellige afdelinger, der hver i tre måneder har ansvaret for oplæringen og for at skulle udfærdige en afsluttende bedømmelse af ens præstation. Jeg kom dog også til at arbejde med en række af de øvrige dommere.

En omvæltning

Når man kommer fra en baggrund som specialiseret advokat, er arbejdet som konstitueret landsdommer en omvæltning. 

Det var i begyndelsen en smule angstprovokerende at skulle votere – den konstituerede voterer altid først i civile sager og først af de juridiske dommere i straffesager.

Jeg lærte heldigvis hurtigt, at voteringen i virkeligheden bare skulle være en gengivelse af mine overvejelser vedrørende bevisets stilling og det juridiske grundlag i helt almindelig daglig tale, der så selvfølgelig skulle ende ud i det resultat, jeg vurderede, var det rigtige.

Både voteringen og den efterfølgende domsskrivning er en meget lærerig proces. Ofte skrives dommen kort efter voteringen af det samlede dommerkollegium, og det var en unik mulighed for at få indsigt i de tanker, som ligger bag formulering af de enkelte dele af en dom. 

En varm anbefaling

Jeg kan give Vestre Landsret en varm anbefaling til både dem, der skal igennem et uddannelsesforløb, og dem, som blot ønsker at få et indblik i dommerarbejdet. 10 måneder i landsretten er efter min opfattelse uden sammenligning den bedste efteruddannelse, man som jurist kan få.

• Valborg Top
• 39 år
• Administrations- og sekretariatschef
• Retten i Helsingør
• Ansat pr. 1. april 2019 i Retten i Helsingør.
• Tidligere Advokatsamfundet og Statsforvaltningen

Dedikation og høj arbejdsmoral

Tekst og foto af Nana Vogelbein, september 2019

Mine første måneder har været fuldstændigt fantastiske. Jeg kom med helt åbne øjne og blev positivt overrasket over, hvor godt Retten i Helsingør fungerer som arbejdsplads og hus for borgerne. Samtidig er der en rigtig god stemning blandt de ansatte.
Den første tid, jeg var ansat, fløj afsted, og jeg fik hurtigt en travl og varieret hverdag. Jeg har overtaget mine opgaver fra en dygtig kollega, som fortsat er i huset, og det betyder, at jeg altid har en at sparre med, hvis jeg skulle blive i tvivl om, hvordan jeg skal gribe en opgave an.

Den største udfordring for mig har været, at jeg gerne ville gøre alt perfekt fra dag 1. Jeg måtte dog sande, at jeg ikke kan nå det hele på én gang og derfor vænne mig til, at det er i orden ikke at være to skridt foran hele tiden. Heldigvis har jeg fra start oplevet stor opbakning fra retspræsidenten, som - udover at være dygtig til at lede huset - er en fantastisk sparringspartner.

I min stilling er der især brug for overblik, handlekraft, empati og mavefornemmelse med de forskelligartede opgaver, jeg dagligt bliver udfordret af. Jeg søgte jobbet, fordi jeg gerne vil være med til at præge en offentlig virksomhed i en positiv og bæredygtig retning. Jeg er overbevist om, at nøglen til succes med det, er, at bevare blikket for mennesker som den helt afgørende og værdifulde ressource.

Jeg er meget stolt af at være blevet en del af en arbejdsplads med så dedikerede medarbejdere. Og så meget arbejdsro. Der er musestille i huset, koncentrationen er høj, og der bliver knoklet igennem. Roen bidrager i den grad til, at vi får noget fra hånden, og det er med til at gøre Retten i Helsingør til en rigtig god arbejdsplads. Vi udretter noget. Hver dag.

29 år
Kontorfuldmægtig i fogedafdelingen
Retten i Sønderborg
Ansat som retsassistent 1. juni 2015, siden 1. oktober 2019 kontorfuldmægtig
Tidligere elev ved retten fra 2011-2013

Tekst: Nana Vogelbein

Foto: Privat

Jeg går meget op i, at de fogedkunder, jeg møder, går herfra med en god mavefornemmelse og en lettelse. De skal føle, at de er blevet behandlet med respekt, og at der ikke er blevet set ned på dem. Vores brugere er ofte i en sårbar situation, og mange af dem giver udtryk for, at de slet ikke har sovet om natten før et møde. Det første jeg gør, når de træder ind ad døren, er at smile. Lægger jeg ud med at vise, at jeg er åben og positiv, forsvinder deres frygt eller irritation for det meste. Det er vigtigt, at vores fogedkunder ikke føler, at de blot er et nummer i køen.

I rettens handlingsplan for 2021 er der bl.a. sat fokus på, at vi skal være ensartede i den måde, vi kommunikerer på. Og at vi som medarbejdere skal huske på, at smil er den korteste vej mellem to mennesker. Den behandling og kommunikation, som brugerne oplever, skal være ens på tværs af rettens kontorer. Det må ikke være sådan, at brugerne oplever, at der er forskel på Retten i Sønderborg og afdelingskontorerne i Tønder og Haderslev.

Det bedste råd jeg kan give i forhold til brugerfokus er, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles, og at alle, uanset deres situation, skal behandles lige. Vi er alle forskellige steder i livet. Det skal man huske på. Empati er meget vigtig i fogedsager.

31 år
Specialkonsulent
Procesbevillingsnævnet
Ansat siden 1. februar 2017
Tidligere studentermedhjælp ved Østre Landsret

Tekst: Nana Vogelbein

Foto: privat

Hver gang jeg svarer telefonen, tænker jeg over at tilpasse mit svar til personen i røret. Vi får mange henvendelser fra borgere, og brugerfokus indgår som en helt naturlig del af stort set al vores kommunikation. De afgørelser, vi skriver, følger et bestemt format, der er lovmæssigt fastlagt. Ikke-professionelle brugere kan have svært ved at forstå afgørelsen. Derfor er det meget vigtigt, at den telefoniske kontakt og de breve, vi afsender, så til gengæld er i et sprog, der er i øjenhøjde med brugere uden jura-baggrund.

Vi diskuterede på en temadag i nævnet vigtigheden af, at vi undlader at bruge kancellisprog. At vores fokus skal være modtagerorienterede. Vi har desuden ændret flere af vores hjemmesidetekster og gjort dem endnu mere forståelige. Det skal fremgå helt klart og tydeligt for enhver, hvorfor vi f.eks. har givet en appeltilladelse.

Brugerfokus handler om at sætte sig i en anden persons sted, synes jeg. Derfor overvejer jeg altid, hvordan jeg ville udforme mit svar, hvis jeg skulle forklare mig til min kæreste, der ikke er jurist. Får man begyndt et godt og forståeligt sted, er sandsynligheden for, at mødet mellem os og brugeren ender godt, meget højere

Pernille Tinndahn Bøndergaard
Specialkonsulent
Procesbevillingsnævnet
Ansat siden marts 2019
Tidligere ansat som advokatfuldmægtig i Kromann Reumert

Jeg har forud for min ansættelse i Procesbevillingsnævnets sekretariat arbejdet som advokatfuldmægtig på et større advokatkontor.

Dagligdagen var dengang præget af meget korte deadlines samt et stort fokus på den enkelte klients forretning, hvilket bevirkede, at der var behov for at nå frem til den bedst mulige løsning for klienten inden for den - til tider - meget korte tidsramme.

En af de ting, jeg derfor virkelig sætter pris på ved mit arbejde i Procesbevillingsnævnet, er muligheden for at kunne fordybe sig i de enkelte juridiske problemstillinger, som de meget forskelligartede sager herinde rejser. Den høje faglighed bliver vægtet højt i Procesbevillingsnævnet, og de til tider meget komplekse juridiske spørgsmål giver sagsbehandleren rig mulighed for at dykke helt ned i en specifik og oftest yderst interessant flig af et retsområde. Den helt særlige ”feedback”, man som sagsbehandler får, når et nævn bestående af en række yderst kompetente og erfarne jurister vurderer ens arbejde i form af det notat, som vi udarbejder, er i min optik helt unik for arbejdet i Procesbevillingsnævnet.

Vi arbejder som generalister i ordets bredeste betydning, og den mulighed, vi har for at høre dommernes, advokaternes og professorernes vurdering af vores arbejde på ugentlig basis, har uden tvivl hjulpet mig med at finde min juridiske ”mavefornemmelse”.