Mød medarbejdere ved domstolene

Mikkel Ruhnau
28 år
Cand.jur.
Dommerfuldmægtig ved Retten på Frederiksberg siden 1. juli 2021
Tidligere advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten

Tekst: Nana Vogelbein, januar 2023
Foto: Privat

Ansvar, meningsfuldhed og stejl læringskurve

Under sit jurastudie havde Mikkel Ruhnau et job ved Retten på Frederiksberg, hvor han bl.a. oprettede civile sager og fogedsager. Efter endt uddannelse arbejdede han halvandet år hos Kammeradvokaten, men søgte så tilbage til Retten på Frederiksberg som dommerfuldmægtig.

”Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at jeg ville tilbage til domstolene på et tidspunkt, for jeg havde været glad for mit studiejob, men havde ikke helt besluttet mig for, hvordan vejen skulle være”, siger Mikkel Ruhnau, der har været ansat ved retten siden 1. juli 2021.

Mikkel Ruhnau mødte blot en enkelt gang i retten, mens han arbejdede hos Kammeradvokaten. Ved Retten på Frederiksberg fik han hurtigt meget ansvar og et stort indblik i processen inden for de enkelte sagstyper.

”Jeg blev fra begyndelsen kastet ud i en masse opgaver, men ikke nogle, som jeg følte, at jeg ikke var klar til. Man er tilknyttet en uddannelsesdommer, eller mentordommer, som man kan sparre med, så rammerne er trygge, og man bliver i den første tid af ansættelsen ikke kastet ud i en hovedforhandling, men sat på de sager, som uddannelsesdommeren vurderer, at man er klar til”, forklarer Mikkel Ruhnau og fortsætter:

”At være dommerfuldmægtig er en meget ansvarsfuld stilling, men også et virkeligt spændende arbejde med en stejl læringskurve. Jeg er glad for, at jeg tog skridtet. I dag er jeg langt mere sikker i mine juridiske vurderinger og de afgørelser, jeg træffer”, fastslår han.

Personlig og faglig udvikling

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv vægtes højt ved domstolene. At det er legitimt at holde fri og gå på weekend uden sin arbejdscomputer under armen, var da også en af de medvirkende årsager til, at Mikkel Ruhnau i sin tid søgte stillingen hos Retten på Frederiksberg, fortæller han. Tre til fire gange om ugen, når arbejdsdagen er ovre, spiller Mikkel Ruhnau volleyball i den lokale klub, der ligger 500 meter fra retten.

Overvejer man at søge en stilling som dommerfuldmægtig, har Mikkel Ruhnau nogle gode råd, som man kan tage med i sine overvejelser.

”En stilling som dommerfuldmægtig kræver, at man trives godt med at tage et stort ansvar, at man har lyst til at lære meget og hurtigt, og at man er selvstændig og tror på egne evner. Man kommer i nogle situationer, hvor der sidder udsatte mennesker over for en i retten. Det skal man være bevidst om og kunne håndtere. Når det så er sagt, er arbejdet for ret og retfærdighed meget meningsfuldt. Jeg har allerede gennemgået en utrolig stor personlig og faglig udvikling”.

Mikkel Nøhr, konstitueret dommer ved Retten i Glostrup

Konstitueret landsdommer ved Venstre Landsret fra 1. juni 2021 til og med 31. marts 2022.

Da jeg i foråret 2021 besluttede som advokat i København at søge en stilling som konstitueret landsdommer i Vestre Landsret, havde jeg ikke gjort mig de store overvejelser om, hvordan praktikken omkring hverdagen i Viborg skulle falde på plads.

For at sige det ligeud blev jeg lidt overrasket over at være kommet i betragtning. Den umiddelbare panik over at stå uden tag over hovedet blev hurtigt manet til jorden af en meget hjælpsom medarbejder fra landsretten, som oplyste, at der i realiteten blev stillet en bolig til rådighed for mig.

Hun skulle vise sig at være en forsmag på min generelle oplevelse af forløbet i Vestre Landsret. Alle har bestræbt sig på, at jeg som midlertidig besøgende skulle have et godt og lærerigt ophold. I en uddannelseskonstitution er man fast tilknyttet tre forskellige afdelinger, der hver i tre måneder har ansvaret for oplæringen og for at skulle udfærdige en afsluttende bedømmelse af ens præstation. Jeg kom dog også til at arbejde med en række af de øvrige dommere.

En omvæltning

Når man kommer fra en baggrund som specialiseret advokat, er arbejdet som konstitueret landsdommer en omvæltning. 

Det var i begyndelsen en smule angstprovokerende at skulle votere – den konstituerede voterer altid først i civile sager og først af de juridiske dommere i straffesager.

Jeg lærte heldigvis hurtigt, at voteringen i virkeligheden bare skulle være en gengivelse af mine overvejelser vedrørende bevisets stilling og det juridiske grundlag i helt almindelig daglig tale, der så selvfølgelig skulle ende ud i det resultat, jeg vurderede, var det rigtige.

Både voteringen og den efterfølgende domsskrivning er en meget lærerig proces. Ofte skrives dommen kort efter voteringen af det samlede dommerkollegium, og det var en unik mulighed for at få indsigt i de tanker, som ligger bag formulering af de enkelte dele af en dom. 

En varm anbefaling

Jeg kan give Vestre Landsret en varm anbefaling til både dem, der skal igennem et uddannelsesforløb, og dem, som blot ønsker at få et indblik i dommerarbejdet. 10 måneder i landsretten er efter min opfattelse uden sammenligning den bedste efteruddannelse, man som jurist kan få.

• Valborg Top
• 39 år
• Administrations- og sekretariatschef
• Retten i Helsingør
• Ansat pr. 1. april 2019 i Retten i Helsingør.
• Tidligere Advokatsamfundet og Statsforvaltningen

Dedikation og høj arbejdsmoral

Tekst og foto af Nana Vogelbein, september 2019

Mine første måneder har været fuldstændigt fantastiske. Jeg kom med helt åbne øjne og blev positivt overrasket over, hvor godt Retten i Helsingør fungerer som arbejdsplads og hus for borgerne. Samtidig er der en rigtig god stemning blandt de ansatte.
Den første tid, jeg var ansat, fløj afsted, og jeg fik hurtigt en travl og varieret hverdag. Jeg har overtaget mine opgaver fra en dygtig kollega, som fortsat er i huset, og det betyder, at jeg altid har en at sparre med, hvis jeg skulle blive i tvivl om, hvordan jeg skal gribe en opgave an.

Den største udfordring for mig har været, at jeg gerne ville gøre alt perfekt fra dag 1. Jeg måtte dog sande, at jeg ikke kan nå det hele på én gang og derfor vænne mig til, at det er i orden ikke at være to skridt foran hele tiden. Heldigvis har jeg fra start oplevet stor opbakning fra retspræsidenten, som - udover at være dygtig til at lede huset - er en fantastisk sparringspartner.

I min stilling er der især brug for overblik, handlekraft, empati og mavefornemmelse med de forskelligartede opgaver, jeg dagligt bliver udfordret af. Jeg søgte jobbet, fordi jeg gerne vil være med til at præge en offentlig virksomhed i en positiv og bæredygtig retning. Jeg er overbevist om, at nøglen til succes med det, er, at bevare blikket for mennesker som den helt afgørende og værdifulde ressource.

Jeg er meget stolt af at være blevet en del af en arbejdsplads med så dedikerede medarbejdere. Og så meget arbejdsro. Der er musestille i huset, koncentrationen er høj, og der bliver knoklet igennem. Roen bidrager i den grad til, at vi får noget fra hånden, og det er med til at gøre Retten i Helsingør til en rigtig god arbejdsplads. Vi udretter noget. Hver dag.

• Marianne Lund Pedersen
• 60 år
• Bibliotekar
• Højesteret
• Ansat siden 1. januar 1997
• Uddannet folkebibliotekar

Tidsskrifter og Twitter

Fortalt til journalist Dorthe Studsgarth i 2018.

Jeg arbejder i en gammel hestestald med udsigt til ridebanen på Christiansborg. Folk går forbi og kigger ind og tror, det er et museum, men Højesterets bibliotek holder til her blandt de gamle krybber, som er bevaret. Her er ligeså godt, som her er flot. Det er nogle vidunderlige lokaler, og jeg elsker at gå på arbejde.

Bibliotekets samling af bøger er holdt op med at vokse, fordi mere og mere kan tilgås online. Snart kommer også alle udgaver af Folketingstidende til at ligge på nettet, og så får vi mere luft på hylderne. Dommerne har brug for Folketingstidende til at se, hvilket forarbejde der knytter sig til en lov, fx hvad der ligger af bemærkninger, og hvad der blev sagt i Folketingssalen under behandlingen. En række forarbejder til gældende love går tilbage til 1800-tallet, og dem holder vi også styr på her.

Min hovedopgave er at finde både bøger, som vil være relevante at indkøbe, og onlinesteder, som vi har brug for at købe os adgang til. Men det er fx også mig, der udsender et Tweet, når der falder en Højesteretsdom i en sag. I den mere kuriøse ende har jeg ansvaret for et lille museum, som vi har indrettet på et par af hylderne, som er pyntet med gaver, som medarbejderne har modtaget af udenlandske kollegaer.
Jeg har altid et par jurastuderende til at hjælpe mig i biblioteket. Når de afslutter studiet, plejer jeg at sige, at jeg håber at se dem igen som dommerfuldmægtige herinde. Men det er jeg holdt op med. Der kan nemt gå mindst fem år, før de er klar, og til den tid er jeg nok gået på pension.

29 år
Kontorfuldmægtig i fogedafdelingen
Retten i Sønderborg
Ansat som retsassistent 1. juni 2015, siden 1. oktober 2019 kontorfuldmægtig
Tidligere elev ved retten fra 2011-2013

Tekst: Nana Vogelbein

Foto: Privat

Jeg går meget op i, at de fogedkunder, jeg møder, går herfra med en god mavefornemmelse og en lettelse. De skal føle, at de er blevet behandlet med respekt, og at der ikke er blevet set ned på dem. Vores brugere er ofte i en sårbar situation, og mange af dem giver udtryk for, at de slet ikke har sovet om natten før et møde. Det første jeg gør, når de træder ind ad døren, er at smile. Lægger jeg ud med at vise, at jeg er åben og positiv, forsvinder deres frygt eller irritation for det meste. Det er vigtigt, at vores fogedkunder ikke føler, at de blot er et nummer i køen.

I rettens handlingsplan for 2021 er der bl.a. sat fokus på, at vi skal være ensartede i den måde, vi kommunikerer på. Og at vi som medarbejdere skal huske på, at smil er den korteste vej mellem to mennesker. Den behandling og kommunikation, som brugerne oplever, skal være ens på tværs af rettens kontorer. Det må ikke være sådan, at brugerne oplever, at der er forskel på Retten i Sønderborg og afdelingskontorerne i Tønder og Haderslev.

Det bedste råd jeg kan give i forhold til brugerfokus er, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles, og at alle, uanset deres situation, skal behandles lige. Vi er alle forskellige steder i livet. Det skal man huske på. Empati er meget vigtig i fogedsager.

31 år
Specialkonsulent
Procesbevillingsnævnet
Ansat siden 1. februar 2017
Tidligere studentermedhjælp ved Østre Landsret

Tekst: Nana Vogelbein

Foto: privat

Hver gang jeg svarer telefonen, tænker jeg over at tilpasse mit svar til personen i røret. Vi får mange henvendelser fra borgere, og brugerfokus indgår som en helt naturlig del af stort set al vores kommunikation. De afgørelser, vi skriver, følger et bestemt format, der er lovmæssigt fastlagt. Ikke-professionelle brugere kan have svært ved at forstå afgørelsen. Derfor er det meget vigtigt, at den telefoniske kontakt og de breve, vi afsender, så til gengæld er i et sprog, der er i øjenhøjde med brugere uden jura-baggrund.

Vi diskuterede på en temadag i nævnet vigtigheden af, at vi undlader at bruge kancellisprog. At vores fokus skal være modtagerorienterede. Vi har desuden ændret flere af vores hjemmesidetekster og gjort dem endnu mere forståelige. Det skal fremgå helt klart og tydeligt for enhver, hvorfor vi f.eks. har givet en appeltilladelse.

Brugerfokus handler om at sætte sig i en anden persons sted, synes jeg. Derfor overvejer jeg altid, hvordan jeg ville udforme mit svar, hvis jeg skulle forklare mig til min kæreste, der ikke er jurist. Får man begyndt et godt og forståeligt sted, er sandsynligheden for, at mødet mellem os og brugeren ender godt, meget højere

Pernille Tinndahn Bøndergaard
Specialkonsulent
Procesbevillingsnævnet
Ansat siden marts 2019
Tidligere ansat som advokatfuldmægtig i Kromann Reumert

Jeg har forud for min ansættelse i Procesbevillingsnævnets sekretariat arbejdet som advokatfuldmægtig på et større advokatkontor.

Dagligdagen var dengang præget af meget korte deadlines samt et stort fokus på den enkelte klients forretning, hvilket bevirkede, at der var behov for at nå frem til den bedst mulige løsning for klienten inden for den - til tider - meget korte tidsramme.

En af de ting, jeg derfor virkelig sætter pris på ved mit arbejde i Procesbevillingsnævnet, er muligheden for at kunne fordybe sig i de enkelte juridiske problemstillinger, som de meget forskelligartede sager herinde rejser. Den høje faglighed bliver vægtet højt i Procesbevillingsnævnet, og de til tider meget komplekse juridiske spørgsmål giver sagsbehandleren rig mulighed for at dykke helt ned i en specifik og oftest yderst interessant flig af et retsområde. Den helt særlige ”feedback”, man som sagsbehandler får, når et nævn bestående af en række yderst kompetente og erfarne jurister vurderer ens arbejde i form af det notat, som vi udarbejder, er i min optik helt unik for arbejdet i Procesbevillingsnævnet.

Vi arbejder som generalister i ordets bredeste betydning, og den mulighed, vi har for at høre dommernes, advokaternes og professorernes vurdering af vores arbejde på ugentlig basis, har uden tvivl hjulpet mig med at finde min juridiske ”mavefornemmelse”.

”Nu er det næsten som om, vi altid har arbejdet på distancen”

3. april 2020. Interview i forbindelse med corona-pandemien i 2020.

Fra den ene dag til den anden ændrede arbejdslivet sig markant for domstolenes mere end 2200 medarbejdere.

Et nødberedskab, som blev iværksat som følge af corona-pandemien, har stillet nye krav til måden, som retternes ansatte arbejder og kommunikerer på.

Allerede under statsministerens pressemøde den 11. marts, som varslede nødberedskab bl.a. hos Danmarks Domstole, begyndte de første mails at tikke ind i retspræsident ved Retten i Aalborg, Malene Urups, indbakke. Beskederne kom fra medarbejdere, som meldte sig frivilligt til at være en del af nødberedskabet.

”Vi var hurtige til at omstille retten og havde fra begyndelsen fokus på at få hjemmearbejdet i gang med det samme. Medarbejderne har udvist stort engagement og kreativitet med fokus på, at vi ikke skal samle til bunke, men fortsat varetage flest mulige opgaver. Omstillingsparatheden har været imponerende, og nu er det næsten som om, vi altid har arbejdet på distancen”, fortæller Malene Urup.

Malene Urup, retspræsident ved Retten i Aalborg. Foto: Lars Krabbe, september 2019.

Den tætte kommunikation

Retten fik hurtigt etableret virtuelle møderum, hvor først ledelse, og senere også medarbejdere, mødes på kryds og tværs. Fordi den fysiske kontakt mellem rettens medarbejdere er begrænset til de få ansatte, som skal møde op i retten, har Malene Urup og den øvrige ledelse lagt stor vægt på at opretholde en tæt kontakt og kommunikation.

”Jeg orienterer stort set dagligt de cirka 90 medarbejdere om status på forskellige områder, og internt i afdelingerne foregår der tillige megen kommunikation, også virtuelt. Alle afdelinger har en medarbejder, der indgår i nødberedskabet. Medarbejderen, der sidder i retten, er med til at skabe overblik og videndele. Forberedelsesafdelingen er helt digital og kører næsten som normalt, bare hjemmefra, mens andre afdelinger er papirbaserede. Medarbejderne her skal med mellemrum forbi retten for at hente og aflevere sager. Det er blevet sat i system, og afhentningen er blevet organiseret, så der ikke er kontakt mellem medarbejderne”, siger retspræsidenten.

En uventet gevinst

Fordi stort set alle fysiske retsmøder er sat på hold under nødberedskabet, er der blevet frigivet tid til at kigge på nogle af de opgaver, som rettens medarbejdere ellers har svært ved at nå til daglig. En medarbejder har fået mulighed for at få set på et nyt indberetningssystem, som der ikke tidligere har været tid til at sætte sig ind i, mens andre medarbejdere har kastet sig over gennemgang af sagsgangsbeskrivelser og oprydning på intranet og computerdrev. Der er også blevet set på blanketter, der kan lette stævningsmændenes indberetninger af honorar, ligesom medarbejdernes adgangsrettigheder i systemerne er ved at blive gennemgået. Og så har hjemmearbejdspladserne kastet en anden uventet gevinst af sig, fastslår Malene Urup.

”Medarbejdere med mindre børn hjemme er naturligt udfordrede i forhold til hjemmearbejdet, men de fleste medarbejdere oplever, at de får god arbejdsro derhjemme, og vi kan se, at effektiviteten blandt de ansatte, som arbejder på distancen, er høj. Dommerne og de øvrige jurister behandler, ud over de kritiske sager, der bliver behandlet ved fysisk fremmøde, egnede sager på skriftligt grundlag. Hvor vi før ikke har haft tradition for at lade kontorpersonalet arbejde hjemmefra, kan der fremover være anledning til at overveje hjemmearbejde i højere grad. Det har flere allerede fremsat ønske om. Vi har under de første uger af beredskabet høstet nogle positive erfaringer, hvoraf nogle peger ind i domstolenes overordnede strategi, og de vil, i et eller andet omfang, få indflydelse på den måde, vi tilrettelægger arbejdet i retten fremover”.

På forkant med sagsbunker

Både samarbejdspartnere og borgere har været forstående i forhold til situationen, og rettens samarbejdspartnere har også været hjælpsomme og fleksible i forhold til at få arbejdet afviklet, fortæller Malene Urup. Retten har i øjeblikket ekstra fokus på sager, der er berammet til efter påske og derefter. Sagerne er klar til at blive behandlet, når der bliver åbnet op for fysiske retsmøder.

”Vi arbejder målrettet på at gøre mest muligt klar til en normal hverdag. Der vil være områder, hvor arbejdsbyrden vil være mærkbart større, når vi vender tilbage, men medarbejderne er indstillet på, at vi i videst muligt omfang skal være på forkant. Oven i sagsbunkerne er ingen interesseret i at komme tilbage til opgaver, som kunne være løst”, siger hun.

En ny hverdag i retten

Da Danmarks Domstole genåbnede den 27. april 2020, mødte mange ansatte ind til en hverdag under helt nye forudsætninger. I Helsingør har man haft succes med at balancere sagsafvikling og sundhedsmæssige hensyn.

Allerede i dagene efter genåbningen af Danmarks Domstole tog Retten i Helsingør hul på flere straffesager. Syv ud af rettens ni retssale er store nok til domsmandssager med én tiltalt, mens de resterende to retssale er rummelige nok til, at der kan afvikles sager med to eller flere tiltalte. I flere af salene er dommer og domsmænd adskilt af plexiglas, og der er altid fire kvadratmeter til hver enkelt af de tilstedeværende i retssalen. Overalt i bygningen er der opsat afspritningsstationer og afstandsmarkeringer

”Vores førsteprioritet er at skabe rammerne for, at vores brugere, ansatte og besøgende kan overholde de sundhedsmæssige anbefalinger, så vi minimerer smitterisikoen. Fra genåbningstidspunktet har vores niveau for gennemførsel af sager været godt, og de straffesager, vi allerede er begyndt at afvikle, er forløbet meget fint. Ved vores udkørende aktiviteter har vi forud for mødet særlig fokus på, om de sundhedsmæssige anbefalinger kan praktiseres. Det kan være en udfordring. Vi er ligeledes udfordret på tvangsauktioner, hvis der kommer mange bydere, fordi vi aldrig i forvejen er helt klar over, hvor stor interesse der vil være for en specifik tvangsauktion. Det kan blive problematisk rent pladsmæssigt. Derudover fungerer retten tæt på normalt”, siger Henrik Johnsen, retspræsident ved Retten i Helsingør.

Henrik Johnsen, retspræsident ved Retten i Helsingør. Foto: Lars Krabbe, maj 2019

Den menneskelige faktor

Retten har allerede nu fokus på at få omplaceret en stor nævningesag med otte tiltalte, som skal begynde til efteråret. De ansatte arbejder i det hele taget i højeste gear for at få berammet og omberammet de sager, som har ligget stille under nedlukningen af Danmarks Domstole. Der skal desuden findes alternative lokaler til møder i Ungdomskriminalitetsnævnet, UKN, hvor der er mange deltagere til stede.

”Vi hiver ikke en 10-årig ind i en stor retssal, fordi der er plads nok. Det vil virke afskrækkende og chokerende på et barn. Der er en menneskelig faktor, som vi må og skal tage hensyn til, og formålet med UKN er dialog i øjenhøjde omkring et ganske almindeligt bord. Det ændrer covid-19 ikke ved”, fastslår Henrik Johnsen.

Dedikerede medarbejdere

Det gik hurtigt med at få lukket retten ned i miden af marts måned, da corona-krisen for alvor ramte landet. Henrik Johnsen er positivt overrasket over, hvor godt borgerne tog imod nedlukningen og fremhæver samtidigt sine medarbejderes fleksibilitet og gå-på-mod. Både da de skulle til at arbejde på distancen fra den ene dag til den anden, og da det stod klart, at retten skulle genåbne under nogle helt nye forudsætninger.

”Der er blandt andet blevet knoklet for at få opmålt og afmærket retssale, voteringsværelser, atriumområde og andre fællesområder. Der opstår hver dag mindre sundhedsrelaterede spørgsmål. Det kræver fleksible og løsningsorienterede medarbejdere. Det skorter ikke på dedikation, og jeg er i den heldige situation, at vi har mange medarbejdere, som banker på for at komme tilbage i retten, hvor det giver allerbedst mening for dem at udføre deres arbejde”, konkluderer retspræsidenten.

• Mikkel Bach Kristensen
• 31 år
• It- og vagtfuldmægtig
• Retten i Holstebro
• Ansat pr. 1/12-2018
• Tidligere EDB-Centret Holstebro, AV-distribution

Telefonsupport og kreativitet

Tekst: Nana Vogelbein, foråret 2020

Beskeden om nedlukning kom jo meget pludseligt, og da jeg er den eneste it-mand hos os, fik jeg fra den ene dag til den anden virkelig travlt med blandt andet at finde opladere til alle medarbejdere og sørge for, at der var VPN-opkoblinger nok. Der gik et stykke tid, før alle hjemmearbejdspladser var oppe at køre, og jeg brugte mange timer i telefonen under den første periode af nedlukningen. Der var ikke mange af mine kolleger, som jeg ikke talte med. Jeg måtte bare klø på og forsøge at hjælpe så godt som muligt. Under nedlukningen havde jeg desuden et par vagter i retten, fordi der var nogle særligt kritiske sager, som skulle gennemføres.

Det var specielt at komme tilbage i retten på fuld tid, da vi genåbnede. Der var jo ingen, der havde erfaring med at håndtere sådan en situation. Min første opgave blev at finde håndsprit. Det lykkedes, men leverandøren havde hverken pumper eller forstøvere. Jeg måtte derfor købe og tømme sæbedispensere og glasrens, som jeg kunne bruge pumperne og forstøverne fra. Min kreativitet blev sat på prøve, og jeg måtte finde på alternative løsninger i en fart.

Den første uge efter genåbningen var stressende, travl og anderledes, men nu er hverdagen tæt på at være normal igen. Det er forskelligt, hvordan vi som mennesker har reageret på corona-krisen. Både jeg og mine kolleger overholder de sundhedsmæssige retningslinjer, men der er f.eks. forskel på, hvor meget folk har behov for at spritte af, ud over når de skal. Vi kører i et meget højt tempo sagsmæssigt, fordi vi skal indhente mest muligt hurtigst muligt, og det giver sved på panden. Men derudover er jeg glad for at være tilbage. Det er nemmere at hjælpe hinanden, når man fysisk er til stede i de samme lokaler.

• Diana Valin Bertelsen
• 46 år
• Kontorfuldmægtig, udlært advokatsekretær
• Retten i Esbjerg
• Ansat pr. 1. januar 2017
• Tidligere Advokathuset i Esbjerg samt advokatfirmaet Hjerrild & Bisgaard

Fra arbejde på distancen til en ny hverdag

Tekst: Nana Vogelbein, foråret 2020

Vores hjemsendelse gav en underlig følelse. Vi vidste ikke, hvornår vi skulle møde på arbejde igen, og i begyndelsen, da uvisheden om coronavirussen var stor, føltes alting ubehageligt og usikkert. Der gik en lille uge, fra jeg blev hjemsendt, til jeg havde fået etableret hjemmearbejdsplads. Jeg nåede at arbejde hjemmefra to dage, hvor jeg passede akuttelefonen og embedsmailen, før jeg blev kaldt på arbejde. Vores vagt skulle holde ferie, så jeg blev bedt om at varetage hendes arbejdsfunktioner i retten med hjælp fra en kollega.

Det er rart at være tilbage på arbejde og få lov til at udføre mit arbejde, som jeg sætter en ære i. Jeg er superglad for plexiglasset, der er blevet sat op i informationen. Det giver mig en tryghed i disse tider.  Man skal ikke hele tiden være ræd for, om borgerne kommer for tæt på, og være bange for, at afstanden ikke overholdes. Det er dejligt, at hverdagen er ved at normalisere sig igen, og vi har fået berammet masser af sager, som behandles.

Jeg har altid sprittet mine hænder meget af. Også før corona. Jeg har mange ”fingeraftryk” i informationen, så god hygiejne er meget vigtig for mig. De største ændringer i min arbejdsdag er, at jeg hele tiden skal være opmærksom på, at borgerne ikke står for tæt, at der ikke går flere end maks. to personer ind i elevatoren, og at afstandskravene overholdes. Disse forholdsregler er jeg meget opmærksom på. Når jeg taler med mine kollegaer, holder vi også afstand. Det giver nogle udfordringer, forstået på den måde, at når man f.eks. skal have instruktioner fra it-afdelingen, som skal vises på skærmen, skal man sørge for, at man ikke kommer til at stå eller sidde for tæt. Ellers gør jeg, som jeg plejer: møder på arbejde glad og med en positiv tilgang til tingene. Mit motto er: ”Smil til verden, og den smiler igen”.