Gå til sidens indhold

Retten i Grønland

04 apr. 2024

Retten i Grønland

Nye regler pr. 1. april 2024 om faderskab og medmoderskab

Faderskab og medmoderskab

Fra 1. april 2024 vil det fremadrettet være Præstegældet og Rigsombuddet, som behandler sager om faderskab og medmoderskab.

Politiet vil fremadrettet alene bistå rigsombuddet i sager udenfor Nuuk.

Læs mere om faderskab og medmoderskab her under "faderskabssager": https://domstol.dk/rettenigroenland/enkelte-sagsomraader/familiesager/ 

Hvis mit barn er født før 1. april 2024

Er dit barn født før 1. april 2024, er det fortsat de gamle regler, som gælder. Dette betyder, at politiet opstarter din faderskabssag og oversender til kredsretten.

Find yderligere vejledning på rigsombuddets hjemmeside:
https://www.rigsombudsmanden.gl/sagsomraader/familie-og-personret/faderskab-og-medmoderskab/

Bidragssager

Rigsombuddet har den 1. april 2024 overtaget hele bidragsområdet i Grønland.

Dette betyder, at Rigsombuddet som ene myndighed fremadrettet vil modtage alle nye sager om bidrag.

Det bemærkes, at allerede verserende sager i kredsretten vil blive færdigbehandlet af kredsretten.

Ligeledes bemærkes det, at ændring af ægtefællebidrag, der er fastsat af kredsretten, fortsat skal indbringes for kredsretten.

Find yderligere vejledning på rigsombuddets hjemmeside:
https://www.rigsombudsmanden.gl/sagsomraader/familie-og-personret/boernebidrag/