Her kan du læse mere om rettighedsstyring via Nets

En virksomhed eller myndighed, som er part i en civil retssag, får adgang til sagen på domstolenes sagsportal på web-adressen www.minretssag.dk. Virksomheder, myndigheder og andre med cvr.nr. har mulighed for at opsætte, hvilke medarbejdere der må få adgang til hver enkelt sag (brugerrettigheder).

Nye sager vil som udgangspunkt kunne ses af alle medarbejdere fra virksomheden/advokatfirmaet, indtil virksomhedens administrator har tilknyttet rettighedsgrupper på sagen, (den åbne model).

Man kan som virksomhed i stedet tilvælge en lukket model, hvorefter adgangen til nye sager uden rettighedsgrupper begrænses til brugere med administratorrettigheder, (”Fuld adgang”, ”Betaling”, ”Upload”). Vælger man den lukkede model, vil man skulle tildele sagen rettighedsgrupper, for at medarbejderne kan se sagen.

Virksomhedens brugere med administratorrettighed, ”Fuld adgang”, kan foretage valget af lukket model på minretssag.dk på knappen "Rettighedsmodel", der findes på oversigten over sager samt tildele en medarbejder generelle grupper/roller. Generelle gruppe/roller virker på tværs af rettighedsgrupper.

Se orientering om brugerrettigheder på minretssag.dk

Se hvordan du opsætter medarbejdercertifikater i Nets

Se hvordan du opsætter rettighedsgrupper på minretssag.dk

Sidst opdateret: 19. maj 2020