Lægdommer

Når du bliver valgt som lægdommer, er det for en periode på fire år.

Herefter skal du søge igen, hvis du ønsker at fortsætte.

Det er du meget velkommen til. Din ansøgning vil blive behandlet på lige fod med ansøgningen fra andre kandidater i din kommune.

Næste udtagelse er i 2027.

Hvervet som lægdommer er et såkaldt borgerligt ombud, og som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Derfor har du også krav på at blive fritaget fra andet arbejde, når du skal være lægdommer - og din arbejdsgiver må ikke pålægge dig, at du skal bruge feriedage på det.

Du kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Læs mere om fritagelse nedenfor.

Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i eller påvirket af sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold.

Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk.

Før hovedforhandlingens begyndelse vil habilitetsspørgsmålet blive drøftet med dommeren. Ved enhver tvivl skal du rejse spørgsmålet over for retten.

Du må ikke lade dig påvirke af udefrakommende forhold, fx omtale af sagen i pressen eller blandt din familie eller venner.

Når du er en del af retten, gælder der nogle særlige regler om tavshedspligt og diskretion.

Der er tavshedspligt om de drøftelser og den afstemning, der har været om rettens afgørelse af sagen. Du må ikke drøfte en verserende sag med familie eller venner. Du bør helt generelt udvise diskretion om de forhold, som du får kendskab til i retten.

Du har ytringsfrihed som andre og kan derfor deltage i den offentlige debat og fremføre dine personlige meninger. Det gælder også emner med relation til domstolene. Du må imidlertid, som det meget klare udgangspunkt, hverken under eller efter sagens afgørelse udtale dig om den konkrete sag til pressen eller på sociale medier, fx ved at kommentere opslag om sagen.

Du bør være opmærksom på, at generelle ytringer, ikke mindst stærke retspolitiske udsagn, kan føre til, at du bliver inhabil i kommende sager. Hvis du for eksempel skriver på Facebook, at du ikke vil straffe brug af hash, kan det betyde, at du ikke kan medvirke som domsmand i sager om besiddelse af hash.

Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret).

Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.

Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-Boks.

Domsmænd bliver indkaldt til en sag med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel.

Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere.

Indkaldelse sker via digital post eller telefonisk i hastende tilfælde. Hvis du mener, at du har en gyldig grund til ikke at møde, fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt. Hvis du udebliver uden lovligt forfald, risikerer du at få en bøde.

Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig.

Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger.

Hvis du udebliver uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand til at tage din plads. Da der er mange involverede i sagerne - tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere - er forsinkelser meget generende og ressourcekrævende.

En domsmand eller nævning, der udebliver fra et retsmøde uden lovligt forfald, risikerer at få en bøde af retten. Lovligt forfald kan fx være pludseligt opstået sygdom.

Som domsmand og nævning bør du møde frisk og veludhvilet. Du bør klæde dig på en sådan måde, at din person ikke tager opmærksomhed fra sagen. Du bør derfor fx ikke møde i gennemsigtigt tøj, bære kasket eller badesandaler. Du bør heller ikke møde i tøj, vise tatoveringer eller bære smykker, der signalerer politiske holdninger eller lignende.

Du skal udvise respekt og have forståelse for den forskellighed, du kan opleve i retten. Du bør derfor optræde neutralt i retten. Du må hverken med kropssprog, meningstilkendegivelser eller på anden måde udtrykke din opfattelse af det, der foregår under hovedforhandlingen. Det kan opfattes som partisk.

Du må ikke medbringe mobiltelefon i retslokalet. Du må heller ikke medbringe mad eller drikkevarer i retssalen. Der er stillet vand frem i salen.

Uden for retten skal du undgå enhver kontakt med sagens deltagere.

Inden retsmødet starter, og i forbindelse med pauser, har du som lægdommer mulighed for at opholde dig i et afskærmet lokale, som rettens øvrige brugere (advokater, anklagere, tilhørere, mv.) ikke har adgang til.

Der er blandt andet installeret videoovervågning og alarmknapper i retsbygningerne, som dommeren kan aktivere under retssagen for at tilkalde assistance. I forbindelse med større straffesager vil politiet ofte være til stede i retssalen.

Hvis du føler dig utryg ved at forlade retsbygningen, når retsmødet er afsluttet, kan du kontakte rettens personale, som fx kan anvise andre udgange. Du har desuden mulighed for at opholde dig i kortere tid evt. i eller uden for retsbygningen efter endt retsmøde. Dette kan aftales med rettens personale.

Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i eller udenfor retten. Hvis du oplever noget ubehageligt i forbindelse med dit møde i retten, skal du straks orientere rettens personale.

Rettens personale står altid til rådighed, hvis du har spørgsmål om sikkerhed.

Når først du er udpeget som lægdommer, har du pligt til at møde op, når man bliver indkaldt til at dømme i en retssag. Den form for mødepligt kalder man borgerligt ombud, og du skal have særlige og tungtvejende grunde for at melde afbud. Det betyder også, at din arbejdsgiver skal give dig fri, når du bliver indkaldt.

Det kan være rart for din arbejdsgiver at kende til forholdene omkring dit borgerlige ombud som lægdommer. Derfor har vi lavet et dokument med information til din arbejdsgiver om lægdommeropgaven, som du med fordel kan aflevere til din arbejdsgiver. 

Hent arbejdsgiverdokumentet om lægdommeropgaven (pdf)

Du kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, eller hvis du i to perioder har været udtaget til nævninge- og domsmandslister, kan du også søge om fritagelse.

Hvis du vil fritages, skal du sende en ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig.

For at give dig et indblik i, hvordan det faktisk er at være lægdommer, har vi samlet en række artikler og videoklip, hvor udpegede lægdommere fortæller om deres erfaringer med opgaven og mødet i retssalen.

Læs tema om lægdommere i magasinet Retten rundt (pdf)

Se video om at være lægdommer

De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og domsmænd. Den slags sager kalder man domsmandssager. I byretten medvirker der som udgangspunkt to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand. I omfangsrige sager eller sager af længere varighed kan retten bestemme, at retten sammensættes af to juridiske dommere og tre domsmænd. I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand.

Du skal altid oplyse, hvis du kender nogle af parterne i sagen, eller hvis der er andre forhold, der kan gøre dig inhabil. 

Som domsmand får du først anklageskriftet i hånden, når du møder. I landsretten får du udleveret en kopi af byrettens dom, som også indeholder tiltalen. Dokumenterne kan være elektroniske og blive vist på en skærm i stedet for at blive udleveret på papir.

Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten, at du vil dømme ud fra det, du finder bevist, og at du vil følge loven.

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter vil anklageren ofte blive bedt om eller selv ønske at give mere information om sagen, hvorefter man går over til at se på beviserne i sagen.

Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere.

Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, evt. via retsformanden, men du skal først bede om ordet. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmænd deltager dog ikke i afgørelsen af spørgsmål, der har med forløbet af retssagen eller bevisførelsen at gøre.

Som domsmand skal du tage stilling til, om den tiltalte er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt - med vilje - eller om der er tale om strafbar uagtsomhed - uforsigtighed. 

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt og vist i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten.

Når du er domsmand, er du med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om tiltalte udvises eller have opholdsforbud m.v. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.

Når du er nævning, sidder du sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.

Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når I kommer ind i retslokalet, får I udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Dokumenterne kan være elektroniske og blive vist på en skærm i stedet for at blive udleveret på papir.

I må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må du heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.

Du må heller ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må du kun have samtale eller forbindelse med dommerne.

Som nævning skal du under retsmødet love, at du vil følge sagen opmærksomt, og dømme som du finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.

Under retsmødet i byretten bliver anklageskriftet læst op. I landsretten bliver byrettens dom læst op.

Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Dokumenter, der har betydning for sagen, bliver gennemgået og lagt frem.

Ligesom i domsmandssager har du mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres, efter du har fået ordet af retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Som nævning skal du ikke forholde dig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.

Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.

Det er dig som nævning, der sammen med sagens øvrige nævninge og sagens juridiske dommere afgør, om tiltalte er skyldig eller uskyldig. I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Voteringen sker i et lokale uden for retssalen under ledelse af retsformanden, der er sagens ledende juridiske dommer.

Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver I jeres stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne. Retsformanden stemmer til sidst.

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for. Det er således ikke nok med et almindeligt flertal.

Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis I som nævninge sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

Hvis I finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal idømmes. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.

Herefter samles nævninge og dommere igen i et lokale uden for retssalen. Her skal I i forening afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner den tiltalte skal idømmes. Det er retsformanden, der leder mødet. Når I skal stemme om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.

Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og en dommer skiftevis stemmer. Nævningene stemmer først.

I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte.

Byrettens dom kan ankes til landsretten, og hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen. Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen med tre domsmænd.