Vidne

Du skal komme til retten i god tid og vente uden for retssalen, indtil du bliver kaldt ind. Vidner afhøres hver for sig. Der kan opstå ventetid, hvis afhøringerne trækker ud.

Når du bliver kaldt ind i retssalen, vil dommeren spørge dig om navn, fødselsdato m.m. Det gør dommeren for at være sikker på din identitet.

Afhøringen foregår i en formel, men venlig tone. Man forventer ikke, at du på egen hånd kan fortælle hele din forklaring, og derfor vil man stille spørgsmål. Du skal kun fortælle det, der er sket, og du skal svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Du skal fortælle det, som du kan huske. Er du i tvivl om dit svar, skal du sige det.

Den, der har indkaldt dig som vidne, stiller først spørgsmål. Bagefter får modparten mulighed for at stille spørgsmål. Dommeren kan også stille supplerende spørgsmål. Du hverken må eller skal fortælle andet, end det du kan huske.

Hvis du er indkaldt som vidne i landsretten, vil du ofte også have været vidne i byretten. Så begynder afhøringen i landsretten normalt med, at din forklaring fra byretten bliver læst op. Du får derefter supplerende spørgsmål til din forklaring fra byretten. 

Hvis du eller din nærmeste familie på nogen måde er indblandet i sagen, kan det være, du ikke har pligt til at vidne. Du skal selv gøre opmærksom på det, hvis din familie er indblandet. Du bør også oplyse, hvis anklageren, forsvareren eller medlemmer af retten, for eksempel dommeren eller domsmændene, tilhører din familie eller din vennekreds.

Hvis du bliver væk uden at have en lovlig grund – eller hvis du bliver væk uden at give besked, selvom du har en lovlig grund til at udeblive – kan du blive idømt en bøde eller blive anholdt og hentet af politiet.

En lovlig fraværsgrund er fx sygdom. Kurser, forretningsmøder, travlhed mm. er ikke en lovlig grund til at udeblive. Hvis du har bestilt en udenlandsrejse, inden du blev indkaldt som vidne, vil dette normalt være en gyldig grund til at udeblive. 

Du skal altid give besked, også selv om du har en gyldig grund til at udeblive. Det er altid retten, der afgør, om du er lovligt forhindret i at møde op som vidne.

Hvis du bliver syg, så du ikke kan møde op og vidne i retten, kan du få tilladelse til ikke at møde på det tidspunkt, du er indkaldt til. Du skal straks ringe eller skrive til retten eller til den advokat eller myndighed, som har indkaldt dig, og give besked om din sygdom. Du kan blive bedt om at dokumentere sygdommen, fx ved at indhente en lægeerklæring. Til lægeattesten skal bruges den autoriserede blanket, som findes her.

Det er normalt ikke muligt at være anonym, når man skal vidne i retten. Retten kan dog bestemme, at dit navn, din bopæl og din stilling ikke må oplyses for den tiltalte, hvis man vurderer, at det er afgørende for din sikkerhed. Det er typisk tilfældet i sager om grov organiseret kriminalitet, fx bandekriminalitet. Retten kan også i nogle situationer beslutte, at tiltalte ikke må være til stede i lokalet, hvor du afgiver din forklaring. Tiltalte vil da høre forklaringen på anden vis.

Som vidne får du en godtgørelse på 40 kr. for hver påbegyndt periode af to timer, du er væk hjemmefra, fordi du skal møde som vidne i retten. Godtgørelsen er dog mindst 80 kr. Hvis du har haft udgifter eller tab, der overstiger vidnegodtgørelsen, kan du søge retten om tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du vil søge om tabt arbejdsfortjeneste, skal du udfylde en erklæring, som du finder her.

Hvis du sammenlagt rejser mere end seks kilometer til og fra retten (tur-retur), får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet. Hvis du er offentligt ansat og skal vidne som led i dit arbejde, fx som politibetjent, har du ikke ret til vidnegodtgørelse.

• Det er en god idé at komme i god tid, så du kan nå at finde vej til det rigtige retslokale. Der er en retsliste ved indgangen, som du kan orientere dig i.
• Der er adgangskontrol og sikkerhedstjek i nogle af retterne. Her kan du blive visiteret og få tjekket din taske mm.
• Du skal vente uden for retslokalet. Du vil blive kaldt ind, når det er din tur til at vidne.
• Din telefon skal være slukket i retssalen, og du må ikke tage billeder.
• Det er vigtigt for alle, at der er ro i retten.
• Du må ikke medbringe mad og drikke i retssalen. 
• Undlad at have hue eller kasket på i retssalen.
• Du har pligt til at svare på spørgsmål i retten og til at tale sandt. Straffen for falsk forklaring i retten er normalt fængsel.
• Du kan forlade retssalen, når du er færdig. Hvis du ønsker det, kan du også blive og overvære resten af sagen.
• Familie og venner må gerne overvære din vidneforklaring, med mindre de selv skal vidne, eller retssagen foregår for lukkede døre.

Hvis du bor tæt på retten, hvor retssagen foregår, skal du møde i retten. Hvis du bor langt væk fra retten, fx i en anden landsdel, og skal vidne i en straffesag, kan du spørge anklageren, om det er muligt for dig at møde via videolink. Der er ikke videolinkudstyr i alle retssale.

Det er kun meget sjældent muligt at afgive vidneforklaring via telefon. 

I straffesager i byretten bliver alle forklaringer sædvanligvis lydoptaget.

Du bliver ikke filmet. 

Hvis du afgiver forklaring via videolink, bliver videotransmissionen ikke optaget. 

Nej. Det er strafbart at optage lyd og/eller filme i retten uden dommerens tilladelse.

Hvis du har været offer for en alvorlig forbrydelse, fx vold eller en seksualforbrydelse, kan retten beskikke en advokat for dig. Sådan en advokat kaldes en bistandsadvokat.

Bistandsadvokatens opgave er at hjælpe og støtte dig under sagen, også i retssalen, og på dine vegne fremsætte et eventuelt krav om erstatning.

Staten betaler udgiften til bistandsadvokaten.