10 jan. 2013
Tinglysningsretten
Udstykningslovens § 16 – En brugsret skal tidsbegrænses
Dom afsagt: 10. januar 2013
V.L.K. af 10. januar 2013 V.L.B.-2936-12 (8206.2012.71).
Tinglysningsretten havde afvist at tinglyse et sæt nye vedtægter for en ejerforening med henvisning til, at den eksklusive brugsret til et gårdrum, som fremgik af vedtægterne, skulle tidsbegrænses, jf. udstykningslovens § 16.
Kærende havde anført, at den eksklusive ret til at anvende gårdrummet, bl.a. til ”ophold og opbevaring” på grund af gårdrummets placering inden i bygningen, måtte sidestilles med en rettighed til at råde over en altan eller terrasse i bygningen. Retten til at anvende gårdrummet måtte anses for en servitutret, der kun gav de berettigede adgang til en nærmere specificeret og speciel faktisk råden over gårdrummet. Der hjemledes således ikke de berettigede en ret til at råde over arealet svarende til en ejers fulde og almindelige råden. Råderetten havde dermed ikke juridisk karakter af en brugsret.
Tinglysningsretten anførte, at gårdrummet på 234 kvadratmeter kunne sidestilles med et indhegnet haveareal. Vedtægterne tillagde ejeren af den pågældende ejerlejlighed en eksklusiv brugsret uden opsigelsesvilkår. Der var derfor tale om en brugsret, som efter udstykningslovens § 16 ikke kunne stiftes.
Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse, da bestemmelserne i vedtægterne om en eksklusiv brugsret til gårdrummet for ejeren af den pågældende ejerlejlighed havde karakter af en brugsret for et længere tidsrum end 30 år jf. udstykningslovens § 16, stk. 1, nr. 1.
Kærende havde anført, at den eksklusive ret til at anvende gårdrummet, bl.a. til ”ophold og opbevaring” på grund af gårdrummets placering inden i bygningen, måtte sidestilles med en rettighed til at råde over en altan eller terrasse i bygningen. Retten til at anvende gårdrummet måtte anses for en servitutret, der kun gav de berettigede adgang til en nærmere specificeret og speciel faktisk råden over gårdrummet. Der hjemledes således ikke de berettigede en ret til at råde over arealet svarende til en ejers fulde og almindelige råden. Råderetten havde dermed ikke juridisk karakter af en brugsret.
Tinglysningsretten anførte, at gårdrummet på 234 kvadratmeter kunne sidestilles med et indhegnet haveareal. Vedtægterne tillagde ejeren af den pågældende ejerlejlighed en eksklusiv brugsret uden opsigelsesvilkår. Der var derfor tale om en brugsret, som efter udstykningslovens § 16 ikke kunne stiftes.
Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse, da bestemmelserne i vedtægterne om en eksklusiv brugsret til gårdrummet for ejeren af den pågældende ejerlejlighed havde karakter af en brugsret for et længere tidsrum end 30 år jf. udstykningslovens § 16, stk. 1, nr. 1.