27 apr 2020
Tinglysningsretten
Forskellig hovedstol på vedtægter tinglyst pantstiftende
V.L.K. af 19. december 2013 V.L.B.-2605-13 (8206.2013.96)
Tinglysningsretten havde afvist at nedlyse hovedstolen på en ejerforeningsvedtægt på en del af de ejendomme, hvor den var tinglyst pantstiftende.
Kærende havde gjort gældende, at en pantstiftende vedtægt ikke er et pantebrev i tinglysningslovens forstand, hvorfor bestemmelse om, at et pantebrev ikke kan have forskellig hovedstol ikke er til hinder for tinglysning.
Landsretten omgjorde afgørelsen med følgende begrundelse: at den pantstiftende bestemmelse i ejerforeningsvedtægten i den konkrete situation må forstås således, at hver enkelt ejer til sikkerhed for sine forpligtelser over for ejerforeningen stiller sikkerhed i sin ejerlejlighed. Forholdet må betragtes om som separate pantsætningsforhold. Der er ikke i tinglysningsloven eller i tinglysningsbekendtgørelsen noget til hinder for, at størrelsen af pantet lyses forskelligt for de enkelte ejerlejligheder.
Kærende havde gjort gældende, at en pantstiftende vedtægt ikke er et pantebrev i tinglysningslovens forstand, hvorfor bestemmelse om, at et pantebrev ikke kan have forskellig hovedstol ikke er til hinder for tinglysning.
Landsretten omgjorde afgørelsen med følgende begrundelse: at den pantstiftende bestemmelse i ejerforeningsvedtægten i den konkrete situation må forstås således, at hver enkelt ejer til sikkerhed for sine forpligtelser over for ejerforeningen stiller sikkerhed i sin ejerlejlighed. Forholdet må betragtes om som separate pantsætningsforhold. Der er ikke i tinglysningsloven eller i tinglysningsbekendtgørelsen noget til hinder for, at størrelsen af pantet lyses forskelligt for de enkelte ejerlejligheder.