Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

28 feb 2020

Tinglysningsretten

Ændringer i tinglysningssystemet

Den 22. august kommer der igen flere underskriftsmails fra Tinglysningsretten, og det bliver igen muligt at copy/paste tekst ind i fremtidsfuldmagter.

Meddelelse om underskrifter
Ved opdateringen af tinglysningssystemet i juni måned i år ændrede Tinglysningsretten - efter ønske fra en lang række brugere - systemet, således der ikke længere udsendes meddelelse, hver gang et dokument er blevet underskrevet, men først når dokumentet er underskrevet af alle, der skal underskrive dette.

Da det imidlertid har vist sig, at rigtig mange brugere nu efterlyser de fjernede meddelelser, har Tinglysningsretten besluttet at genindføre disse. Dette sker fra torsdag den 22. august.

Fremtidsfuldmagter
Ved opdateringen af tinglysningssystemet i juni måned i år ændrede Tinglysningsretten - også efter ønske fra en lang række brugere - systemet, således at fremtidsfuldmagter, når de udskrives, fremtræder i en pænere og mere overskuelig form. Ændringen betød imidlertid også, at brugere ikke længere kunne kopiere tekst fra f.eks. et dokument oprettet i word ind i en fremtidsfuldmagt.

Tinglysningsretten har besluttet at ændre dette. Det vil derfor, fra den 22. august, igen være muligt at kopiere tekst ind i en fremtidsfuldmagt.