En personlig forpligtelse kan ikke tinglyses som en ret over ejendommen

Dom afsagt: 21. august 2020

Tinglysningsretten havde afvist en servitut indeholdende en køberet, da denne ikke stiftede ret og pligt over ejendommen. Tinglysningsretten havde anført, at servitutten ikke fastslår, stifter, forandrer eller ophæver en ret over en fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 10. En ret til at købe en ejendom er ikke en begrænsning i rådigheden af ejendommen, når køberetten er formuleret således, at der alene er tale om en ret over for aktuel ejer og ikke tillige over for kommende ejere af ejendommen. 

Landsretten udtalte: Servitutten indeholder ifølge sin ordlyd alene en personlig forpligtelse for ejendommens nuværende ejer, men ikke en ret over ejendommen, som i givet fald ville kunne forpligte fremtidige ejere af ejendommen. Landsretten er herefter enig i Tinglysningsrettens resultat og begrundelse herfor. Landsretten stadfæster derfor Tinglysningsrettens afgørelse.