24 jun. 2021
Tinglysningsretten
Købesum ved flere adkomstdokumenter angående et samlet ejerskifte
Ifølge tinglysningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 er det et krav, at adkomstdokumenter skal indeholde oplysning om købesum.
Vælger man at angive købesummen samlet for flere adkomstdokumenter, der anmeldes som led i et samlet ejerskifte mellem samme parter, skal den samlede købesum derfor angives som købesum i alle de sammenhængende adkomstdokumenter. Det er ikke tilstrækkeligt at angive den samlede købesum i det første adkomstdokument og angive købesummen til 0 kr. i de øvrige adkomstdokumenter.
BFE-nummer for alle de selvstændige faste ejendomme, der er indeholdt i købesummen, skal angives i hvert adkomstdokument, jf. ejendomsvurderingslovens § 54.
Med hensyn til tinglysningsafgift ved samlet ejerskifte henvises til tinglysningsafgiftslovens § 9 og § 35, stk. 1 og 2 i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen.