24 jan. 2022
Tinglysningsretten
Afvist at slette fire pantebreve iht. TL § 20 med samme kreditor
Dom afsagt: 24. januar 2022
V.L.K. af 24. januar 2022 V.L.B.-001-22 (21/28595).
Tinglysningsretten havde afvist at slette fire pantebrev. Tre af pantebrevene havde en hovedstol på 70.000 kr., mens det sidste havde en hovedstol på 38.440 kr., da der var tale om et samlet panteforhold mellem samme parter.
Pantebrevene var alle anmeldt til tinglysning den 8. april 1980, og havde samme ordlyd og var alle anmeldt i forbindelse med aktuel købers køb af ejendommen.
Det fremgik af skødet, at der var tale om et almindeligt sælgerpantebrev omfattende et samlet skyldsforhold, ”for restbeløbet kr. 248.440 kr. udstedes pantebrev til sælger på vilkår som anført i slutsedlen”.
Tinglysningsretten havde anført, at det samlede panteforhold oversteg et betydeligt beløb, hvorfor pantebrevene måtte søges mortificeret.
Landsretten stadfæstede Tinglysningsretten afgørelse med henvisning til det anførte.