Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

27 jun. 2022

Tinglysningsretten

Sletning af underpant efter gennemført spaltning, jf. TL § 20

Dom afsagt: 27. juni 2022

V.L.K. af 27. juni 2022 V.L.B.-0179-22 (22/08873)

Tinglysningsretten havde afvist at slette et i Personbogen tinglyst underpant i et ejerpantebrev på 4.000.000 kr. iht. tinglysningslovens § 20.

Som begrundelse for anmodningen var det af anmelder anført, at underpanthaver var ophørt i 2020 som følge af spaltning af selskabet. Det fremgik af cvr-registeret, at den tinglyste underpanthaver var ophørt som følge af spaltning og at aktiver og passiver var overdraget til fire forskellige selskaber. Kærende gjorde gældende, at underpanthaver var ophørt som følge af spaltning og at hvis underpantet var transporteret til et af de fire selskaber, hvortil der var sket spaltning, så skulle selskabet have sikret sin ret ved tinglysning.

Tinglysningsretten gjorde gældende, at der ikke i anmeldelsen var nærmere redegjort for den gennemførte spaltning, herunder afgivet udtalelse om, hvorvidt den underliggende fordring måtte være indfriet eller ophørt. Kærendes egen forklaring var ikke tilstrækkelig til at anse underpantet for åbenbart ophørt. Kærende blev henvist til at lade de tegningsberettigede for de fire selskaber, hvortil der var sket spaltning, tiltræde en evt. aflysning.

Landsretten var enig i Tinglysningsrettens resultat og begrundelsen herfor, og da det for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat, blev Tinglysningsrettens afgørelse stadfæstet.