Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

17 aug. 2022

Tinglysningsretten

Forkøbsret

Dom afsagt: 17. august 2022

V.L.K af 17. august 2022 V.L.B-0234-22 (22/12483).

En tinglyst forkøbsret kunne ifølge ordlyden i deklarationen ikke gøres gældende ved ”mit salg til ægtefælle eller livsarvinger”. Ejendommen blev overdraget til en livsarving, og ved dennes senere salg til egen livsarving lyste Tinglysningsretten skødet med frist til tiltrædelse fra de påtaleberettigede iht. servitutten.

Sælger gjorde gældende, at salg til livsarvinger var undtaget fra forkøbsretten. Tinglysningsretten gjorde gældende, at ”mit salg” ikke kunne fortolkes udvidende til også at gælde senere salg af ejendommen.

Landsretten tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at undtagelsesbestemmelsen også fandt anvendelse ved efterfølgende overdragelser.