17 jan. 2024
Tinglysningsretten
Ejere af ejendomme havde forvekslet matrikelnumre
Dom afsagt: 17. januar 2024
V.L.K af 17. januar 2024 V.L. B-0261-23 (23/37685).
Ved afgørelse af 23. juni 2023 har Tinglysningsretten afslået en anmodning om - i medfør af tinglysningslovens § 20, stk. 3, eller § 34, stk. 1 og 2 - at ændre registreringen i tingbogen således, at ejerne og belåningerne vedrørende ejendomme matr.nr. 1xx og 1yy ombyttes.
Landsretten var enig i, at registreringen af skøderne i overensstemmelse med det i skødet angivne matrikelnummer ikke kunne anses at bero på fejl begået af retten i forbindelse med tinglysningen og stadfæstede afgørelsen.