Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

15 nov. 2024

Tinglysningsretten

Afvist at slette del af servitut iht. tinglysningslovens § 20, stk. 2

Dom afsagt: 6. november 2024

V.L.K. af 6. november 2024 V.L. B-0413-24 (24/21742).

Tinglysningsretten havde afvist at slette et udstykningsforbud i en servitut iht. tinglysningslovens § 20, stk. 2, da der var gjort indsigelse herimod. Tinglysningsretten gjorde gældende, at der ikke kunne ske sletning iht. tinglysningslovens § 20, stk. 2, da der forelå indsigelser fra mulige påtaleberettigede iht. servitutten. Prøvelsen af, om der var tilstrækkeligt grundlag for at slette den tinglyste rettighed, lå herefter ud over den prøvelse, der kan foretages af Tinglysningsretten.

Kærende gjorde gældende, at det måtte anses for usandsynligt, at påtaleretten var overgået til de to personer, der havde gjort indsigelse, og at Tinglysningsretten skulle have foretaget en nærmere prøvelse heraf.

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens kendelse.