Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

12 mar. 2024

Tinglysningsretten

Tinglysning af auktionsskøde

Dom afsagt: 12. marts 2024

V.L.K. af 12. marts 2024 V.L.B-0039-24 (24/02649).

Tinglysningsretten havde tinglyst et auktionsskøde til den i anmeldelsen indsatte køber/erhverver, som var i overensstemmelse med auktionskøber i et af fogedretten udstedt auktionsskøde, som var vedhæftet anmeldelsen. Til anmeldelsen var også vedhæftet et transportskøde, og anmelder havde i et følgebrev til Tinglysningsretten bemærket, at skødet ønskedes afvist, hvis ikke anmeldelsen resulterede i, at transportkøber blev adkomsthaver.

Kærende gjorde gældende, at auktionsskødet skulle være afvist, da anmeldelsen ikke resulterede i, at transportkøber blev adkomsthaver.

Tinglysningsretten påstod stadfæstelse, da der var tinglyst i overensstemmelse med det anmeldte, og da Tinglysningsretten ikke ville kunne tinglyse auktionsskøde til andre end den auktionskøber, der var anført i auktionsskødet udstedt af fogedretten. Da fogedretten allerede havde udstedt auktionsskøde, kunne retten til at få udstedt auktionsskøde ikke længere overdrages. Tinglysningsretten havde derfor med rette set bort fra anmelders bemærkning i følgebrevet.

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse med de grunde, der var anført af Tinglysningsretten.