Genindførsel af en servitut efter kærefristens udløb

Tinglysningsretten havde på baggrund af det anmelder havde forelagt for Tinglysningsretten, truffet afgørelse om at slette en servitut tinglyst på en ejendom i medfør af tinglysningslovens § 20. 

Kærefristen er 14 dage, jf. tinglysningslovens § 36. Afgørelsen om sletning af servitutten, blev kæret mere end 4 måneder efter kærefristens udløb, hvorfor Landsretten skulle give tilladelse til kære, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2. 

Kærende havde til støtte for påstanden om, at genindførsel af servitutten anført, at afgørelsen om sletning i henhold til tinglysningslovens § 20, var truffet på grundlag af ukorrekte oplysninger. Endvidere anmodede han om kæretilladelse i medfør af retsplejelovens § 394, stk. 2. 

Modparten, der er ejer af den ejendom hvorpå servitutten var tinglyst forinden sletning, havde til støtte for påstanden om, at kæremålet skulle afvises anført, at servitutten var åbenbart ophørt, hvorfor der ikke havde været behov for at høre kærende i forbindelse med sletning af servitutten. Mod-parten havde endvidere anført, at retsplejelovens § 394, stk. 2, kun kan finde anvendelse i helt ekstraordinære og undskyldelige situationer, hvilket ikke var tilfældet, samt at kærende ikke havde en retlig interesse, da kærende havde underskrevet en købsaftale 3 uger forinden fremsendelse af kæreskriftet. 

Tinglysningsretten havde lagt vægt på, at servitutteksten indeholdt en færdselsret, som ikke var blevet påset i forbindelse med sletningen, samt at betingelserne i tinglysningslovens § 20, ikke var op-fyldt, for så vidt angik denne færdselsret. Tinglysningsretten lagde endvidere vægt på, at det havde været i overensstemmelse med retspraksis, at kærende var blevet hørt inden sletningen, hvorfor kærende kan opfylde kravene i retsplejelovens § 394, stk. 2.

Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise kæremålet under henvisning til manglende retlig interesse, jf. retsplejelovens § 393, stk. 1. Landsretten lagde vægt på, at på baggrund af sagens oplysninger, var der grundlag for undtagelsesvis at tillade kære efter kærefristens udløb, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der ikke var grundlag for i medfør af tinglysningslovens § 20 at slette servitutten i sin helhed fra ejendommen. Landsretten ophævede Tinglysningsrettens afgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling.