Købsoption skulle indeholde købesum eller beregningsgrundlag herfor

Tinglysningsretten havde afvist en servitut på en ejendom i medfør af tinglysningslovens § 10, stk. 1. Købsoptionen, der er at sidestille med en køberet, indeholdt ikke oplysninger om købesummens størrelse, eller hvordan købesummen skulle beregnes. 

Kærende havde til støtte for påstanden om, at servitutten skulle tinglyses anført, at køberetten var en begrænsning i den retlige råden over en bestemt fast ejendom, hvorfor betingelserne i tinglysningslovens § 10, stk. 1, var opfyldt, samt at en mulig kommende ejer, kunne fordre en kopi af optionsaftalen, og dermed til fulde blive gjort bekendt med forpligtelsens omfang. Kærende havde endvidere anført, at Landsretten kun skulle forholde sig til Tinglysningslovens § 10, stk. 1, da det var denne bestemmelse, som Tinglysningsretten havde anført som hjemmel til afvisningen. 

Tinglysningsretten havde lagt vægt på, at der ikke var tale om en endelig fastsat køberet, som påtaleberettigede kunne støtte ret på over for ejendommens kommende ejere, da købesummen ikke var fastsat i servitutten enten som et bestemt beløb eller således, at det i servitutten var beskrevet, hvordan købesummen skulle beregnes. Tinglysningsretten lagde endvidere vægt på, at det er uden betydning, at købesummen fremgik af optionsaftalen, da aftalen ikke ville blive sikret ved tinglysning. 

Landsretten lagde vægt på at betingelserne i tinglysningslovens § 10, stk. 1 og 2, medfører, at købesummen for udnyttelse af købsoptionen skal fremgå af servitutten, enten som et bestemt beløb eller således at det i servitutten er beskrevet, hvordan købesummen beregnes, og tiltrådte Tinglysningsret-tens afgørelse.