Matrikulære ændringer

Anmeld dokumenttype "Underblad Fast Ejendom" på både den ejendom bygningen skal fjerne fra og på den ejendom, bygningen overføres til.

Erklæring/redegørelse skal vedhæftes som bilag.

Er servitutten overført til for mange ejendomme, skal der anmeldes dokumenttype ”Relaksation Servitut” eller ”Aflysning Servitut”. Landinspektørens erklæring om, at tidligere servituterklæring ændres, skal vedhæftes.

Burde servitutten være overført til flere ejendomme, end udtalt på servituterklæring, skal der anmeldes dokumenttype ”Påtegning Servitut”. Anmeldelsen skal indeholde udtalelse om, at servitutten ikke var fordelt rigtigt ved servituterklæringen til den matrikulære ændring. Desuden skal servituttens rette placering fremgå af anmeldelsen, evt. i form af en vedhæftet servituterklæring.

Du skal anmelde dokumenttypen ”Servituterklæring” og herefter oprette en henvendelse via vores kontaktformular, hvor det oplyses, at servitutterne aldrig er blevet fordelt i forbindelse med den dengang foretagne udstykning.

En rådighedsattest er tinglysningsmæssig en tingbogsattest, som du selv henter på tinglysning.dk, eller som du kan få tilsendt mod betaling af retsafgift.

Da en tingbogsattest for en ejendom, hvor ejer har navne- og adressebeskyttelse, ikke vil vise ejers navn, må du i stedet bestille en tingbogsattest via kontaktformularen, hvor der samtidig anmodes om rådighedsattest.

Retsafgiften på 150 kr. pr. udskrift skal indbetales til Tinglysningsretten på reg.nr. 0216 konto nr. 4069135994 før bestillingen (med angivelse af matr.nr. og ejerlav som betalingsmeddelelse). Kvittering for overførslen skal vedhæftes som bilag til kontaktformularen.

Tinglysningsretten påfører den navnebeskyttedes navn på tingbogsattesten, hvorefter den sendes til den navnebeskyttedes digitale postkasse.

Nej ved arealoverførsler og udstykninger forbliver afgiftspantebreve uændret på restejendommen. Den til en hver tid værende ejer af den ejendom, hvorpå et afgiftspantebrev er tinglyst kan disponere over afgiftsbeløbet.

Ja, der skal tages stilling til noteringens placering på samme måde, som servitutter og bygninger på lejet grund vedrørende det areal, der skal overføres eller udstykkes.

Det vil kræve, at den eller de påtaleberettigede ifølge udstykningsforbuddet giver tilladelse hertil.

Hvis arealoverførslen kræver, at der skal tinglyses et skøde, skal den påtaleberettigede i forkøbsretten tiltræde skødet.

Er der tale om en arealoverførsel, hvor der ikke er krav om skøde, skal den eller de påtaleberettigede i forkøbsretten give tilladelse til arealoverførslen. Dette kan ske med dokumenttypen "Værdierklæring", hvor den påtaleberettigede indsættes og underskriver som rollen ”Anmoder”. Der kan også anmeldes en påtegning på servitutten om forkøbsret, hvor den påtaleberettigede tilføjes og underskriver.

F.s.v. angår vedtægter, der er tinglyst pantstiftende på samtlige berørte ejendomme (fx vedtægter vedr. grundejerforening og gårdlaug), eller ejerlejligheder (ejerforeningsvedtægt) der skal sammenlægges, er der ikke altid tale om den samme hæftelse for ejendommene/ejerlejlighederne. Kreditor må tage stilling til følgende muligheder:

Hvis pantsikkerheden i den ene (eller flere) af de ejendomme/ejerlejligheder, der sammenlægges, relakseres, således at lauget/kreditor/ejerforeningen efterfølgende kun har pant for det oprindelige beløb i den nye sammenlagt ejendom/ejerlejlighed, svarende til det beløb der var tinglyst i én af ejendommene/ejerlighederne, skal dokumenttypen "Relaksation Hæftelse Fast Ejendom" anvendes på de pågældende hæftelser på det ønskede antal ejendomme/ejerlejligheder.

Skal kreditor/laugets/ejerforeningens samlede pantesikkerheder i de sammenlagte ejendomme/ejerlejligheder bibeholdes i den nye sammenlagte ejendom/ejerlejlighed, skal kreditor/ejerforeningen anmelde en ny hæftelse ("Anden Hæftelse Fast Ejendom") der svarer til den/de hæftelse(r), der udgår ved de øvrige ejendommes/ejerlejligheders nedlæggelse.

Denne løsning kræver dog, at der er hjemmel i laugets vedtægter/ejerforeningens vedtægter til, at vedtægten tinglyses for et beløb, der varierer efter ejendommens/ejerlejlighedens størrelse. Er dette ikke tilfældet, kræver denne løsning, at der først gennemføres en vedtægtsændring om dette, der skal tinglyses som en påtegning til vedtægten før anmeldelsen af den nye hæftelse, der indeholder forhøjelsen på den sammenlagte ejendom.

Uanset hvilken af de to løsninger der anvendes, skal resultatet fremgå af Tingbogen inden sammenlægningen.

Der skal anmeldes værdierklæring på alle ejendomme, der afgiver areal, uanset om værdien af afgiver-ejendommene forøges eller forringes.

Se vejledningen ”Arealoverførsel og udstykning (pdf)”.

Se evt. vejledningen ”Værdierklæring (pdf)”.

I forbindelse med behandling af den matrikulære ændring, vurderer Tinglysningsretten, om den/de afgivne værdierklæringer kan anvendes.

Hvis adkomsten er tinglyst på flere ejendomme, skal der i feltet "Dokumenter, der kan anmeldes" - via knappen "Ret" - indsættes et følgebrev under "Øvrige oplysninger", da fuldmagten skal påses manuelt.

En pantstiftende vedtægt, tinglyst med samme dato-løbenr. på flere ejendomme, er en separat pantsætning af hver ejendom til sikkerhed for ejernes forpligtelser over for foreningen. Der er dermed ikke tale om den samme pantehæftelse på den afgivende og den modtagende ejendom. Pantet skal derfor relakseres på den afgivende ejendom.

Anmeld dokumenttypen "Underblad Fast Ejendom" på hovedejendommen og på de pågældende anparter. Begæringen anføres i trinnet "Øvrige oplysninger".
Hent vejledningen "Underblad Fast Ejendom (pdf)".

Ved anpartsopdelinger anvendes fordelingstallet til at vise, hvor stor en ideel andel af ejendommen, der tilkommer den pågældende ejer.

Det er kun, hvis der er sket overdragelse af en yderligere del af ejendommen fra en anpartshaver til en anden, at det angivne fordelingstal i Tingbogen skal ændres, og dette kræver, at der inden da anmeldes skøde ind på ejendommen vedrørende den overdragne del.

Hvis der er tale om, at de enkelte anpartshavere har aftalt en ny fordeling af udgifterne på ejendommen kan ændringer af fordelingstallet tinglyses ved en påtegning til den samejeoverenskomst, der i forvejen er tinglyst på ejendommen. Herefter vil den nye fordeling fremgå af påtegningen, men ikke som en ændring af fordelingstallet.

Vær opmærksom på, der kan være pant, der skal relakseres.

Teknisk set ligner de to blade i Tingbogen hinanden, men juridisk set er der tale om to vidt forskellige ejerforhold:

En ejerlejlighed er en selvstændig ejendom, der ejes af den anførte adkomsthaver.

En anpart er en ideel ejerandel af en hel ejendom. Ejes den af to ejere med hver sin halvdel, ejer de alt på ejendommen sammen, fx halvdelen af køkkenet i begge boliger, halvdelen af indkørslen og halvdelen af alle frugttræerne i haven. Anpartsbladet er blot en visning af den ideelle del af ejendommen, der ejes, og kunne ligeså godt have været vist på selve ejendommens blad med de ejerandele adkomsthaverne måtte have. Et evt. pant i en anpart betyder også blot, at panthaverne har pant i den pågældende adkomsthavers ideelle andel af den samlede ejendom.

Rent teknisk kaldes ejendommen - efter oprettelsen af anpartsbladene - for en hovedejendom, men der er blot tale om den ejendom, der ejes i sameje. Fordelingstallene på anparterne repræsenterer de enkelte anpartsblades ideelle andel af ejendommen, og ikke det man kalder et fordelingstal i ejerlejlighedsejendomme. Ændres der på ejerforholdet ved tinglysning af skøde mellem anpartshaverne, ændres fordelingstallet på anparterne også.

En ejendom, der er påtænkt opdelt i ejerlejligheder, kan få oprettet særskilte foreløbige bygningsblade for de enkelte ejerlejligheder ved anmeldelse af dokumenttypen Underblad Fast ejendom.
"Hent vejledningen "Underblad Fast Ejendom (pdf)".
Ved videresalg af en påtænkt opdelt ejerlejlighed skal der anmeldes delskøde. Se vejledningen "Arealoverførsel og udstykning (pdf)".

Bygningsblade oprettet før overgangen til digital tinglysning den 1. september 2009

Bygningsbladet fremsøges på tinglysning.dk under ”Forespørg med log ind”, ”Fast ejendom”.

Ved klik på adresselinjen vises en tingbogsattest over ejendommen.

Klik på ”Øvrige oplysninger” for at få adgang til bygningsbladets akt. Akten åbnes i en ny fane ved at klikke på det røde aktnr. Der kan nu søges i den indskannede akt.

Er der tale om et bygningsblad, der er oprettet, da man anvendte de gamle håndskrevne tingbøger, kan de håndskrevne tingbøger fremsøges på Statens arkivers hjemmeside. Her kan man finde indikation for, hvornår bygningsbladet er oprettet og i nogle tilfælde oplysninger om bygningen og dens beliggenhed.

Bygningsblade oprettet efter overgangen til digital tinglysning

Bygningsbladet fremsøges på tinglysning.dk under ”Forespørg med log ind”, ”Fast ejendom”.

Ved klik på adresselinjen vises en tingbogsattest over ejendommen.

Under ”Notering” er anmodningen om bygningsoprettelse bilagsrefereret. Alle bilag kan ses på tinglysning.dk, når der vælges "Forespørg", "Mere" og "Bilag”.

Bilaget viser en bygningsbeskrivelse og et tinglysningsrids.

Der skal anmeldes nedlæggelse af bygningsblad til Tinglysningsretten, hvis den bygning, bygningsbladet vedrører, er registeret nedrevet hos bygningsmyndigheden inden den 1. juni 2018 (og bygningen dermed ikke har været tildelt et BFE-nr. inden nedrivningen), eller hvis der er tale om en teknisk indretning, der ikke har et BFE-nr.

I alle andre tilfælde skal nedlæggelse eller ændring af bygningsblade ske via notering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen.