Udskrifter fra Personbogen
På tinglysning.dk har du mulighed for at hente personbogsattester samt udskrift af dokumenter tinglyst efter 21. marts 2011.
Dokumenter tinglyst før 22. marts 2011 skal bestilles ved Tinglysningsretten.
En uofficiel personbogsattest og udskrifter af digitalt tinglyste dokumenter er gratis.
En officiel personbogsattest koster 150 kr. pr. stk. Beløbet betales undervejs i bestillingsprocessen på tinglysning.dk.
Ønsker du ikke at benytte Den Digitale Tingbog, kan du bestille udskrifter fra Personbogen ved sende en e-mail via vores kontaktformular eller skrive til adressen Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro.
Hent vores kontaktformular.
Ved skriftlig bestilling skal pengene overføres til vores konto:
Reg.nr. 0216 kontonummer: 406-913-5994.
Betalingsmeddelelse: Hvis bestillingen er sket via kontaktformularen, kan sagsnummeret, der modtages retur, indsættes som betalingsmeddelelse.
Personbogsattest
Bestilling på en personbogsattest skal indeholde fornavn, efternavn og cpr- eller virksomhedens navn og cvr-nr. samt anmelders navn, adresse og telefonnummer.
Officielle personbogsattester sendes som almindeligt brev.
Det er væsentligt hurtigere at bestille personbogsattester samt udskrifter af dokumenter tinglyst efter 22. marts 2011 på tinglysning.dk.
Udskrift af ægtepagt
Det er kun ægtefællerne i en tinglyst ægtepagt, der kan få en udskrift af deres ægtepagt. Udskriften sendes via digital post. Er ægtefællen fritaget for post fra det offentlige, sendes udskriften med post. En advokat kan også henvende sig skriftligt til Tinglysningsretten - via vores kontaktformular - og på vegne af en klient bede om, at der sendes en udskrift af klientens tinglyste ægtepagt til klientens digitale postkasse.
Ægtefællerne kan også sammen eller hver for sig give fuldmagt til fx en advokat. Den originale fuldmagt samt forespørgsel skal sendes pr. post til Tinglysningsretten. Udskriften sendes herefter til advokaten, der har fået fuldmagt.
Hvis ægtefællen ønsker at give fuldmagt til, at ægtepagten kan sendes til andre end ægtefællen selv eller en professionel aktør, der har fået fuldmagt, skal ægtefællen skrive til Tinglysningsretten via digital post (Domstolsstyrelsen → Tinglysningsretten). Digital post skal benyttes, for at Tinglysningsretten kan sikre sig ægtefællens identitet. Der kan sendes digital post til offentlige myndigheder mv. via borger.dk.
Læs om digital post på borger.dk.
Udskrift af en ægtepagt koster 150 kr. Hvis klienten ikke selv kan hente udskriften på tinglysning.dk, er udskriften gratis.
Øvrige vil kun kunne få en udskrift af en ægtepagt, hvis der foreligger en godtgjort retlig interesse. Begrundet anmodning skal sendes til Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro. Disse udskrifter koster også 150 kr. pr. stk.
Testamenter
Tinglysningsretten kan ikke lave udskrifter eller give oplysninger om testamenter. Henvendelser vedrørende testamenter skal ske hos den byret, hvor notaren har påtegnet dokumentet.
Forespørg virksomhedspant/konkurs
Vejledningen "Forespørg virksomhedspant/konkurs" kan anvendes af advokater, der er udpeget til kuratorer i virksomheder, der er gået konkurs.
Vejledning |
Type |
Download |
Sidst opdateret |
---|---|---|---|
Forespørg Personbogen (personbogsattest) |
11. marts 2024 |
||
Forespørg virksomhedspant/konkurs |
14. oktober 2022 |
Oversigt over gamle og nye retskredse |
Type |
Download |
Sidst opdateret |
---|---|---|---|
Retskredsnumre og myndighedskoder |
28. maj 2020 |
Sidst opdateret: 28. oktober 2024