Dit sagsforløb

Nævnet får henvist sager fra politiet og retten.

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år er mistænkt eller dømt for kriminalitet. Nævnet skal træffe en afgørelse, der fastlægger foranstaltninger, der kan hjælpe børn og unge til et liv uden kriminalitet.

Hvis du er mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet, bliver din sag henvist til nævnet. Hvis din sag vedrører anden alvorlig kriminalitet, bliver din sag kun behandlet i nævnet, hvis der er oplysninger i sagen, der viser en risiko for, at du vil begå kriminalitet igen.

Er du 10-14 år?

Det er politiet, der henviser din sag til nævnet.

Hvis politiet mistænker dig for at have begået kriminalitet, og politiet ville have sigtet dig, hvis du var over 15 år, kan politiet i stedet sende din sag til behandling i nævnet.

Er du 15-17 år?

Når din straffesag bliver behandlet ved domstolene, kan dommeren beslutte, at sagen også skal behandles i nævnet. Hvis du får en betinget fængselsstraf, kan dommen indeholde et vilkår om nævnsbehandling.  Hvis du skal afsone en fængselsstraf, kan det være, at du kort tid før din løsladelse også skal have din sag behandlet i nævnet.

Hvis du begår kriminalitet, kan du altså både få en straf i retten, og nævnet kan fastsætte foranstaltninger, der kan hjælpe dig til et liv uden kriminalitet.

Ungefaglig undersøgelse

Når din sag bliver henvist til nævnsbehandling, er det kommunen, der skal oplyse sagen og komme med en indstilling til nævnet om, hvordan sagen bør afgøres.

Kommunen laver en ungefaglig undersøgelse, der kan danne grundlag for nævnets afgørelse i sagen, medmindre kommunen vurderer, at dine forhold allerede er tilstrækkelig belyst i tidligere undersøgelser.

Inden nævnsmødet får du et brev om bl.a. tid og sted.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår din sag bliver behandlet ved nævnet, så du kommer til mødet. Du og dine forældre har nemlig pligt til at møde op. 

Hvad gælder særligt for dig?

Er du 10-14 år?

Mødet bliver afholdt senest 4 uger efter, at politiet har sendt sagen til nævnet.

Mødeindkaldelsen bliver sendt til dig og dine forældre.

Er du 15-17 år?

Mødet bliver afholdt senest 4 uger efter, din sag er afgjort i retten, og ankefristen er udløbet. Hvis du skal afsone en fængselsstraf, bliver mødet afholdt senest 14 dage, før du bliver løsladt.

Mødeindkaldelsen bliver sendt til dig og dine forældre. Hvis du afsoner en fængselsstraf, får du også besked fra kriminalforsorgen.

Hvad gælder særligt for forældre?

Skal dit barn have sin sag behandlet i nævnet, modtager du en mødeindkaldelse.

Det er begge forældre, der skal deltage i nævnsmødet. Hvis I ikke møder op, kan nævnet få politiets hjælp til at hente jer.

Du kan her få mere at vide om, hvordan nævnsmødet foregår.

Formålet med sagens behandling i nævnet er at sikre, at du får den nødvendige støtte til at komme ud af kriminalitet og tilbage i trivsel.

På nævnsmødet vil der være en dialog om de fremadrettede muligheder for støtte. Dialogen vil tage udgangspunkt i kommunens beskrivelse af dine forhold og indstillingen til nævnet om sagens afgørelse.

Hvem er nævnsmedlemmerne?

Nævnet består af 3 medlemmer. En dommer, én fra kommunen, der er vant til at arbejde med børn og unge, og én fra politiet, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse.

Der deltager også en børnesagkyndig, som kan hjælpe nævnsmedlemmerne til at træffe den bedste afgørelse for dig, hvis du er 10-14 år. En børnesagkyndig deltager også i nogle tilfælde i din sag, hvis du 15-17 år.

Det er dommeren, der leder mødet.

Hvem kan og skal være med til mødet?

Du (og dine forældre) har pligt til at komme til nævnsmødet. Hvis I ikke kommer til mødet, kan politiet hente jer. I nogle tilfælde kan nævnet beslutte at træffe afgørelse i din sag, selv om du ikke er til stede.

Du kan tage en voksen med til mødet, som kan støtte dig under nævnsmødet. Det kalder man en bisidder. Det kan være din lærer, træner, tante eller onkel, eller en anden voksen, du er tryg ved.

Det kan også være, at kommunen i behandlingen af din sag har vurderet, at du har brug for en ressourceperson, der kan støtte dig efter sagens afgørelse.

Hvis du er over 12 år, har du i nogle tilfælde ret til gratis advokatbistand. Det kan også være, at dine forældre har en advokat med til mødet. Der er måske også brug for en tolk.

Kommunen, der skal komme med en indstilling til nævnet om sagens afgørelse, er også til stede. Og ungekriminalforsorgen, der fører tilsyn efter sagens afgørelse.

Der er også en sekretær, der skriver, hvad der bliver sagt under mødet.

Mødet er ikke offentligt. Kun de nævnte personer må være med til mødet. En eventuel forurettet får besked om, at din sag bliver behandlet i nævnet, men den forurettede må ikke være til stede under mødet.

Hvor og hvordan foregår mødet?

Nævnsmødet bliver afholdt i et mødelokale ved retten i den politikreds, hvor du bor. Du modtager et brev med oplysninger om mødet.

Det er nævnets formand (eller næstformand), der leder mødet og sikrer sig, at de nødvendige mødedeltagere er til stede. Mødelederen vil også gøre dig og dine forældre opmærksomme på jeres rettigheder under sagen.

Til mødet er det en ansat fra kommunen, der fortæller nævnsmedlemmerne om din sag. Kommunen siger også til nævnsmedlemmerne, hvilken afgørelse, der kan sikre dig den bedste støtte fremadrettet. Det er dog nævnet, der beslutter, hvordan sagen skal afgøres.

Nævnet skal træffe den beslutning, de mener, er bedst for dig. Men først lytter de til dig, dine forældre og de andre, der er med til mødet. Du bestemmer selv, om du vil tale med nævnet, men nævnet vil rigtig gerne høre din mening.

Du må meget gerne forberede dig til mødet og måske skrive på et stykke papir, hvad du synes, der er vigtigt at få sagt.

Når nævnet har talt med alle dem, der er med til mødet, drøfter de, hvilken afgørelse, der kan give dig den bedste støtte. Det er kun nævnsmedlemmerne (og evt. en børnesagkyndig), der er til stede under de drøftelser, som man kalder voteringen.

Nævnsformanden fortæller, hvad nævnet har besluttet og hvorfor, og du vil oftest få udleveret en skriftlig afgørelse. Hvis du ikke får den på mødet, bliver den sendt til dig og dine forældre.

Nævnet foretager en vurdering af, hvilken reaktion, der bedst kan støtte dig til et liv uden kriminalitet.

Afgørelsen kan indeholde to elementer:

• En straksreaktion, som skal være af opdragende eller genoprettende karakter
• Et længerevarende forbedringsforløb i form af en handleplan, der bliver fastlagt på baggrund af din situation og sagens omstændigheder

Straksreaktion

En straksreaktion kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Formålet med reaktionen er at gøre den skete skade god igen.

Der kan f.eks. træffes afgørelse om, at du skal rydde op efter hærværk ved at gøre rent eller reparere en ødelagt ting, udføre frivilligt arbejde eller deltage i konfliktmægling, hvis både du og den forurettede er enige om det.

Forbedringsforløb

På baggrund af din situation og sagens omstændigheder, kan der blive fastlagt et længerevarende forbedringsforløb, der angiver en eller flere konkrete foranstaltninger.

Forbedringsforløbet skal bringe dig tilbage i trivsel og positiv udvikling væk fra en kriminel løbebane.

Dit forbedringsforløb fastsættes i form af en handleplan med en varighed på op til 2 år eller i helt særlige tilfælde 4 år, hvis du er i alderen 10 til 14 år.

Det kan f.eks. indgå i handleplanen, at du skal være hjemme på nærmere angivne tidspunkter eller deltage i en fritidsaktivitet, herunder tage ophold i en ungdomsklub mv. eller på uddannelsesinstitution.

Der kan også laves et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.
Eller der kan gives støtte til hjemmet eller til behandling af dine problemer.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med døgnophold eller støtteophold, eller der kan ske anbringelse udenfor hjemmet.

Du kan også få udpeget en kontaktperson.

Nævnets afgørelser er som udgangspunkt endelige afgørelser, som du ikke kan klage over. Det er dog i nogle tilfælde muligt at klage.

Klage til Ankestyrelsen

Som udgangspunkt er det ikke muligt at klage over nævnets afgørelser. Hvis du er fyldt 12 år, kan du klage til Ankestyrelsen, hvis nævnet har truffet afgørelse af mere indgribende karakter.

Det gælder afgørelser om:

• Gennemførelse af ungefaglig undersøgelse under ophold på institution, indlæggelse på sygehus eller benyttelse af et børnehus
• Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
• Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
• Anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger
• Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
• Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
• Ændring af anbringelsessted
• Tilbageholdelse under en anbringelse
• Samvær og kontakt under en anbringelse

Klage til Folketingets Ombudsmand

Det er også muligt at klage til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden kan ikke ændre en afgørelse, men kan fremsætte kritik, angive henstillinger til sagens behandling og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af sagen. Det fremgår af ombudsmandslovens § 22.

Domstolsprøvelse

Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. Det fremgår af grundlovens § 63. Domstolene kan tage stilling til, om din sag er behandlet korrekt.

Som forældremyndighedsindehaver har du samme muligheder for at klage som dit barn.

Når nævnet har besluttet, hvilke foranstaltninger, der bedst kan hjælpe dig, fører ungekriminalforsorgen og kommunen tilsyn med, at du efterlever afgørelsen, og om afgørelsen skal ændres.

Ungekriminalforsorgen

Det er ungekriminalforsorgen, der fører tilsyn med, at du følger den afgørelse, som nævnet har truffet. Du (og dine forældre) skal holde kontakt med ungekriminalforsorgen. Allerede i forbindelse med sagens afgørelse bliver der lavet en aftale om, hvornår I skal tale sammen.

Hvis afgørelsen ikke bliver fulgt, indberetter ungekriminalforsorgen sagen til kommunen og nævnet.

Kommunen

Kommunen har til opgave at sikre sig, at nævnets afgørelse bliver ved med at være den rigtige for dig. Hvis dine forhold ændrer sig, skal kommunen indbringe sagen for nævnet igen, så nævnet kan vurdere, om det er en anden støtte, du har brug for.

Ændring eller ophør af forbedringsforløb

Der skal løbende tages stilling til, om den konkrete indsats stadig er bedst egnet til hjælpe dig.

En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet skal genbehandles efter de lovbestemte frister.

Nævnet skal også genbehandle en sag, hvis:

• Der foreligger nye væsentlige oplysninger, der har betydning for indsatsen
• Du ikke efterlever afgørelsen
• Du er mistænkt eller dømt for ny kriminalitet

Anmodning om, at sagen bliver genbehandlet kan fremsættes af:

• Dig, hvis du er fyldt 12 år
• Dine forældre
• Din kommune
• Ungekriminalforsorgen
• Nævnet

Forbedringsforløbet ophører, når:

• Foranstaltningerne er gennemført
• Nævnet træffer afgørelse om ophør

Som part i sagen har du ret til at:

• Se sagens akter
• Udtale dig om sagen
• Have en partsrepræsentant
• Have en bisidder
• Få gratis advokatbistand, hvis du er over 12 år, og sagen vedrører:
  • gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på institution
  • indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus
  • anbringelse uden for hjemmet
  • tilbageholdelse under en anbringelse
  • samvær og kontakt
  • opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
  • ændring af anbringelsessted
• Klage over nogle afgørelser

• Du skal være til stede under nævnsmødet