Gå til sidens indhold

Ægtefælleudlæg kan benyttes, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og hvis parrets samlede formue og gæld er under et vist beløb.

Ægtefælleudlæg kan benyttes, hvis ægteparrets samlede formue og gæld er under et vist beløb – medregnet livsforsikringsbeløb og pensionsudbetalinger (se beløbsgrænser nedenfor).

Ægtefællen skal i så fald ”vedgå arv og gæld”, hvilket betyder, at han eller hun overtager både den afdødes gæld og værdier. Ved ægtefælleudlæg skal der ikke betales boafgift til staten. I modsætning til et uskiftet bo skal et ægtefælleudlæg ikke skiftes, hvis den afdødes ægtefælle gifter sig igen. Den nye ægtefælle vil så være arving. 

Ægtefællens ret og pligt

En ægtefælle til en afdød har ret til at tage værdier af det samlede bo for beløbsgrænsen – også selv om den afdøde har testamenteret noget andet. Hvis ægtefællernes samlede boværdi overstiger grænsen for ægtefælleudlæg, kan ægtefællen stadig udtage værdier svarende til beløbsgrænsen, men så skal det overstigende beløb skiftes med en egentlig skiftebehandling.

Der skal indrykkes proklama i Statstidende, så den afdødes ægtefælle er sikker på, hvor stor gæld han/hun overtager ved et ægtefælleudlæg.

Skifteretten kan nægte ægtefælleudlæg, hvis ægtefællen er klart insolvent, eller hvis et ægtefælleudlæg vil betyde en risiko for kreditorernes tilgodehavender.

Beløbsgrænser for dødsboets behandling

Beløbsgrænserne justeres hvert år.

Det er årstallet ved et dødsfald, der bestemmer, hvilke beløbsgrænser der gælder for dødsboets behandling.

Ægtefælleudlæg:

  • 870.000 kr. (2024)
  • 850.000 kr. (2023)
  • 820.000 kr. (2022)
  • 810.000 kr. (2021)
  • 790.000 kr. (2020)
  • 780.000 kr. (2019)
  • 760.000 kr. (2018)

Sidst opdateret: 30. januar 2024