Privat skifte
Mange dødsboer kan behandles af arvingerne selv. Det kaldes et privat skifte. Skifteretten tager stilling til, om kravene for dette er opfyldt.
Ofte kan dødsboer behandles af arvingerne selv – med eller uden en advokats hjælp. Det kaldes et privat skifte. En række krav skal være opfyldt, før skifteretten vil lade arvingerne behandle et dødsbo som privat skifte.
Hvis du og alle de andre arvinger kan blive enige om at skifte dødsboet privat, skal I oplyse det til skifteretten. Skifteretten vil derefter tage stilling til, om et privat skifte af dødsboet kan lade sig gøre.
I hvilke tilfælde kan boet skiftes privat?
Hvis skifteretten skal udlevere dødsboet til privat skifte, skal følgende krav være opfyldt:
- dødsboet skal se ud til at ende med et økonomisk overskud, når værdierne er gjort op, og gælden er betalt. Overskuddet skal være større end grænsen for boudlæg, som er en skifteform, der bruges til at afslutte dødsboer med en meget lille samlet værdi (se beløbsgrænser nedenfor)
- mindst én af arvingerne skal være solvent (det vil sige, at vedkommende skal kunne betale sine regninger) – og han/hun må ikke være repræsenteret af en værge
Et dødsbo kan desuden ikke skiftes privat, hvis afdøde har ønsket noget andet i sit testamente, eller hvis skifteretten vurderer, at der er en risiko for, at arvingerne ikke vil gennemføre skiftet på en ordentlig og forsvarlig måde.
Hvordan anmoder vi om privat skifte?
Hvis I som arvinger selv vil stå for behandlingen af et dødsbo, skal I anmode skifteretten om privat skifte.
Når I anmoder skifteretten om privat skifte, skal I vælge en kontaktperson og indsende følgende dokumenter:
- en blanket hvor I anmoder om privat skifte. Blanketten skal underskrives af alle arvinger eller vedlægges en skiftefuldmagt, hvor I giver én arving lov til at træffe beslutninger på de andre arvingers vegne
- en solvenserklæring, hvor mindst én af arvingerne bekræfter, at han/hun er solvent (det vil sige, at vedkommende kan betale sine økonomiske forpligtelser)
Skifteretten behandler herefter jeres ønske om at skifte dødsboet privat.
Her finder du blanket til anmodning om privat skifte (pdf)
Hvordan får vi besked om, hvorvidt dødsboet kan skiftes privat?
Hvis skifteretten accepterer, at dødsboet kan skiftes privat, vil jeres kontaktperson modtage en skifteretsattest, som giver jer ret til at råde over dødsboets ejendele, bankkonti og øvrige værdier. Kontaktpersonen vil også blive opkrævet en retsafgift på 1.500 kr. Retsafgiften betales af dødsboet, når det er endelig opgjort.
Hvis skifteretten ikke kan give jer lov til at skifte dødsboet privat, vil retten kontakte jer og vælge en bobestyrer, der skal behandle dødsboet.
Hvad giver en skiftefuldmagt lov til?
Hvis I er flere arvinger i et privat skifte, er det ofte praktisk, at én arving repræsenterer de øvrige arvinger. Dette kan gøres ved, at alle arvingerne giver en skiftefuldmagt til den person, der skal repræsentere de andre.
Underskrives der ikke en skiftefuldmagt, skal alle arvinger skrive under på alle dokumenter, mens dødsboet behandles.
En skiftefuldmagt giver én arving lov til at træffe beslutninger på en anden arvings vegne. Skiftefuldmagten kan dog begrænses på en række punkter, hvis man fx selv ønsker at godkende og underskrive åbningsstatus eller boopgørelse.
Det betyder, at alle arvinger enten skal give fuldmagt til én arving eller selv deltage i bobehandlingen og underskrive dokumenter. Hvis I ikke kan blive enige, skal I kontakte skifteretten, der i sådanne tilfælde oftest vil lade en bobestyrer behandle dødsboet.
En legatar er en person (eller organisation), som ifølge afdødes testamente skal arve en bestemt sum penge eller bestemte ejendele. Legatarer deltager ikke i bobehandlingen, medmindre de også skal have del i den almindelige arvefordeling. Legatarer skal derfor heller ikke give skiftefuldmagt.
Hvem skal betale afdødes gæld og regninger?
Hvis dødsboet skiftes privat, er det arvingernes ansvar at betale den gæld, som afdøde havde.
Når skifteretten sender jer en skifteretsattest, sætter retten samtidig et proklama i Statstidende. Et proklama er en annonce, der efterlyser folk eller virksomheder, som den afdøde har gæld til. Når proklamaet er offentliggjort, har eventuelle kreditorer otte uger til at opgøre og indsende deres krav til boet.
Fra den 15. november 2022 skal alle krav til dødsboer, hvor afdøde er gået bort den 15. november 2022 eller derefter, anmeldes via domstolenes selvbetjeningsløsning Skifteportalen. Det er også muligt at anmelde tilgodehavender, forespørgsler og effektfortegnelser på Skifteportalen.
Du kan logge ind på Skifteportalen på minskiftesag.dk
Her kan du finde mere vejledning til Skifteportalen
Hvis kreditorerne ikke sender deres krav inden for fristen, mister de retten til at få penge udbetalt af dødsboet. Gæld til Skattestyrelsen og gæld med pant er dog undtaget fra denne frist.
Det er vigtigt, at I så hurtigt som muligt afmelder den afdødes forpligtelser – fx abonnementer, medlemskaber, lejeaftaler, faste madleverancer og forsikringer – så kreditorerne kan sende deres krav til jer. Lovpligtige forsikringer – fx husforsikring – skal boet betale, indtil huset er solgt eller overtaget af en arving.
Hvis det viser sig, at der er så stor gæld, at dødsboet måske ikke kan betale den, skal I straks give besked til skifteretten. Retten vil i så fald lade en bobestyrer behandle dødsboet.
Hvad er dødsboets værdier?
Når et dødsbo skal gøres op, er det nødvendigt at kende alle afdødes værdier (aktiver). Værdierne er fx kontanter, aktier, obligationer, penge på bankkonti, bil, båd, ejerbolig, sommerhus og værdifulde møbler, smykker, kunst eller samlinger.
Alt skal opgøres til de beløb, som I tror, tingene kan sælges for. Hvis I får noget i boet vurderet, skal I bruge vurderingen.
Hvis en arving vil overtage fast ejendom fra dødsboet
Hvis en arving vil overtage fast ejendom, fx et hus eller en lejlighed, fra dødsboet, er det den seneste vurdering af ejendommen, der bestemmer værdien.
Hvis den seneste vurdering er en offentlig ejendomsvurdering, accepterer Skattestyrelsen ofte, at værdien tillægges eller fratrækkes 15 pct. Skattestyrelsen har dog ret til at få en ejendom vurderet, hvis der er tvivl om markedsværdien.
Hvis man vil værdisætte en ejendom ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering, kræver det, at alle arvinger er enige om det, og at ejendommen ikke er blevet vurderet siden den offentlige ejendomsvurdering.
Hvis I vil sælge fast ejendom for dødsboet
Hvis I sælger fast ejendom for dødsboet i stedet for, at en arving overtager huset eller lejligheden, er det salgsprisen, der gælder.
Skattestyrelsen kan ved den endelige godkendelse ændre værdier eller bede skifteretten om at få en sagkyndig til at vurdere handelsprisen.
Hvad er en åbningsstatus? (boets forventede værdi)
Når I har overblik over de værdier (aktiver) og den gæld (passiver), som den afdøde havde på dødsdagen, skal I lave en åbningsstatus. En åbningsstatus er et dokument, der giver et overblik over boets forventede værdi, når der er betalt begravelse, retsafgifter, eventuel advokathjælp, istandsættelse af lejlighed mv.
Som kontaktperson kan du på domstolenes selvbetjeningsløsning, Skifteportalen, se, om der er anmeldt krav (gæld) i dødsboet.
Vær opmærksom på, at ikke alle aktiver i boet vil kunne findes på Skifteportalen. Værdi af fast ejendom og bankoplysninger vil fx ikke kunne findes på Skifteportalen.
Du kan logge ind på Skifteportalen på minskiftesag.dk
Alle arvinger skal underskrive åbningsstatus (eller vedlægge originale skiftefuldmagter), og den skal sendes i to eksemplarer til skifteretten, som sender det ene eksemplar videre til Skattestyrelsen.
I skal som udgangspunkt sende åbningsstatus senest seks måneder efter dødsdagen. I vil dog altid have mindst to måneder til at sende åbningsstatus, uanset hvornår I modtager skifteretsattesten fra skifteretten.
Hvad er en boopgørelse? (boets endelige værdi)
En boopgørelse er en oversigt over et dødsbos samlede værdi på opgørelsesdagen, hvor gælden er betalt, og alle ejendele og værdier er solgt eller overtaget af arvinger. Alle afdødes udgifter og indtægter fra dødsdagen til opgørelsesdagen skal fremgå af boopgørelsen. Opgørelsesdagen kan arvingerne selv vælge fra dødsdagen og et år frem.
I modsætning til åbningsstatus, der ofte indeholder anslåede værdier, skal boopgørelsen vise et præcist regnskab. Det skal altså være de præcise beløb, som gælden er indfriet til, som værdierne er solgt for, og som arvingerne har overtaget værdier for.
Indtægter og udgifter i boet fra dødsdagen til opgørelsesdatoen skal også regnes med. Det vil fx være udgifter til husforsikring og advokatbistand eller lejeindtægter.
Når boopgørelsen er udfyldt, kan I se, om der skal betales dødsboskat eller boafgift, og hvor meget boet eventuelt skal betale i boafgift (se beløbsgrænserne nedenfor).
Boopgørelsen skal også vise, hvordan boets ejendele (og deres værdi) er fordelt til de enkelte arvinger, og arvingernes tilhørsforhold til den afdøde skal beskrives.
Alle indtægter eller udgifter i forbindelse med dele af det tidligere bo skal modtages eller betales af den, der har modtaget denne del af boet. Det gælder fx en bil, hvor der skal betales forsikring og ejerafgift – eller et hus, hvor der skal betales ejendomsskat og brandforsikring, eller hvor der er lejeindtægt fra et værelse.
Som kontaktperson kan du se de anmeldte krav i dødsboet på domstolenes selvbetjeningsløsning Skifteportalen. Vær opmærksom på, at ikke alle aktiver i boet vil kunne findes på Skifteportalen. Værdi af fast ejendom og bankoplysninger vil fx ikke fremgå af skifteportalen.
Du kan logge ind på Skifteportalen på minskiftesag.dk
Hjælpebilag til boopgørelse (pdf)
Hvordan fastsættes opgørelsesdagen?
Opgørelsesdagen er den dato, hvor dødsboets regnskab afsluttes, og hvor arven skal være fordelt mellem arvingerne. Datoen for opgørelsesdagen kan arvingerne selv vælge fra dødsdagen og frem til et år efter.
Efter opgørelsesdagen må dødsboet ikke længere have nogle værdier ud over penge på en bankkonto.
Hvad gør vi, når boopgørelsen er udfyldt?
Boopgørelsen skal sendes i to eksemplarer til skifteretten, som videresender det ene eksemplar til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen vil inden for tre måneder tage stilling til, om værdierne i boopgørelsen kan godkendes.
Hvordan afsluttes dødsboet?
Hvis Skattestyrelsen godkender jeres boopgørelse, og boet ikke skal betale dødsboskat, sender skifteretten en afgiftsberegning og opkrævning af eventuel boafgift, som skal betales inden seks uger. Hvis boets værdi er over 1.500.000 kr., opkræver skifteretten en yderligere retsafgift på 9.000 kr.
Når boafgiften er betalt, er boet sluttet. Alle arvinger hæfter hver især for at betale eventuel boafgift. Derfor er det en god idé at vente med at fordele pengearv, til afgifterne er betalt.
Hvis du som arving ikke er afdødes nærmeste familie, skal dødsboet betale en tillægsafgift på 25 pct. af din del af arven. Afgiften vil blive opkrævet af skifteretten.
Den nærmeste familie er afdødes forældre, børn og svigerbørn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, adoptivbørn og personer, der har boet sammen med den afdøde i de sidste to år inden dødsfaldet, eller inden afdøde flyttede på plejehjem.
Hvis Skattestyrelsen vurderer, at dødsboet kan være skattepligtigt, skal I udfylde en blanket:
Hvornår skal bobehandlingen være afsluttet?
Ved et privat skifte skal bobehandlingen være afsluttet, og boopgørelsen skal være indsendt til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.
Beløbsgrænser for dødsboets behandling
En boafgift er en afgift til staten, som betales af dødsboet ved arv – tidligere kaldet arveafgift. Beløbsgrænserne for, hvornår der skal betale boafgift, justeres hvert år.
Det er årstallet ved et dødsfald, der bestemmer, hvilke beløbsgrænser der gælder for dødsboets behandling.
Bundfradrag for boafgift (beløbet fordobles, hvis afdøde sad i uskiftet bo):
- 333.100 kr. (2024)
- 321.700 kr. (2023)
- 312.500 kr. (2022)
- 308.800 kr. (2021)
- 301.900 kr. (2020)
- 295.300 kr. (2019)
Sidst opdateret: 13. november 2024