Kendelse af 15.november 2010

K E N D E L S E

afsagt den 15. november 2010
Rettens nr. 1-666/2010
Politiets nr. 56P3-89170-00093-10

Anklagemyndigheden

mod

P/F Eysturoy
c/o Jóhannis Martin Olsen
Høganesvegur 65
650 Toftir

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Fiskeriinspektionens afgørelse af 5.
november 2010 om inddragelse af fiskeritilladelsen for M/B "Sigmund", jf. fiskerilovens § 45, stk. 3, 2. punktum, har været berettiget.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at inddragelsen stadfæstes.

P/F Eysturoy har påstået afgørelsen ophævet i sin helhed.

P/F Eysturoy har subsidiært påstået afgørelsen begrænset til kun at omfatte det færøske fiskeriterritorium, samt at inddragelsen kun skal ske for et af retten fastsat kortere tidsrum.

Sagen er den 12. november 2010 af anklagemyndigheden er indbragt for retten i medfør af fiskerilovens § 45, stk. 3, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Sagens omstændigheder:
M/B Sigmundur fiskede i tidsrummet fra 28. oktober til 4. november 2010
15.370 kg torsk, fordelt på 265 kasser, i farvandet vest for Suðuroy.

Fisken blev den 5. november 2001 landet på fiskeauktionen i Eysturoy (Fiska­­mark­naður Føroya).

Lasten blev ved landingen inspiceret af Fiskeriinspektionen, der samme dag traf sålydende afgørelse:

"Frágreiðing um kanning av veiðu hjá FD 581 "Sigmund"

 

Tann 13. september 2010 [retteligt 5. november 2010] fóru eftirlitsfólkini hjá Fiskiveiðieftirlitinum undir at kanna landaðu veiðina hjá FD 581 "Sigmund", kanningin staðfesti, at íblandingin av ungfiski var ov stór.

Í landaðu veiðini hjá FD 581 "Sigmund" vísti kanningin íblanding av ungfiski, sum er væl omanfyri loyvda hámark, heilt upp til 43,09 %.

Sbrt. § 2 í kunngerð nr. 55 frá 26. mars 1993 um hámark fyri íblanding av ungfiski:

Stk. 3. Í TOSKAVEIÐU mugu ikki meiri enn 30 % í tali í hvørjum háli/hvørjari setu vera ungfiskur.

Stk. 4. Hámarkið smb. stk. 3 er galdandi fyri allar trolarar og línubátar.

(...)

Heiti ungfiskur fyri tosk er sbrt. § 1 í kunngerð nr. 55 frá 26. mars 1993, Toskur, ið er minni enn 50 cm, máldur fremst úr høvdinum til aftast á stertinum.

Sbrt. § 1 í kunngerð nr. 56 frá 26. mars 1993 hava skiparar fráboðanarskyldu, um so er, at íblandingin í veiðu teirra av ávísum fiskasløgum er størri enn tað hámark, ið ásett verður sambært reglunum um heiti ungfiskur og hámark fyri íblanding av ungfiski.

Fiskiveiðieftirlitið hevur ikki fingið fráboðan og tí tekur Fiskiveiðieftirlitið fiskiloyvi frá FD 581 "Sigmund" í 14 dagar frá 5. november 2010, kl. 24.00, til og við 19. november 2010, kl. 24.00, sbrt. § 9, stk. 1, og § 45, STK. 2 LL 28 frá 10. mars 1994 við seinni broytingum.

Skipið kann ikki reka vinnuligan fiskiskap hesa tíðina.

(...)"

Fiskeriinspektionen har i et notat vedrørende den pågældende inspektion anført følgende:

"FVE [Fiskeriinspektionen] hevur gjørt støddarmátingar av toskinum hjá Sigmundi, ið landaði á Toftum 05. nov. 2010.

Vit fóru umborð á Sigmund kl. 08.30, hann var júst komin til kei. Skrivaðu kanningarskjalið og boðaðu skiparanum frá, at vit fóru at støddarmáta fiskin. Skiparin, Hans Petur Samuelsen, segði, at tað var í lagi, men at hann kom ikki at vera hjástaddur.

Vit skulu máta 10 % av toskinum. 10 % er ein mannagongd, vit hava brúkt í nógv ár. Sigmund hevði 265 kassar av toski.

Vit tóku 10 kassar við reyðum merki, tvs. dagur 1 og 2. Kanningin vísti, at 38,5 % var ungfiskur.

Tóku síðani 10 kassar við gulum merki, dagur 3 og 4. Kanningin vísti, at 45,1 % var ungfiskur.

Tá vit høvdu mátað 20 kassar ringdi eg til skiparan Hans Petur Samuelsen á tlf. 213314, klokkan var tá 12.34. Hans Petur segði, at hann skuldi fáa stýrimannin at koma á LMF [Fiskimarknaður Føroya], har vit máta fiskin.

Kl. 13.02 ringdi Hans Petur aftur og segði, at hann kom sjálvur.

Vit høvdu sett 2 kør, 10 kassar til síðis, so hann kundi síggja fiskin.

Hans Petur segði beinanvegin, at hatta er toskur 4, tók fiskin upp og legði hann á mátifjølina, 49 cm.

Kanningin var liðug klokkan 14.00. Hans Petur var hjástaddur tá. Útrokningin vísti, at 43 % av toskinum var ungfiskur. Í samráð við fulltrúan Martin Kruse, greiddi eg Hans Petur frá, at hann kundi rokna við, at Sigmund missir fiskiloyvið í 2 vikur.

Á veg suður, kl. er tá 15.00, ringir Meinhard Gaardlykke til mín, sigur at Jóhannus Olsen, reiðarin, bíðar eftir tær á skrivstovuni í Havn.

Jóhannus vildi síggja okkara kanningarskjøl. Eg var á FVE kl. 15.45.

Beint eftir kl. 16.00 fekk Jóhannus útflýggjað skjalið, har sagt verður frá, at Sigmund missir fiskiloyvið í 2 vikur. (..)

Eftir at tað var staðfest, at ov nógv íbland var av ungfiski, var leiðin stongd vestanfyri Suðuroy."

 

Fiskeriinspektionen har målt i alt 1.353 fisk, hvoraf 583 fisk blev målt til at være under 50 cm, svarende til de i afgørelsen nævnte 43,09 %.

Det er om Fiskeriinspektionens undersøgelse nærmere oplyst, at der i de "røde" kasser, indeholdende fisk fanget på turens dag 1 og 2, blev undersøgt i alt 457 fisk, hvoraf 176 fisk blev målt til at være under 50 cm.

I de "gule" kasser, indeholdende fisk fanget på turens dag 3 og 4, blev der af i alt 375 undersøgte fisk fundet 124 fisk på under 50 cm.

Endvidere blev der i nogle "blå" og "grøn­ne" kasser, indeholdende fisk fanget på turens dag 5 og 6, henholdsvis dag 7 og 8, undersøgt i alt 521 fisk, hvoraf 283 fisk blev målt til at være under 50 cm.

 

Fiskeriinspektionen har med virkning fra den 2. november 2009 udarbejdet følgende interne forskrifter om inddragelse af fiskeritilladelse ved overtrædelse af reglerne om værn af ungfisk:

"(...)

 

Sambært § 45, stk. 2, kann Fiskiveiðieftirlitið taka aftur fiskiloyvi upp til 3 vikur hvørja ferð, um brot er staðfest á reglurnar um vernd av ungfiski.

Mannagongdin hevur verið, tá før hava brotið fráboðanarskylduna, at fiskiloyvi hevur verið tikið aftur í 14 dager. Fiskiveiðieftirlitið hevur lagt til merkis, at ikki øll brotini kunnu samanberast, tí verða hesar innanhýsis reglur at fylgja í framtíðini.

1. Verður undir kanningini staðfest, at fráboðanarskyldan bert er brotin eina ferð á sama túri, og skiparin annars hevur gjørt alt hann kann fyri at umganga ov stórt íbland av ungfiski, verður fiskiloyvi tikið aftur í 7 dagar.

2. Vísir kanningin, at skiparin ikki hevur hildið fráboðanarskylduna í tveimum ella trimun førum, verður fiskiloyvi tikið aftur í 10 dagar.

3. Verður staðfest, at fráboðan ikki er givin sambært reglunum í meir enn trimum førum, verður fiskiloyvi tikið aftur í 14 dagar.

4. Verður á øðrum sinni staðfest brot á fráboðanarskylduna hjá sama fari, verður fiskiloyvi tikið aftur í 3 vikur."

 

Forklaringer:

Der er under sagen afgivet forklaringer af fuldmægtig Jóhan Simonsen og inspektør Alis Eidesgaard.

Jóhan Simonsen har forklaret, at der i år har været 3 tilfælde, hvor en tilladelse er blevet inddraget på grund af, at der ikke er sket korrekt indberetning af undermålsfisk. Inddragelsen er sket i overensstemmelse med de interne forskrifter. Det er første gang, at der er konstateret et brud, begået af et lineskib. Normalt bliver tilladelserne inddraget "til havs", og ikke efter, at skibet er kommet til land. M/B Sigmund havde fisket i 8 dage, og der er derfor tale om mere end 3 overtrædelser, hvilket er grunden til, at fiskeritilladelsen blev inddraget i 14 dage. Når fiskeritilladelsen er inddraget, kan det pågældende skib ikke drive erhvervsmæssigt fiskeri. Dette er i overensstemmelse med lovens formål, da det ikke skal betale sig at overtræde reglerne. Sanktionen ville ikke være følelig, hvis et skib med tilladelse, f.eks. til at fiske ved Island, efter inddragelsen kunne fortsætte fiskeriet i islandsk farvand. Trawlere har normalt kun een fiskeritilladelse. Dog har 3 af partrawlerne også tilladelse til at fiske guld-laks. Der er også nogle af lemme-trawlerne, der har tilladelse til at fiske "sting-laks", ligesom en enkelt også har tilladelse til at fiske ved Grønland. Normalt undersøges kun 10 % af fisken. Hvis der er tvivl om rigtigheden af undersøgelsen, f.eks. efter indsigelse fra det pågældende skib, kan der blive iværksat yderligere undersøgelser, efter omstændighederne af hele lasten. Efterfølgende blev det område, hvor fiskeriet var foregået, lukket for fiskeri i 14 dage.

Alis Eidesgaard har forklaret, at det er hende, der sammen med en kollega, udførte den pågældende inspektion. Det er også hende, der har udarbejdet notatet i sagen om inspektionen. Kasserne blev undersøgt i den rækkefølge, de blev taget op af lasten. Hun ringede til Hans Petur Samuelsen, så han havde lejlighed til at følge inspektionen. Hans Petur Samuelsen sagde, at fisken så ud til at være "god nok". Han protesterede ikke, da hun meddelte ham, at der var for meget ungfisk, og at han kunne regne med, at fiskeritilladelsen ville blive inddraget. Han sagde dog, at han ville tale med sin overordnede.

Parternes argumentation:

Anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at det må lægges til grund, at andelen af ungfisk i M/B Sigmunds fangst har været over de tilladte 30 %. Overtrædelsen er ikke indberettet til Fiskeriinspektionen, og der har derfor været grundlag for at inddrage fiskeritilladelsen. Det følger ikke af loven, at der kun kan inddrages en enkelt fiskeritilladelse. Dette vil i givet fald også være i strid med lovens formål, da fiskeriet med M/B Sigmund i givet fald kunne fortsætte med en anden fiskeritilladelse, f.eks. i islandsk farvand, eller i internationalt farvand, hvor der ikke kræves fiskeritilladelse. Inddragelsen må derfor forstås som et forbud mod at drive erhvervsmæssigt fiskeri, som anført i Fiskeriinspektionens afgørelse.

P/F Eysturoy har navnlig gjort gældende, at det ikke ved Fiskeriinspektionens undersøgelse er godtgjort, at der for hver enkelt fangst ("hvørjum háli/hvørjari setu") er sket en overskridelse af den tilladte mængde undermålsfisk. Linen bliver halet op hver dag, mens udregningen af de 43,09 % baserer sig på fangsten gennem 2 dage ("røde", henholdsvis "gule" kasser"), eller 4 dage ("blå" og "grønne" kasser"). Der er efter loven alene hjemmel til at inddrage den fiskeritilladelse, der aktuelt er overtrådt, i dette tilfælde for fiskeri på det færøske fiskeriterritorium, jf. fiskerilovens § 45, stk. 2, 2. punktum, der alene henviser til "fiskeritilladel­sen". En eventuel inddragelse må i givet fald ske for et kortere tidsrum.

Rettens begrundelse og resultat:

Det lægges efter Fiskeriinspektionens undersøgelse til grund, at der i 3 tilfælde er sket en overtrædelse af reglerne om værn af ungfisk, der ikke er indberettet til Fiskeriinspektionen.

Der henvises til kunngerð nr. 55 af 26. marts 1993 um heiti ungfiskur av ávísum fiskasløgum og hámark fyri blanding av ungfiski, § 1, jf. § 2, jf. kunngerð nr. 56 af 26. marts 1993 um serlig tiltøk til vernd av ungfiski, § 1.

Det bemærkes, at det oplyste om antallet af fiskedage eller den omstændighed, at undersøgelsen ikke har omfattet hver enkelt fangst, ikke kan føre til et andet resultat.

Det fremgår af bemærkningerne til §§ 41 til 49 i forslaget til lagtingslov nr. 28 af 10. marts 1994 om erhvervsmæssigt fiskeri:

"Revsireglurnar eru sum í verandi lóggávu revsing við bót, v.m., um ikki harðari revsing er ásett eftir aðrari lóg.

Landsstýrið hevur í tveimum førum lagt upp til harðastu revsing, sum er bót og at allur fiskireiðskapur og fongur kemur undir konfiskatión, tá skip veiða á stongdari leið og tá brot verður framt á forboðið um útblaking av veiðu. Í seinna førinum verður veiði- og fiskiloyvi haraftrat tikið inn treytaleyst beinanvegin, um fiskiveiðieftirlitið staðfestur brot á forboðið um útblaking av veiðu. (...)

Revsingin fyri brot á ungfiskareglurnar eru tær somu sum higartil, tó verður skotið upp, at loyvi kann vera tikið aftur upp til 3 vikur í senn.

(...)

Grov brot sum útblaking av fiski, brot á ungfiskareglurnar uppísaman eiga at hava við sær, at veiðirættindini verða tikin aftur.

(...)"

Loven indeholdt i § 45, stk. 2, en hjemmel for Landsstyret (1. punktum), henholdsvis Fiskeriinspektionen (2. punktum) til at inddrage "fangst­tilladel­sen", for Fiskeriinspektionens vedkommende ved overtrædelse af reglerne om værn af ungfisk.

Ved lagtingslov nr. 69 af 18. august 1998 blev bestemmelsens ordlyd ændret til den nuværende, hvorefter landsstyremanden efter 1. punktum har hjem­mel til at inddrage "fangst- og fiskeritilladelsen", mens Fiskeriinspektionen efter 2. punktum har hjemmel til at inddrage "fiskeritilladelsen".

Det fremgår af bemærkningerne til § 45, i forslaget til lovændring:

 

"Heimildin hjá Fiskiveiðueftirlitinum at taka veiðuloyvi aftur verður strikið í stk. 1 og stk. 2. Hesa heimild hevur landsstýrismaðurin sambært § 45, stk. 2, fyri ávíst tíðarskeið og endaliga fyri grov brot sambært § 47."

 

Retten finder på denne baggrund ikke, at det af § 45, stk. 2, 2 punktum, følger, at Fiskerikontrollen alene har hjemmel til at inddrage den fiskeritilladelse, der aktuelt er overtrådt.

På den anden side ses Fiskeriinspektionen ikke at have hjemmel til at forbyde "erhvervs­mæs­sigt fiskeri", der alene måtte være baseret på en fangsttilladelse, jf. fiskerilovens § 5, stk. 3.

Med disse bemærkninger stadfæstes Fiskerikontrollens afgørelse om inddragelse af fiskeritilladelsen.

Tidsrummet for inddragelsen nedsættes under hensyn til det indledningsvist anførte om antallet af overtrædelser til 10 dage, jf. Fiskeriinspektionens interne forskrifter, punkt 2.

Efter omstændighederne skal sagens omkostninger betales af det offentlige.

Thi kendes for ret:

Fiskerikontrollens afgørelse af 5. november 2010 om inddragelse af fiskeritilladelsen for M/B Sigmundur stadfæstes.

Tidsrummet for inddragelsen nedsættes til 10 dage.

Sagens omkostninger skal betales af det offentlige.

 

K E N D E L S E

afsagt den 15. november 2010
Rettens nr. 1-666/2010
Politiets nr. 56P3-89170-00093-10

Anklagemyndigheden

mod

P/F Eysturoy
c/o Jóhannis Martin Olsen
Høganesvegur 65
650 Toftir

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Fiskeriinspektionens afgørelse af 5.
november 2010 om inddragelse af fiskeritilladelsen for M/B "Sigmund", jf. fiskerilovens § 45, stk. 3, 2. punktum, har været berettiget.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at inddragelsen stadfæstes.

P/F Eysturoy har påstået afgørelsen ophævet i sin helhed.

P/F Eysturoy har subsidiært påstået afgørelsen begrænset til kun at omfatte det færøske fiskeriterritorium, samt at inddragelsen kun skal ske for et af retten fastsat kortere tidsrum.

Sagen er den 12. november 2010 af anklagemyndigheden er indbragt for retten i medfør af fiskerilovens § 45, stk. 3, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Sagens omstændigheder:
M/B Sigmundur fiskede i tidsrummet fra 28. oktober til 4. november 2010
15.370 kg torsk, fordelt på 265 kasser, i farvandet vest for Suðuroy.

Fisken blev den 5. november 2001 landet på fiskeauktionen i Eysturoy (Fiska­­mark­naður Føroya).

Lasten blev ved landingen inspiceret af Fiskeriinspektionen, der samme dag traf sålydende afgørelse:

"Frágreiðing um kanning av veiðu hjá FD 581 "Sigmund"

 

Tann 13. september 2010 [retteligt 5. november 2010] fóru eftirlitsfólkini hjá Fiskiveiðieftirlitinum undir at kanna landaðu veiðina hjá FD 581 "Sigmund", kanningin staðfesti, at íblandingin av ungfiski var ov stór.

Í landaðu veiðini hjá FD 581 "Sigmund" vísti kanningin íblanding av ungfiski, sum er væl omanfyri loyvda hámark, heilt upp til 43,09 %.

Sbrt. § 2 í kunngerð nr. 55 frá 26. mars 1993 um hámark fyri íblanding av ungfiski:

Stk. 3. Í TOSKAVEIÐU mugu ikki meiri enn 30 % í tali í hvørjum háli/hvørjari setu vera ungfiskur.

Stk. 4. Hámarkið smb. stk. 3 er galdandi fyri allar trolarar og línubátar.

(...)

Heiti ungfiskur fyri tosk er sbrt. § 1 í kunngerð nr. 55 frá 26. mars 1993, Toskur, ið er minni enn 50 cm, máldur fremst úr høvdinum til aftast á stertinum.

Sbrt. § 1 í kunngerð nr. 56 frá 26. mars 1993 hava skiparar fráboðanarskyldu, um so er, at íblandingin í veiðu teirra av ávísum fiskasløgum er størri enn tað hámark, ið ásett verður sambært reglunum um heiti ungfiskur og hámark fyri íblanding av ungfiski.

Fiskiveiðieftirlitið hevur ikki fingið fráboðan og tí tekur Fiskiveiðieftirlitið fiskiloyvi frá FD 581 "Sigmund" í 14 dagar frá 5. november 2010, kl. 24.00, til og við 19. november 2010, kl. 24.00, sbrt. § 9, stk. 1, og § 45, STK. 2 LL 28 frá 10. mars 1994 við seinni broytingum.

Skipið kann ikki reka vinnuligan fiskiskap hesa tíðina.

(...)"

Fiskeriinspektionen har i et notat vedrørende den pågældende inspektion anført følgende:

"FVE [Fiskeriinspektionen] hevur gjørt støddarmátingar av toskinum hjá Sigmundi, ið landaði á Toftum 05. nov. 2010.

Vit fóru umborð á Sigmund kl. 08.30, hann var júst komin til kei. Skrivaðu kanningarskjalið og boðaðu skiparanum frá, at vit fóru at støddarmáta fiskin. Skiparin, Hans Petur Samuelsen, segði, at tað var í lagi, men at hann kom ikki at vera hjástaddur.

Vit skulu máta 10 % av toskinum. 10 % er ein mannagongd, vit hava brúkt í nógv ár. Sigmund hevði 265 kassar av toski.

Vit tóku 10 kassar við reyðum merki, tvs. dagur 1 og 2. Kanningin vísti, at 38,5 % var ungfiskur.

Tóku síðani 10 kassar við gulum merki, dagur 3 og 4. Kanningin vísti, at 45,1 % var ungfiskur.

Tá vit høvdu mátað 20 kassar ringdi eg til skiparan Hans Petur Samuelsen á tlf. 213314, klokkan var tá 12.34. Hans Petur segði, at hann skuldi fáa stýrimannin at koma á LMF [Fiskimarknaður Føroya], har vit máta fiskin.

Kl. 13.02 ringdi Hans Petur aftur og segði, at hann kom sjálvur.

Vit høvdu sett 2 kør, 10 kassar til síðis, so hann kundi síggja fiskin.

Hans Petur segði beinanvegin, at hatta er toskur 4, tók fiskin upp og legði hann á mátifjølina, 49 cm.

Kanningin var liðug klokkan 14.00. Hans Petur var hjástaddur tá. Útrokningin vísti, at 43 % av toskinum var ungfiskur. Í samráð við fulltrúan Martin Kruse, greiddi eg Hans Petur frá, at hann kundi rokna við, at Sigmund missir fiskiloyvið í 2 vikur.

Á veg suður, kl. er tá 15.00, ringir Meinhard Gaardlykke til mín, sigur at Jóhannus Olsen, reiðarin, bíðar eftir tær á skrivstovuni í Havn.

Jóhannus vildi síggja okkara kanningarskjøl. Eg var á FVE kl. 15.45.

Beint eftir kl. 16.00 fekk Jóhannus útflýggjað skjalið, har sagt verður frá, at Sigmund missir fiskiloyvið í 2 vikur. (..)

Eftir at tað var staðfest, at ov nógv íbland var av ungfiski, var leiðin stongd vestanfyri Suðuroy."

 

Fiskeriinspektionen har målt i alt 1.353 fisk, hvoraf 583 fisk blev målt til at være under 50 cm, svarende til de i afgørelsen nævnte 43,09 %.

Det er om Fiskeriinspektionens undersøgelse nærmere oplyst, at der i de "røde" kasser, indeholdende fisk fanget på turens dag 1 og 2, blev undersøgt i alt 457 fisk, hvoraf 176 fisk blev målt til at være under 50 cm.

I de "gule" kasser, indeholdende fisk fanget på turens dag 3 og 4, blev der af i alt 375 undersøgte fisk fundet 124 fisk på under 50 cm.

Endvidere blev der i nogle "blå" og "grøn­ne" kasser, indeholdende fisk fanget på turens dag 5 og 6, henholdsvis dag 7 og 8, undersøgt i alt 521 fisk, hvoraf 283 fisk blev målt til at være under 50 cm.

 

Fiskeriinspektionen har med virkning fra den 2. november 2009 udarbejdet følgende interne forskrifter om inddragelse af fiskeritilladelse ved overtrædelse af reglerne om værn af ungfisk:

"(...)

 

Sambært § 45, stk. 2, kann Fiskiveiðieftirlitið taka aftur fiskiloyvi upp til 3 vikur hvørja ferð, um brot er staðfest á reglurnar um vernd av ungfiski.

Mannagongdin hevur verið, tá før hava brotið fráboðanarskylduna, at fiskiloyvi hevur verið tikið aftur í 14 dager. Fiskiveiðieftirlitið hevur lagt til merkis, at ikki øll brotini kunnu samanberast, tí verða hesar innanhýsis reglur at fylgja í framtíðini.

1. Verður undir kanningini staðfest, at fráboðanarskyldan bert er brotin eina ferð á sama túri, og skiparin annars hevur gjørt alt hann kann fyri at umganga ov stórt íbland av ungfiski, verður fiskiloyvi tikið aftur í 7 dagar.

2. Vísir kanningin, at skiparin ikki hevur hildið fráboðanarskylduna í tveimum ella trimun førum, verður fiskiloyvi tikið aftur í 10 dagar.

3. Verður staðfest, at fráboðan ikki er givin sambært reglunum í meir enn trimum førum, verður fiskiloyvi tikið aftur í 14 dagar.

4. Verður á øðrum sinni staðfest brot á fráboðanarskylduna hjá sama fari, verður fiskiloyvi tikið aftur í 3 vikur."

 

Forklaringer:

Der er under sagen afgivet forklaringer af fuldmægtig Jóhan Simonsen og inspektør Alis Eidesgaard.

Jóhan Simonsen har forklaret, at der i år har været 3 tilfælde, hvor en tilladelse er blevet inddraget på grund af, at der ikke er sket korrekt indberetning af undermålsfisk. Inddragelsen er sket i overensstemmelse med de interne forskrifter. Det er første gang, at der er konstateret et brud, begået af et lineskib. Normalt bliver tilladelserne inddraget "til havs", og ikke efter, at skibet er kommet til land. M/B Sigmund havde fisket i 8 dage, og der er derfor tale om mere end 3 overtrædelser, hvilket er grunden til, at fiskeritilladelsen blev inddraget i 14 dage. Når fiskeritilladelsen er inddraget, kan det pågældende skib ikke drive erhvervsmæssigt fiskeri. Dette er i overensstemmelse med lovens formål, da det ikke skal betale sig at overtræde reglerne. Sanktionen ville ikke være følelig, hvis et skib med tilladelse, f.eks. til at fiske ved Island, efter inddragelsen kunne fortsætte fiskeriet i islandsk farvand. Trawlere har normalt kun een fiskeritilladelse. Dog har 3 af partrawlerne også tilladelse til at fiske guld-laks. Der er også nogle af lemme-trawlerne, der har tilladelse til at fiske "sting-laks", ligesom en enkelt også har tilladelse til at fiske ved Grønland. Normalt undersøges kun 10 % af fisken. Hvis der er tvivl om rigtigheden af undersøgelsen, f.eks. efter indsigelse fra det pågældende skib, kan der blive iværksat yderligere undersøgelser, efter omstændighederne af hele lasten. Efterfølgende blev det område, hvor fiskeriet var foregået, lukket for fiskeri i 14 dage.

Alis Eidesgaard har forklaret, at det er hende, der sammen med en kollega, udførte den pågældende inspektion. Det er også hende, der har udarbejdet notatet i sagen om inspektionen. Kasserne blev undersøgt i den rækkefølge, de blev taget op af lasten. Hun ringede til Hans Petur Samuelsen, så han havde lejlighed til at følge inspektionen. Hans Petur Samuelsen sagde, at fisken så ud til at være "god nok". Han protesterede ikke, da hun meddelte ham, at der var for meget ungfisk, og at han kunne regne med, at fiskeritilladelsen ville blive inddraget. Han sagde dog, at han ville tale med sin overordnede.

Parternes argumentation:

Anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at det må lægges til grund, at andelen af ungfisk i M/B Sigmunds fangst har været over de tilladte 30 %. Overtrædelsen er ikke indberettet til Fiskeriinspektionen, og der har derfor været grundlag for at inddrage fiskeritilladelsen. Det følger ikke af loven, at der kun kan inddrages en enkelt fiskeritilladelse. Dette vil i givet fald også være i strid med lovens formål, da fiskeriet med M/B Sigmund i givet fald kunne fortsætte med en anden fiskeritilladelse, f.eks. i islandsk farvand, eller i internationalt farvand, hvor der ikke kræves fiskeritilladelse. Inddragelsen må derfor forstås som et forbud mod at drive erhvervsmæssigt fiskeri, som anført i Fiskeriinspektionens afgørelse.

P/F Eysturoy har navnlig gjort gældende, at det ikke ved Fiskeriinspektionens undersøgelse er godtgjort, at der for hver enkelt fangst ("hvørjum háli/hvørjari setu") er sket en overskridelse af den tilladte mængde undermålsfisk. Linen bliver halet op hver dag, mens udregningen af de 43,09 % baserer sig på fangsten gennem 2 dage ("røde", henholdsvis "gule" kasser"), eller 4 dage ("blå" og "grønne" kasser"). Der er efter loven alene hjemmel til at inddrage den fiskeritilladelse, der aktuelt er overtrådt, i dette tilfælde for fiskeri på det færøske fiskeriterritorium, jf. fiskerilovens § 45, stk. 2, 2. punktum, der alene henviser til "fiskeritilladel­sen". En eventuel inddragelse må i givet fald ske for et kortere tidsrum.

Rettens begrundelse og resultat:

Det lægges efter Fiskeriinspektionens undersøgelse til grund, at der i 3 tilfælde er sket en overtrædelse af reglerne om værn af ungfisk, der ikke er indberettet til Fiskeriinspektionen.

Der henvises til kunngerð nr. 55 af 26. marts 1993 um heiti ungfiskur av ávísum fiskasløgum og hámark fyri blanding av ungfiski, § 1, jf. § 2, jf. kunngerð nr. 56 af 26. marts 1993 um serlig tiltøk til vernd av ungfiski, § 1.

Det bemærkes, at det oplyste om antallet af fiskedage eller den omstændighed, at undersøgelsen ikke har omfattet hver enkelt fangst, ikke kan føre til et andet resultat.

Det fremgår af bemærkningerne til §§ 41 til 49 i forslaget til lagtingslov nr. 28 af 10. marts 1994 om erhvervsmæssigt fiskeri:

"Revsireglurnar eru sum í verandi lóggávu revsing við bót, v.m., um ikki harðari revsing er ásett eftir aðrari lóg.

Landsstýrið hevur í tveimum førum lagt upp til harðastu revsing, sum er bót og at allur fiskireiðskapur og fongur kemur undir konfiskatión, tá skip veiða á stongdari leið og tá brot verður framt á forboðið um útblaking av veiðu. Í seinna førinum verður veiði- og fiskiloyvi haraftrat tikið inn treytaleyst beinanvegin, um fiskiveiðieftirlitið staðfestur brot á forboðið um útblaking av veiðu. (...)

Revsingin fyri brot á ungfiskareglurnar eru tær somu sum higartil, tó verður skotið upp, at loyvi kann vera tikið aftur upp til 3 vikur í senn.

(...)

Grov brot sum útblaking av fiski, brot á ungfiskareglurnar uppísaman eiga at hava við sær, at veiðirættindini verða tikin aftur.

(...)"

Loven indeholdt i § 45, stk. 2, en hjemmel for Landsstyret (1. punktum), henholdsvis Fiskeriinspektionen (2. punktum) til at inddrage "fangst­tilladel­sen", for Fiskeriinspektionens vedkommende ved overtrædelse af reglerne om værn af ungfisk.

Ved lagtingslov nr. 69 af 18. august 1998 blev bestemmelsens ordlyd ændret til den nuværende, hvorefter landsstyremanden efter 1. punktum har hjem­mel til at inddrage "fangst- og fiskeritilladelsen", mens Fiskeriinspektionen efter 2. punktum har hjemmel til at inddrage "fiskeritilladelsen".

Det fremgår af bemærkningerne til § 45, i forslaget til lovændring:

 

"Heimildin hjá Fiskiveiðueftirlitinum at taka veiðuloyvi aftur verður strikið í stk. 1 og stk. 2. Hesa heimild hevur landsstýrismaðurin sambært § 45, stk. 2, fyri ávíst tíðarskeið og endaliga fyri grov brot sambært § 47."

 

Retten finder på denne baggrund ikke, at det af § 45, stk. 2, 2 punktum, følger, at Fiskerikontrollen alene har hjemmel til at inddrage den fiskeritilladelse, der aktuelt er overtrådt.

På den anden side ses Fiskeriinspektionen ikke at have hjemmel til at forbyde "erhvervs­mæs­sigt fiskeri", der alene måtte være baseret på en fangsttilladelse, jf. fiskerilovens § 5, stk. 3.

Med disse bemærkninger stadfæstes Fiskerikontrollens afgørelse om inddragelse af fiskeritilladelsen.

Tidsrummet for inddragelsen nedsættes under hensyn til det indledningsvist anførte om antallet af overtrædelser til 10 dage, jf. Fiskeriinspektionens interne forskrifter, punkt 2.

Efter omstændighederne skal sagens omkostninger betales af det offentlige.

Thi kendes for ret:

Fiskerikontrollens afgørelse af 5. november 2010 om inddragelse af fiskeritilladelsen for M/B Sigmundur stadfæstes.

Tidsrummet for inddragelsen nedsættes til 10 dage.

Sagens omkostninger skal betales af det offentlige.