Retten på Færøerne

Retten på Færøerne

En notar kan bekræfte, at en underskrift er ægte, eller at en kopi er magen til det originale dokument.

Det er vigtigt, at der ikke kan sås tvivl om, hvorvidt et dokument, som fx et testamente, er ægte. Notaren kan bekræfte, at en underskrift er ægte, eller at en kopi er magen til det originale dokument.

For at sikre, at myndighedernes anbefalinger til forebyggelse af coronasmitte overholdes, skal alle notarforretninger indtil videre aftales forudgående (mindst 1 dag) med dommerkontoret. Tidspunkt til en notarforretning kan aftales på telefon 31 10 03 mellem kl. 9-15.   




Notarforretninger i forbindelse med corona anbefalninger


For at sikre, at myndighedernes anbefalinger til forebyggelse af coronasmitte overholdes, skal alle notarforretninger indtil videre aftales forudgående (mindst 1 dag) med dommerkontoret. Tidspunkt til en notarforretning kan aftales på telefon 31 10 03 mellem kl. 9-15.    

På grund af situationen vedrørende Corona-smitte, foretages der foreløbig ikke ud kørende notarforretninger, f.eks. i forbindelse med oprettelse af notartestamenter. Der henvises i denne forbindelse til advokat og muligheden for oprettelse af vidnetestamente.

 

Hvad skal jeg medbringe til notaren?

Ved notarialforretninger, hvor din identitet skal bekræftes, skal du medbringe offentlig billedlegitimation for din identitet. Dette kan være i form af et kørekort eller pas.

Hvis du skal underskrive et testamente, skal du derudover medbringe det originale testamente samt en kopi af testamentet, som er trykt på et særligt genpartspapir.

Dette genpartspapir, der kaldes "Justitsministeriets genpartspapir til testamenter", kan købes i boghandelen.

Skal jeg betale retsafgift hos notaren?

Ved bekræftelse af en underskrift skal du betale en retsafgift på 50 kr. pr. dokument, der underskrives.

Ved bekræftelse af en kopi skal du betale en retsafgift på 20 kr. pr. kopi.

Du skal ikke betale retsafgift ved oprettelse eller tilbagekaldelse af testamenter.

Hvad hvis jeg ikke kan møde op hos notaren?

Hvis du er blevet syg og ikke har mulighed for selv at møde på notarialkontoret, kan du ringe til dommerkontoret for at aftale et tidspunkt, hvor notaren kommer ud til dig.

I så fald skal du dog selv betale omkostningerne.

Sidst opdateret: 03. juni 2020