Dom 16.august 2011

DOM

Afsagt den 16. august 2011 i sag nr. BS 1927/2009:

Kári á Rógvi
Hagagøta 3
160  Argir

mod

Føroya Løgting
Tinghúsvegur 1-3, Postboks 208
110  Tórshavn 

Under denne sag, der er anlagt den 10. juli 2009, har sagsøgeren, Kári á Rógvi, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Føroya Løgting, dømmes til at betale sagsøgeren 47.741,04 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om hvorvidt Kári á Rógvi har krav på løn under barselsorlov fra sit arbejde som lagtingsmedlem.
Dommen er affattet i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2.

Sagens omstændigheder:
Det fremgår af e-mail af 1. december 2008 fra Kári á Rógvi til formanden i lagtinget, Hergeir Nielsen:

"Háttvirdi Løgtingsformaður,

Vísandi til Tingskipanina § 63, lóg um barsilsskipan § 9, stk. 3 og javnstøðulógina §§ 6 og 2 verður heitt á løgtingsformannin um at mæla Løgtinginum til at veita mær farloyvi frá tingstarvinum fyrru tvær vikurnar av fulløntum farloyvi dagarnar 2. til 15. desember 2008; taki við aftur 16. desember."

Det fremgår af lagtingets protokol fra møde den 2. december 2008:

"Farlovyi

Skriv frá Kára á Rógvi, dagfest 1. desember 2008, við umsókn um farloyvi frá 2. desember 2008 til og við 15. december 2008. Samtykt uttan atkvøðugreiðslu, at Kári Petersen, ið áður hevur verið á tingi, tekur sæti á tingi."

Det fremgår af Kári á Rógvis lønseddel af 11. december 2008, at han er trukket i løn for de dage, som han er i orlov.

Ved brev af 6. januar 2009 henvendte Kári á Rógvi sig gennem sin advokat til formandskabet i lagtinget. Det fremgår bl.a. af brevet:

"(...)

Kári á Rógvi hevur nú fingið viðlagda lønseðil, og har sæst á baksíðuni, at vegna farloyvi 2. - 15. desember 2008 verður gjaldstovan biðin um at draga 14/30 frá við næstu lønútgjalding.

Eg meti, at Kári á Rógvi, vísandi til javnstøðulógina, hevur rætt til fullønt farloyvi, tí eftir javnstøðulógini skal ikki gerast munur á kyni.

Eg havi skilt, at løgtingskvinnur, sum eru farnar í barsilsfarloyvi, hava fingið fullønt farloyvi.

Eg skal tí heita á løgtingið um at bera so í bandi, at eisini Kári á Rógi, løgtingsmaður, fær rætt til barsilsloyvi við fullari løn.

Kári á Rógvi hevur biðið meg um at leggja málið fyri rættin, um so er, at formanskapurin ikki vil ganga honum hesum ynski á møti.

(...)"

Ved brev af 27. januar 2009 ansøgte Kári á Rógvi på ny om orlov. Det fremgår af brevet:

"Háttvirdi løgtingsformaður,

Vísandi til Tingskipanina § 63, lóg um barsilsskipan § 9, stk. 3 og javnstøðulógina §§ 6 og 2 verður heitt á løgtingsformannin um at mæla Løgtinginum til at veita mær farloyvi frá tingstarvinum seinnu tvær vikurnar av fulløntum farloyvi dagarnar 28. januar til 10. februar 2008 [2009]; taki við aftur 11. februar.

Næsti maður á listanum Kári Petersen er tøkur og til reiðar at taka sæti á tingi."

Det fremgår af lagtingets protokol fra møde den 28. januar 2009:

"Farloyvi
Skriv frá Kára av Rógvi, dagfest 27.januar 2009, við umsókn um farloyvi til 10. februar 2009, og at næsti á lista Sjálvstýrisfloksins tekur sæti á tingi. Næsti maður á lista Sjálvstýrisfloksins er Kári Petersen. Samtykt uttan atkvøðugreiðslu, at Kári Petersen, ið áður hevur verið á tingi, tekur sæti á tingi."

Af Kári á Rógvis lønseddel af 16. februar 2009 fremgår, at

"[v]egna farloyvi 28. januar - 10. februar 2009 verður gjaldstovan bið­in um at draga 14/30 frá við næstu lønútgjalding."

Lagtinget, formandskabet, svarede den ovennævnte henvendelse fra Kári á Rógvis advokat ved brev af 20. februar 2009, hvoraf fremgår:

"Reglurnar um samsýning løgtingsmanna eru ásettar í løgtingslóg nr. 12 frá 18. februar 1999 um samsýning og eftirløn løgtingsmanna.

Reglurnar í samband við barnsburð eru hesar:

§ 2, 4. stk. Løgtingsmenn hava rætt til farloyvi uttan frádrátt í samsýning eftir § 1, stk. 1 og eftirlønaraldri í samband við barnsburð ella ættleiðing eftur reglunum, sum eru galdandi fyri tænastumenn.

Reglurnar, sum galda fyri tænastumenn og annars eisini allan almenna arbeiðsmarknaðin, eru hesar:

Kvinnuligum tænastumanni verður veitt full løn fyri tíðina, frá tí hon gerst óarbeiðsfør, tó í mesta lagi 8 vikur undan føðing, og tilsamans 24 vikur. Afturat hesum kann hon fáa frí uttan løn í 5 mánaðir uttan miss í lønaraldri. Í hesum sambandi kann tænastumaður eisini eftir umsókn fáa frí uttan løn í 1 mánað uttan miss í lønaraldri.

Hetta eru tær reglur, sum formanskapurin hevur at halda seg til, og verður sostatt ikki goldin samsýning fyri omanfyri nevnda tíðarskeið og heldur ikki fyri teir 14 dagar, Kári á Rógvi hevur havt barnsburðarfarloyvi í tíðarskeiðnum 28. januar til 10. februar 2009 uttan so at rætturin kemur til aðra niðurstøðu."

Det er oplyst, at der i brevet henvises til de regler, der er fastsat efter "pro­tokollat" af 30. januar 1992 mellem Tænastumannafelag Landsins og Færøernes Landsstyre.

Der er under sagen fremlagt en oversigt over indgåede kollektive overenskomster med det offentlige, hvorefter en mor i et nærmere bestemt omfang har ret til barselsorlov med løn, mens en far har ret til en måneds frihed, dog uden løn.

Der er ligeledes fremlagt et ansøgningsskema om barselspenge fra barselsordningen (barselsfonden). Det fremgår af skemaet, at ansøgningsfristen er 6 måneder, jf. § 14 i lagtingslov om barselsordning.

Stævningskravet er opgjort til den manglende lønudbetaling, samt erstatning svarende til 2 ugers løn, jf. ligestillingslovens § 6, stk. 4.

Forklaringer:
Der er under sagen afgivet forklaringer af Kári á Rógvi og Súsanna Danielsen.

Kári á Rógvi har forklaret, at han blev valgt i lagtinget i 2008. Han har taget en doktorgrad i jura på Island, og har haft forskellige offentlige ansættelser. Han har været formand i Ligestillingsrådet, og mener, at ligestillingsområdet er "under-implementeret", hvilket har været medvirkende for hans beslutning om at prøve sagen i retten.

Han indgav en udførlig ansøgning om barselsorlov, og overværede lagtingets behandling af sagen. Formanden læste ansøgningen op, der derefter efter formandens indstilling blev vedtaget uden egentlig afstemning. Han var efterfølgende til julefrokost, hvor lagtingsformanden tog imod gæsterne, og havde i den forbindelse indtryk af, ansøgningen var imødekommet, herunder for så vidt angår den anmodede løn.

Da han kom tilbage til arbejde i lagtinget lå der en lønseddel til ham. Han fik samtidigt eller kort derefter udleveret et ansøgningsskema vedrørende løn fra barselsfonden. Han har tidligere fået udbetalt løn under orlov i forbindelse med, at han som lagtingsmedlem var på et møde i FN. Han går derfor ud fra, at lagtingets sekretariat teknisk set i stand til at gennemføre en udbetaling af løn under barselsorlov.

Han er bekendt med, at andre lagtingsmedlemmer, f.eks. Anita á Fríðriksmørk, har fået udbetalt løn under barselsorlov. Han er dog ligeledes bekendt med andre, f.eks. John Johannesen, der ikke har fået løn udbetalt.

Súsanna Danielsen har forklaret, at hun er uddannet jurist. Hun har været direktør for lagtingets sekretariat siden 1. oktober 1996. Forinden arbejdede hun i landsstyret, fra 1986 med ansvar for personalesager, hvorunder hun også har beskæftiget sig med udbetaling af løn under barselsorlov. Efter § 63 i lagtingets forretningsorden skal lagtinget give tilladelse til, at et lagtingsmedlem går i orlov. Lagtinget tager således alene stilling til selve orloven, men ikke de nærmere betingelser herfor, herunder for vidt angår spørgsmålet om løn. Hun kan henholde sig til det anførte i brevet fra lagtingets formandskab til Kári á Rógvi. Det har hende bekendt også altid været fast praksis, at der ikke udbetales løn til mandlige lagtingsmedlemmer under barselsorlov.

Parternes argumentation:

Sagsøger har til støtte for stævningskravet gjort gældende, at retten til løn under barsel allerede følger af lagtingets beslutninger om at imødekomme hans ansøgning, hvorefter det udtrykkeligt var ansøgt om barselsorlov "med løn". En nægtelse heraf vil ligeledes være i strid med lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd. Ligestillingsloven kan ikke anses for at være tilsidesat af loven om vederlag og pension til lagtingsmedlemmer. Ligestillingsloven er en specifik lov, der efter princippet om lex specialis generelt må tages i betragtning ved fortolkningen af andre love. Indholdet af protokollatet, som der henvises til i brevet fra lagtingets formandskab, kan ikke tale for et andet resultat, jf. ligestillingslovens § 13. Færøerne er uden for EU, og der kan derfor ikke lægges vægt på praksis baseret på EU-retlige regler herunder vedrørende den for kvinder gældende særlige "beskyttelsesperi­ode" efter fødsel. Der er efter lagtingslov om barselsordning tillagt kvinder særlige rettigheder, men kun i forhold til ret til frihed ved barsel, men ikke i forhold til f.eks. ret til løn under barselsorlov. Det kan ikke komme sagsøgeren til skade, at han ikke har ansøgt om udbetaling fra barselsfonden indenfor fristen på 6 måneder, som han ikke er blevet vejledt om.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at der ved lagtingets behandling af sagsøgerens ansøgning om orlov alene er taget stilling efter forretningsordenens § 63. Det følger således ikke af lagtingets beslutning, om den bevilgede orlov skal være med løn. Det fremgår af bemærkningerne til § 2,  stk. 4, i lagtingsloven om vederlag til lagtingsmedlemmer, at mandlige lagtingsmedlemmer har ret til barselsorlov, men at det i givet fald vil være "uden løn". Den omhandlede lagtingslov må regnes som en speciallov for aflønningen af lagtingsmedlemmers, ligesom den må have forrang efter princippet om lex posterior. Formålet med ligestillingsloven har primært været at beskytte mod diskrimination af kvinder, jf. de generelle bemærkninger i ligestillingslovens forarbejder, afslutningsvis. Det er ikke i strid med ligestillingsloven at forskelsbehandle mænd og kvinder i forhold til løn under barsel inden for de første 14 uger, jf. § 1, i lagtingslov om barselsordning og tilsvarende praksis, f.eks. fra det danske ligestillingsnævn vedrørende kvinders særlige rettigheder i "beskyttelsesperi­oden". Det må komme sagsøgeren til skade, at han ikke har ansøgt om udbetaling fra barselsfonden inden for fristen på 6 måneder, jf. § 14, i lagtingslov om barselsordning.

Rettens bemærkninger:
Det fremgår af lagtingets beslutninger af henholdsvis den 2. december 2008 og 28. januar 2009, at "Kári Petersen, som tidligere har haft sæde på tinge, tager sæde på tinge".

Det ses således ikke ved beslutningerne at være givet tilsagn om, at Kári á Rógvi bevilges løn under barselsorlov. Den omstændighed, at Kári á Rógvi har ansøgt herom kan ikke føre til et andet resultat.

Det er fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, i lagtingslov nr. 48 af 3. april 2001 om barselsordning (i dansk oversættelse):

 "Stk. 2. Efter fødslen har moren ret til barselsorlov i 14 uger. Faren har ret til barselsorlov i 4 uger efter fødslen, eller efter det tidspunkt barnet er kommet hjem, eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 34 uger efter fødslen.

Stk. 3. Efter den 14. uge efter fødslen har forældre, som er lønmodtagere, ret til barselsorlov i op til 38 uger i alt. Forældrene har ikke ret til barselsorlov samtidigt efter 1. pkt., og barselsorloven skal afholdes inden for de første 52 uger efter fødslen."

Bestemmelsen er en videreførelse af de inden loven gældende regler efter lagtingslov nr. nr. 37 af 23. april 1999, hvor det om de tilsvarende bestemmelser i forarbejderne anføres:

"Efter forslaget er de første 14 uger særligt tiltænkt kvinden. Dette er særrettigheder til hende - at give hende og barnet tid til at knytte det tætte forhold mellem mor og barn, som er nødvendigt, bl.a. ved at barnet får bryst, og i øvrigt at give de to tid til at komme sig efter fødslen. Disse særrettigheder til kvinden er ikke i strid med ligestillingsloven, hvorefter det efter § 1, stk. 2, er fastsat, at "det er dog ikke i strid med denne lov, at det ene køn sikres særlige rettigheder, når disse er at opfylde lovens formål". Med denne bestemmelse er der netop tænkt på forhold som f.eks. fødsel."

På denne baggrund, og idet det er ubestridt, at Kári á Rógvi har afholdt barselsorloven indenfor den nævnte beskyttelsesperiode på 14 uger, findes der ikke ved det for lagtingsmedlemmerne gældende protokollat mellem Tænastumannafelag Landsins og Færøernes Landsstyre, hvorefter moren tillige har krav på løn i perioden, at foreligge ulovlig kønsdiskriminering.

Føroya Løgting frifindes derfor.

Det af Kári á Rógvi anførte om, at han ikke blev vejledt om fristen for ansøgning om udbetaling fra barselsfonden, som fremgik af det ansøgningsskema, som han fik udleveret fra lagtinget, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Føroya Løgting, frifindes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.