Gå til sidens indhold

Retten på Færøerne

24 feb 2016

Retten på Færøerne

Afsagt den 24. februar 2016

Rettens dom af 24. februar 2016 – frifindelse for tvang og vold mod 12-årig søn

D O M

 

afsagt den 24. februar 2016
Rettens nr. (…)

Politiets nr. (…)

 

Anklagemyndigheden
mod

T

født den (…)
boende (…)

 

Anklageskrift Landfogeden på Færøerne er modtaget den 22. januar 2016.

 

T er tiltalt for overtrædelse af

 

straffelovens § 260 - ulovlig tvang og straffelovens § 244 - vold - ved den 22. august 2015 i tidsrummet mellem ca. kl. 10.00 og ca. kl. 15.00 at have udøvet ulovlig tvang mod sin søn, A, født den (…) 2003, ved med et kraftigt greb ved drengens krave at have trukket drengen hen ad gaden, hvilket fik drengen til at gøre modstand, for derefter at have holdt drengen for munden så han ikke kunne råbe om hjælp, hvorefter tiltalte udøvede vold mod drengen ved at smide ham ned på jorden, så drengen slog sit hoved.

 

Påstande

 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

 

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

 

Sagens oplysninger

 

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af V1 og V2. Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Der er afspillet en videoafhøring af A.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold.

 

Rettens begrundelse og resultat

Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at den 12-årige A løb af sted fra tiltaltes bopæl på strømpesokker, at tiltalte løb efter og greb fat i kraven på drengens trøje eller jakke, hvorpå han trak A tilbage til sin bopæl, idet han undervejs lagde sin hånd over drengens mund for at standse dennes højlydte skrig, samt at tiltalte ved bopælen slæbte/halede drengen ind ad hoveddøren, mens drengen lå på jorden.

A har forklaret, at han selv kastede sig ned på jorden, og der er intet i sagen, der giver grundlag for at antage, at tiltalte udøvede vold ved at smide drengen ned på jorden, så drengen slog sit hoved.

 

Tiltalte har udøvet en tvang, der ville udgøre en overtrædelse af straffeloven, hvis tvangen var blevet anvendt over for en udenforstående person.


Der må imidlertid i den foreliggende sag tages hensyn til, at der er tale om magtanvendelse over for et barn på 12 år, som tiltalte har forældremyndighed over sammen med barnets mor,  og som tiltalte derfor har en omsorgspligt overfor i medfør af § 2 i forældremyndighedsloven.


Omsorgspligten medfører en pligt til at til at drage omsorg for barnet, også hvor barnet modsætter sig dette, og fysisk magtanvendelse over for barnet er nødvendig. Tilladeligheden af den anvendte magt må vurderes ud fra det aktuelle omsorgshensyn, barnets alder og adfærd samt magtanvendelsens karakter.

Efter oplysningerne i sagen må det antages, at A på det pågældende tidspunkt var meget bange og i panik, fordi tiltalte havde drukket spiritus og ved andre lejligheder havde optrådt voldsomt under påvirkning af spiritus, og at A kraftigt modsatte sig at følge med tiltalte og var meget svær at styre for tiltalte.

Retten finder, at tiltalte var nødt til at reagere med henblik på at drage omsorg for sin søn, der var løbet af sted på strømpesokker i en oprørt sindsstemning, men at det i den givne situation havde været mere hensigtsmæssigt, hvis tiltalte havde forsøgt at berolige drengen på stedet og at følge drengen hjem til morens bopæl. Henset til den vanskelige og pressede situation, hvor det heller ikke er sikkert, at dette var muligt, finder retten imidlertid, at det er betænkeligt at lægge til grund, at tiltaltes magtanvendelse var så uforholdsmæssig og uacceptabel, at den må anses for strafbar.

 

Retten lægger herved også vægt på, at det af den afspillede videoafhøring fremgår, at A har forklaret, at han ikke fik ondt af tiltaltes magtanvendelse, og at det i øvrigt må lægges til grund, at A ikke fik skader af magtanvendelsen, idet der ikke er grundlag for at antage, at mærkerne, som A efter det oplyste havde på sit lår og på panden, blev tilføjet at tiltalte.

 

På den anførte baggrund frifindes tiltalte.

 

Thi kendes for ret:

 
Tiltalte, T, frifindes.

 
Statskassen betaler sagens omkostninger.