Dom 21 januar 2020

D O M

 

afsagt den 21. januar 2020

 

Rettens nr. 1-…/2019

Politiets nr. …

 

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte (T)

født den …. 1987

boende …, 100 Tórshavn

 

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Anklageskrift fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 17. december 2019.

 

(T) er tiltalt for overtrædelse af

 

1.

straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 - ulovlig tvang -  ved den 19. oktober 2019 ca. kl. 05.00 på Niels Finsensgøta ud for Auto i Tórshavn at have anvendt ulovlig tvang imod forurettede (F), idet han med vold eller trusler om vold og således, at hun ikke var i stand til at gøre modstand, løftede hende op med sin ene arm/hånd omkring hendes hals og den anden hånd/arm mellem hendes lår, alt i den hensigt at krænke (F´s) blufærdighed som beskrevet i forhold 1.

 

2.

straffelovens § 232 - blufærdighedskrænkelse - ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne at have krænket (F´s) blufærdighed ved at have befølt hendes kønsdel uden på tøjet.

 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 14 dages fængsel og udvisning.

 

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

 

Oplysningerne i sagen

 

Tiltalte er efter det oplyste indisk statsborger.

 

Der blev afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne (F), (A) og (B).

 

Udlændinge- og integrationsministeriet har den 10. januar 2020 afgivet en udtalelse om mulig udvisning af tiltalte.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Vidnerne (F) og (A)har afgivet detaljerede, troværdige og samstemmende forklaringer om hændelsesforløbet svarende til den rejste tiltale. Det er derved bevist, at tiltalte har handlet som beskrevet i anklageskriftet.

 

Tiltalte har forklaret, at han i løbet af aftenen drak nogle øl, og retten lægger til grund, at alkoholtesten fortaget kl. 05.38 den 19. oktober 2019, som viste en promille på 1,34, ikke var misvisende.

 

Politiassistent (B) har forklaret, at tiltalte virkede beruset ved anholdelsen, og at det ikke var hans indtryk, at tiltalte var påvirket af andet end alkohol.

 

Tiltalte har forklaret, at han ikke havde indtaget medicin eller euforiserende stoffer forud for episoden.

 

På den baggrund og da der ikke foreligger andre oplysninger, som kunne give en antagelse herom, er der ikke grundlag for at lægge til grund, at tiltalte befandt sig i en forbigående tilstand af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestille hermed, jf. straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., da episoden fandt sted.

 

Ved at gribe fat i (F) og mod hendes vilje fastholde hende med mekanisk tvang, således at hun ikke kunne komme fri, og derunder løfte og holde hende fri af underlaget, har tiltalte anvendt ulovlig tvang omfattet af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, mod hende. Tiltalte er derved skyldig i forhold 1.

 

Tiltalte placerede sin hånd mod (F´s) skridt, mens han løftede hende. Det fremgår af hendes forklaring, at hun opfattede handlingen som en krænkelse af hendes blufærdighed. Retten finder, at den beskrevne berøring har karakter af beføling af (F´s) skridt udenpå tøjet, og at tiltalte derved har overtrådt straffelovens § 232. Tiltalte er således også skyldig i forhold 2.

 

Straffen fastsættes i overensstemmelse med den af anklagemyndigheden nedlagte påstand til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 232.

 

Efter forholdenes karakter finder retten det forsvarligt, at straffen gøres betinget.

 

Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

 

Betingelserne for udvisning af tiltalte efter § 24, nr. 2 i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven er opfyldt.

 

Retten tiltræder, at det oplyste om tiltaltes forhold sammenholdt med de fremhævede momenter i udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1-7, ikke giver grundlag for at antage, at udvisning af ham vil virke særligt belastende.

 

Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er sat i kraft for Færøerne ved anordning den 1. maj 2000, at: "Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.".

 

Såfremt en udvisning udgør et indgreb i den tiltaltes privatliv og familieliv, skal udvisningen opfylde betingelserne fastsat i artikel 8, stk. 2.

 

Tiltalte har haft opholdstilladelse på Færøerne siden den 24. juli 2018 i arbejdsøjemed. Opholdstilladelsen har hidtil været meddelt i et år ad gangen og er senest meddelt frem til den 19. marts 2020.

 

Det fremgår af tiltaltes forklaring, at han ikke udover sit arbejde har tilknytning til Færøerne. Han har alene kontakt med færinger i arbejdsmæssig sammenhæng. Tiltalte kan ikke tale eller forstå færøsk.

 

Det fremgår videre af tiltaltes forklaring, at han har god kontakt med sin familie i Indien, som han også hjælper økonomisk.

 

Under disse omstændigheder findes tiltalte ikke har have en sådan tilknytning til Færøerne, at artikel 8 er til hinder for, at han udvises.

 

Tiltalte udvises derfor fra Færøerne med indrejseforbud i 3 år fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

 

Thi kendes for ret:

 

Tiltalte, (T), straffes med fængsel i 14 dage.

 

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis han overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom

Tiltalte udvises fra Færøerne med indrejseforbud i 3 år fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

 

Tiltalte betaler sagens omkostninger.